Store planter på en søndag.


I dag har jeg lagt nakken tilbage for at finde motiver til mit indlæg, og det slår mig, at planterne med al tydelighed viser, at vi efterhånden har boet på Lynghøjgård i rigtigt mange år. Vi flyttede ind i 1977, og stewartia, som jeg starter med, er et af de første, sjældnere træer, vi investerede i, formentlig i midtfirserne.

 Den mørkbladede hyld er det første hyldetræ til at springe ud i år.


Blomsterkornellerrne Satomi og China Girl har udviklet sig til nogle store buske/træer.


Brogetbladet etagekornel blomstrer også, men udtrykket er helt anderledes. 

The President

Feuerwehr

Azaleodendron Gowenianum, Madame Masson, Irene KOster, navnløs



I køkkenhaven er virkelig gang i pangfarverne: Gulbladet uægte jasmin, mørkerød weigela og kobberrose.

Rosa arvensis splendens faldt vi for til et åben have arrangement, og på ikke særligt mange år, har vores plante dækket hele ladegavlen mod øst. Blomstringen starter allerhøjst oppe under taget. Hvilken grokraft!


Jeg slutter med en noget mindre plante. Denne dagpragtstjerne/silene fimbriata har været på min ønskeseddel i flere år både som frø og som plante. Sidste år fortale Elna, at hun havde set, at Staudestedet havde den til salg, så i det tidlige efterår plantede jeg 3 små frøplanter. De har vokset fint til  og blomstrer nu frodigt, Blomstringen ville have været endnu frodigere, hvis rådyrene ikke havde ædt knopperne yderst ud mod græsplænen.

Kommentarer

  1. Du har et utrolig utvalg av planter! Blomsterkornellene er så fine, og din klematis er veldig fin og ikke minst stor. Alt ser ut til å trives hos deg :-)

    SvarSlet
  2. I år er det også for alvor gået op for mig selv, at vi har et stort udvalg af planter, og en del af dem har vokset sig store og mægtige. The President gror op ad en østgavl, og det ser ud til at passe den fint.

    SvarSlet
  3. Ja det er på træerne i haven man kan se hvor længe man har boet der. ( ikke på èn selv) Vores træer er osse velvoksne. Især kirsebærkornellen er stor. Tænk den engang kunne ligge i bagagerummet på en Fiat 127 sammen med et hønsebentræ og et hjertetræ.
    Tiden går bare alt for hurtigt,
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en fantastisk gave for os plante- og haveelskere at kunne følge udviklingen af sådan nogle træer, fra de er babytræer og dernæst ranglede teenagetræer og til sidst harmoniske, fuldvoksne træer. Nogle få, f.eks. hyld, dør måske også af ælde til sidst.

      Slet
  4. Hej Marie,
    Den brogbladede etagekornel er blandt mine ynglige, men at få den til at gro kan jeg ikke. Nu er nr. 3 død, så det må vist være det. Hvor længe skal man vente på at stewartia blomstrer? Den gror ellers godt. Ja selv på bare 6 år er der flere magnoliaer som er blevet meget store, og som vi ikke kan flytte. Flot clematis og rosen er helt vild, sikke dog en grokraft, jeg plantede for et par år siden en Rose Paul's himalayan musk og den er også kæmpestor allerede, godt vi fik den tæmmet i en rosenbue. Har I mærket noget til skybrud i dag?
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Etagekornellen gætter jeg på skal stå frit uden overstandere, så hvis den skal stå i en skov, skal man finde en lysning til den. Stewartiaen var hurtigere til at blomstre end både duetræet og tulipantræet, men hvor lang tid der gik, har vi ikke styr på. Vi har haft rigtigt varmt og lummert vejr i dag, men regn har vi ikke fået.

      Slet
  5. Der er dog virkelig fordele ved at blive på samme sted i mange år, og det er jeres have et godt bevis på. Det er jo mageløst som det hele gror og flot som det blomstrer! Den brogede etagekornel er yderst elegant i blomst og ligner en sky af kniplinger. Det er som om det lidt stive præg er gået af den i anledningen af højtiden:-)
    Hvor er der dog meget forskelligt at glæde sig over i denne serie billeder!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Ulla. Det lyder nok lidt rørstrømsk, men de træer og andre planter, som vi har delt tilværelsen med i 30 - 40 år, har efterhånden udviklet sig til at blive "plantevenner', som vi glæder os til at gense hvert år.

      Slet
  6. Ja her er jeg kommet lidt bagefter, Satomi er flot, den så jeg også til plantemarkedet i Humlemagasinet i går. Men jeg lagde mest mærke til din R. Govenianum, den fik jeg før dig, husker jeg, nu har jeg den ikke mere, men kan så nyde din. Sjovt jeg slog navnet op, de fleste skriver den som Govenianum, men Lundhede gør som dig og skriver Gowenianum, flot er den i hvert fald og med duft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Satomi er simpelthen på toppen af sin blomstring lige nu. Jeg kunne ikke lade være med at google navnet på krydsningen, og minsandten om ikke det er mig, der har ret. Den er nemlig opkaldt efter en mand, der hed Gowen. Krydsningen er helt tilbage fra 1825. Det er ret overraskende, synes jeg.

      Slet
    2. spændende - det er en gammel sag.

      Slet
    3. Ja, det kom bag påmig.

      Slet
  7. Godt du kiggede op med kameraet denne gang. Det er nogle flotte træer du viser, og de er smukke på hver deres måde. Det må være en fornøjelse at nyde dem år efter år.

    SvarSlet
  8. Det er en stor gave at få lov til at følge en haves udvikling igennem mange år. Man får et nært forhold til de store træer, man engang hentede i planteskolen i små potter.
    Jeg beundrer din stewartia, hvor har den en smuk blomstring.
    Min dagpragtstjerne blomstrer også. Stænglerne væver sig lidt ud og ind mellem naboplanterne, og det gør, at den ser så naturlig ud.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det varer ikke så længe, før vi forlader haven, og på den baggrund ser vi nok med ekstra stor opmærksomhed på de træer, vi selv har plantet. Det er lige præcis dagpragtstjernens naturlige look, jeg så godt kan lide. Nu må jeg huske at tage frø.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Et søndagsindlæg på en fredag.

En smuk og tør og blæsende majsøndag

fra et bed med træ til et træ med bed