Hække
Et af de emner, Søren og jeg nåede at diskutere, var de tre hække rundt om matriklen. Det er spireahække, og de to af dem ser forfærdelige ud, fordi træer og buske har haft lov til at brede sig uhæmmet ind over og ind i dem. Skulle vi klippe dem ned og håbe på, at de ville vokse op i en ny og forskønnet udgave, eller skulle de skiftes ud? Det endte i et kompromis, idet vi blev enige om, at den ene skulle klippes ned og den anden udskiftes med en aroniahæk. Som det hele udviklede sig, forsvandt projektet lige så stille fra bevidstheden, men nu har jeg bestemt, at det skal gennemføres, og ser frem til, at Egebjerg Planteskole kommer og går i gang inden så længe. Spireahække er ikke min favorit, for lige så kønne de er, mens de blomstrer, lige så triste synes jeg, de er, når de står med visne blomster. Aronia er derimod smuk i alle dens stadier, og så er bærrene jo utroligt sunde.
I den gamle have havde vi ingen nabo at dele hæk med, så jeg er på bar bund med, hvordan den tredje og fælles hæk, som er 2-3 meter høj, skal håndteres. På vores side klippede entreprenøren den ind i august af praktiske grunde, idet den nok var mindst 1 meter bred, og det blev den bestemt ikke kønnere af. Som det billedet herunder viser, fejler hækken ikke andet, end at den har vokset sig meget stor og er begyndt at blive barbenet i bunden.
På nettet anbefales det, at man fornyr sådan en hæk ved tre år i træk at fjerne de ældste og tykkeste grene ved jorden, men det ville unægteligt være ulige lettere at lade planteskolefolkene klippe den helt ned og håbe på det bedste. En tredje løsning ville selvfølgelig være at lade den stå eller klippe den i toppen, Jeg må vist have en snak med mine virkeligt flinke og rare naboer.


Jeg har en nabo som har spirea hekk. Tror det er den vanlige hvite. Han klipper den ned til en halv meter etter blomstring, og den er veldig pen å se på når den blomstrer. Jeg har ingen spirea hekker, men nyter synet av hans. De er jo så fine når de blomstrer. Aronia har jeg heller ikke, men der hvor yngste sønnen bor vokser det aronia. Til glede for fuglene, for de spiser av de når han ikke høster de. De er temmelig sure, men de er veldig sunne.
SvarSletTak for kommentaren, Marit, og beskrivelsen af, hvordan din nabo gør. Hækken er helt sikkert smuk og romantisk, mens den blomstrer.
Slet