Nu med sne


Efter en hyggelig sneweekend, meldes der om regnvejr til aften, så jeg tog en runde her til formiddag for at tage billeder af haven i sit sneantræk. Billederne er vel ikke ligefrem sorthvide, men farveholdningen er særdeles afdæmpet.
Inden sneen så sensommerbedet trist og miserabelt ud uden nogen som helst form for struktur. Sneen strammer det lidt op.


Struktur er der mere af i selve haven i form af bøgehækkene. I baggrunden af billedet står der to stedsegrønne træer, til venstre parasoltræ og til højre magnolia grandiflora. Parasoltræet siges at kunne klare frostgrader ned til -30, mens magnoliaen stammer fra et subtropisk miljø og helst ikke skal ret langt under frysepunktet. Sidste år tog det dog overhovedet ikke skade, selvom vi i hvert fald en enkelt nat var nede på -13 grader.



Stewartia udmærker sig med de dekorative, pyramideformede frøstande.

På gårdspladsen faldt jeg over det næste motiv, hvor man rigtigt kan se den oprette vækstform af cryptomeria rasen som kontrast til de runde kroner på nabotræerne. Er den mere sjælden end køn? Tja, måske.


Sneen passer fint sammen med den gamle slæde, og camellia Yuletide ser ud til at befinde sig udmærket i frostvejret.

Hvis vi skal se blomster, må vi bevæge os indenfor. Søren nåede at plukke årets første buket af vintergækker,  inden sneen faldt, og efter en måneds pause er vores amaryllis begyndt på sin genblomstring.

Kommentarer

  1. Flot med sne, det ser altid godt ud, så længe det varer. Her fik vi ikke noget af betydning, så jeg kan stadig få min gåtur. Godt Søren fik lidt vintergækker ind. Imponerende at din Amaryllis blomstrer for anden gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sne pynter på de triste farver, der ellers dominerer. Hellere mulighed for en gåtur end snevejr vil jeg dog mene.

      Slet
    2. Det er vi enige i, her kom der en del i aftes, nu ligger det i vejkanterne, det er ikke rart at gå i med to hunde eller uden for den sags skyld.

      Slet
    3. I dag sprang jeg over gåturen. Føret er alt for sjappet, og falde skal jeg ikke nyde noget af.

      Slet
  2. Det er jo ikke ofte du har vist bilder med så mye snø hos deg, Marie. Jeg forstår godt at du må skynde deg å ta bilder av hagen med snø før det er borte. Din camellia ser så fin ut med snø på seg. Blir det aldri så kaldt hos deg at den kan bli skadet? Den ser jo veldig grønn og fin ut nå.

    SvarSlet
    Svar
    1. Her til aften er meget af sneen allerede smeltet, så jeg nåede lige netop at få taget billeder. Hvis det bliver rigtig koldt, flytter jeg camelliaen ind i et frostsikkert udhus.

      Slet
  3. Se der, ja! Pent med snø. Her skal vi få store mengder de neste dagene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så bliver der rigtig pænt omkring dig 😉

      Slet
  4. Novra, sikke en masse, i forhold til os. Det pynter gevaldig. Her er der kun kommet en meget pisten smule. Dog syntes jeg det pynter, men ikke så fint som jeres.
    Kan I plukke vintergækker? det er godtnok tidligt, her er de nok oppe som spidser flere steder men ikke mere, og kun de luneste steder.
    Vi har osse en cryptomeia. Dog er den noget mindre end din. Den har osse en pusig facon ,men det skal vi åbenbart regne med den beholder. Jeg vil beskrive den som sjov.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  5. Fredag kom der også et fint lag sne her, men allerede det pyntede gevaldigt. Det er imponerende, synes jeg, at cryptomeriaen er i stand til at vokse lodret uden støtte af nogen form. Forhåbentligt holder den snart op med at vokse i højden. Kattene ynder i øvrigt at hvæsse deres kløer på den nederste del af stammen, men det lader ikke til at genere planten.

    SvarSlet
  6. Hej Marie!
    Det är fint med snön, vi har någon decimeter, igår var det -12 och nu är det bara -6 grader. Hoppas att vi får ha snön kvar, det är bättre än att ha snömodd och is.
    Så tidigt med snödroppar, en härlig blomma.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Her har vi plusgrader igen, og i morgen gætter jeg på, at ethvert spor af sne er forsvundet. Det er i grunden lidt ærgerligt.

      Slet
  7. Godt du fik så fine billeder af sneen hos dig. Her sneede det hele natten, men det gik over i regn inden lyset kom, så der var ikke meget at gøre.
    Både de grønne og de brune vækster strammes op af de hvide konturer, og der ser dejligt ud i din have. Cryptomeria ligner mest af alt et pistent grantræ i mine øjne, ja - undskyld!, men det er da helt utroligt I allerede kan plukke vintergækker. Her er de 1 cm over jorden...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Et grantræ synes jeg nu ikke, at cryptomeria ligner. Faktisk kan jeg ikke komme i tanker om andre træer, der ligner den. Ja, det var ikke længe, vi fik lov til at nyde sneen.

      Slet
  8. Hej Marie,
    Først vil jeg ønske jer begge Godt Nytår. Ja så kom de er smule sne, men det er næsten forsvundet igen, men alt i haven ser så smukt ud når det bliver dækket med sne.
    Jeg har et sted i skoven hvor vintergækkerne næsten er i blomst, de andre steder har jeg endnu ikke set dem.
    Jeg nyder at dagene er blevet længere, det bilder jeg mig ind at jeg kan se??
    Som du ved fotograferer jeg jo aldrig, til gengæld skriver jeg i min have dagbog, og det er hyggelig armchair gardening på denne tid af året at læse hvordan det gik i skoven året før.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Også godt nytår til dig, Dorte. Jeg bruger bloggen på samme måde, som du bruger din dagbog. Min hukommelse rækker ikke til at huske, hvordan årstiderne forløber fra år til år. Og jeg bliver jævnligt overrasket, når jeg bladrer i bloggen.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Mellemtiden