Hække

 

Et af de emner, Søren og jeg nåede at diskutere, var de tre hække rundt om matriklen. Det er spireahække, og de to af dem ser forfærdelige ud, fordi træer og buske har haft lov til at brede sig uhæmmet ind over og  ind i dem. Skulle vi klippe dem ned og håbe på, at de ville vokse op i en ny og forskønnet udgave, eller skulle de skiftes ud?  Det endte i et kompromis, idet vi blev enige om, at den ene skulle klippes ned og den anden udskiftes med en aroniahæk. Som det hele udviklede sig, forsvandt projektet lige så stille fra bevidstheden, men nu har jeg bestemt, at det skal gennemføres, og ser frem til, at Egebjerg Planteskole kommer og går i gang inden så længe. Spireahække er ikke min favorit, for lige så kønne de er, mens de blomstrer, lige så triste synes jeg, de er,  når de står med visne blomster. Aronia er derimod smuk i alle dens stadier, og så er bærrene jo utroligt sunde.

Denne hæk skal klippes helt ned.

I den gamle have havde vi ingen nabo at dele hæk med, så jeg er på bar bund med, hvordan  den tredje og fælles  hæk, som er 2-3 meter høj, skal håndteres. På vores side klippede entreprenøren den ind i august af praktiske grunde, idet den nok var mindst 1 meter bred, og det blev den bestemt ikke kønnere af. Som det billedet herunder viser, fejler hækken ikke andet, end at den har vokset sig meget stor og er begyndt at blive barbenet i bunden.

 På nettet anbefales det, at man fornyr sådan en hæk ved tre år i træk at fjerne de ældste og tykkeste grene ved jorden, men det ville unægteligt være ulige lettere at lade planteskolefolkene klippe den helt ned og håbe på det bedste. En tredje løsning ville selvfølgelig være at lade den stå eller klippe den i toppen,  Jeg må vist have en snak med mine virkeligt flinke og rare naboer.


Surbær/aronia har jeg ingen billeder af, så jeg har været på nettet og lånt et par stykker.





Kommentarer

  1. Jeg har en nabo som har spirea hekk. Tror det er den vanlige hvite. Han klipper den ned til en halv meter etter blomstring, og den er veldig pen å se på når den blomstrer. Jeg har ingen spirea hekker, men nyter synet av hans. De er jo så fine når de blomstrer. Aronia har jeg heller ikke, men der hvor yngste sønnen bor vokser det aronia. Til glede for fuglene, for de spiser av de når han ikke høster de. De er temmelig sure, men de er veldig sunne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Marit, og beskrivelsen af, hvordan din nabo gør. Hækken er helt sikkert smuk og romantisk, mens den blomstrer.

      Slet
  2. Sønnen har Aronia hæk langs deres indkørsel. Den er så smuk flere gange om året, i udspring og blomstring, Med bærrene og når bladene skifter farve. Dog når de sjælden at nyde bærrene ret længe, for fuglene guffer de øverste og deres hund guffer de nederste.
    Spirea hæk syntes jeg er stærkt overdrevet. Den er ikke køn ret længe.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er helt på linje, hvad disse to hække angår. Jeg har et enkelt år lavet chutney af aronia. Det smagte faktisk godt og kunne bruges i forskellige sammenhænge.

      Slet
  3. Vi havde aronia i vores blandede hegn på Samsø, det er en meget fin plante, vi var glade for vores, der var mange bær på, flere end vi kunne spise, men vi havde aftagere, som kom og plukkede flere bær. Det kan uden tvivl blive en flot hæk, hvorimod spirea ikke er værd at samle på i hvert fald ikke som hæk.
    Min haveveninde Ida er flyttet i rækkehus/pensionistbolig i Hou. Hun har kun en lille have, men siden hun så hækken har det kløet i hendes fingre for at komme til at skære den helt ind til benet, hun startede først i januar, men hun må lige stoppe på grund af vejret. Hun fylder 89 til maj. Jo mere hun klipper hækken ind, jo mere have får hun, det betyder rigtig meget for hende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fortryder heller ikke min beslutning. I en lille have ville jeg nok være fristet til at sætte et hegn netop for at spare på pladsen. Desuden giver det mulighed for at plante nogle slyngplanter.

      Slet
  4. Jeg har ikke haft nogen af de hække du skriver om, men ved dog at hegnsloven - som det vistnok hedder - siger 1,80 m i højden, så den meget høje hæk skal da have en omgang. Man kan jo slet ikke nå op når man skal klippe... og den vil sikkert også blive tættere i bunden. Godt du har søde naboer! Jeg ville sikkert tage chancen og skære den i bund på én gang, for at få friske skud fra grunden (og så give den lidt at leve af) - og hvis den ikke overlever har du en god grund til at prøve noget andet:-) Det der med hver 3. gren er et drøn-besværligt kravlearbejde.
    Din Aronia-hæk lyder som en spændende idé med mange gode højdepunkter! Selv er jeg udmærket tilfreds med liguster, som er nem at klippe, nem at forny, og stort set pæn året rundt som en rolig grøn baggrund. Hvis jeg klipper den et par gange om året er grenene ikke så lange og kraftige, og de kan gå lige på komposten.
    Hække til naboer er bare ét aspekt af dit nye liv, men det er jo næsten der man bedst lærer sine naboer at kende, og en flot hæk er et meget værdifuldt haveelement synes jeg. Hvis naboerne er meget søde kan man klippe et eller flere 'snakke-huller' i hækken, som min nabo gjorde i kolonihaven:-)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg suger til mig af alle jeres erfaringer. I min høje alder er det en fordel at gå med en hæk, som ikke skal klippes hvert år, så på den måde er spireahækken sådan set ok. Jeg er mest tilbøjelig til at foreslå, at hækken bliver klippet helt ned. Så kommer der ingen blomster i år, men det er til at leve med.

      Slet
  5. Gode naboer er guld værd.
    Var det min hæk, ville jeg skære den helt ned og lade den skyde fra bunden. De nye grene ville jeg skære lidt tilbage i løbet af sommeren, så hækken bliver mere forgrenet. At forynge en busk ved at skære hver tredje gren helt ned er nemmere sagt end gjort, for det er svært at komme til med saven, hvis de fleste af grenene skal blive.
    Et par af vores venner har en virkelig smuk aroniahæk. Den blomstrer så rigt, at der bliver bær til både dem selv og kvarterets fugle.
    Held og lykke med hækkene.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for rådet. Fiffet med at klippe de nye grene lidt tilbage, vil jeg prøve at huske, når tid er. Helt ærligt så glæder jeg mig til aroniahækken. Grunden skråner, og hækken ligger nede i bunden, og når jeg kigger derned fra terrassen, ligger den bag ved en gruppe korneller med farvede grene. Det burde blive rigtig godt.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Vi har spireahäck, den är vacker då den blommar, efter blomningen klipper vi den, så den ser ganska fin ut, men idag skulle jag ha valt något annat. Aronia blir fint, har en liten planta, den får fin färg på bladen på hösten, men de ramlar av ganska snabbt.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
  7. Tak for din beskrivelse af, hvordan du behandler din spireahæk. En velfungerende spireahæk smider man selvfølgeligt ikke bare væk, heller ikke selvom spireahæk ikke ligefrem er på mode. Med sine bær rammer aronia nok mere ned i den aktuelle trend.

    SvarSlet
  8. Sikke en god ide med Aronia som hæk. Det har jeg aldrig tænkt på. Det bliver meget flot det meste af året. Spirea har jeg aldrig været så glad for. Vi har en solitær Spirea, hvor vi har mulighed for at beskære godt og grundigt hvert år og det pynter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk har jeg nået at plante to nye spireabuske i en udgået del af hækken. Dem vil jeg grave op og plante et sted i haven, hvor der mangler noget fyld.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Slut på juni

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvor heldig kan man være?

Vinterskader???