Gåtur i blæsevejr




Påskedag i blæsevejret gik jeg en tur på naturstien neden for huset, og i modsætning til, hvordan det plejer at være, mødte jeg kun et enkelt menneske med den obligatoriske hund i snor. Om folk var bange for at få træer ned oven i hovedet eller slog mave oven på julefrokosten i stedet for at motionere, skal jeg lade være usagt.
Bække og mindre åer har jeg altid haft en svaghed for. De er omgivet af en speciel intim stemning, synes jeg,  oven i købet ofte ledsaget af en beroligende rislen, og jeg er så heldig, at mit hus rent faktisk ligger ned til en ådal.
På den modsatte side af stien ligger et område fyldt med snepryd. Nydeligt ser det ud, men jeg foretrækker altså skovanemoner i stedet for løg, der er forvildet fra haverne i området. Det bliver spændende at se, om der faktisk også er anemoner rundt omkring.

I haven viste en af de buske, vi lod stå for at skærme lidt ned mod stien, sig at være en forsythia. Det er ikke en af mine yndlingsbuske, men den gule farve lyser fint op i forårssolen, og efter blomstringen glæder jeg mig til at give den en omgang med saksen, så formen bliver mere tilfredsstillende.

Inspireret af Lisbeth gik jeg på jagt efter Spotty Dotty, som lige er dukket op i surbundsbedet.

Vedvarende skulpe hentede jeg i den gamle have for 4 uger siden. Jeg synes godt, man kan se på knopperne, at planten er blevet gravet op. De strutter ikke, som de plejer.

Denne fine sammenplantning fik jeg som trøstepræmie af børnebørnene, for gækkebrevene blev en dyr omgang i år. De gættede mine breve, hvorimod jeg simpelthen ikke kunne gætte hvem afsenderen var på deres fællles gækkebrev. Der stod "barnebarn et og barnebarn to" med prikker. Det var alt for avanceret for min hjerne.

Da jeg besøgte Egebjerg Planteskole for at aftale, hvad de skulle lave her i haven, stod dette Fuji kirsebær og insisterede på at komme med hjem. I 2013 købte jeg et i nogenlunde samme størrelse, og i dag nærmer det sig de to meter i højden - dejlig langsom vækst.

Kommentarer

  1. Hej Marie!
    Här har det också stormat och haglat och regnat, tyvärr har solen lyst med sin frånvaro. Nu hoppas jag att den kommer att visa sig. Det ser fint ut med att vara granne till naturen. Jag tycker också att det är bättre om skogen får ha sina egna växter, vi har ett område i vår fina skogspark, där en hel sluttning är blå av Vinca Major. Som tur är finns det också både vitsippor, blåsippor och liljekonvaljer. Det var ett fint tröstpris.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
  2. Hej Marika. Forhåbentligt er solen vendt tilbage oppe hos dig. Her er der det skønneste forårsvejr, man kan tænke sig. En gåtur i sådan nogle skovomgivelser er jeg sikker på er guld værd for helbredet. Ja, mine børnebørn er søde og betænksomme.

    SvarSlet
  3. Ja der er noget særligt ved en skovbæk, vandløb. Dejlig stemning du har fanget. Det må være praktisk at have så fin en gårute liige i naboskabet. Jo det ser da godt ud med de "vilde" små blå, men ja anemoner er at foretrække i skoven. Herovre er de begyndt at blomstre de sidste dage, især på sydvendte skråninger.
    Når man får så fin en trøstepræmie, så gør det ikke noget man ikke kan gætte rigtigt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Nabolaget var en vigtig årsag til, at vi valgte at flytte ind i netop dette hus. Heromkring er der ingen anemoner at se endnu. Nej, trøstepræmien trøster rigtig godt.

      Slet
  4. Du er heldig som har en elv i nærheten. Jeg har en liten bekk, men den er så langt unna at jeg dessverre ikke hører den. Flott sammenplanting!

    SvarSlet
  5. Jeg synes også selv, at jeg er heldig 🙂

    SvarSlet
  6. Små vandløb er efterhånden en sjældenhed, og der findes vel ikke noget der giver sådan en god stemning som rindende vand (en rislen i bækken, en hvisken i hækken...) - navnlig i skoven. Jeg synes det ser fint ud med de små blå i skovbunden, men anemoner glæder vi os altid til. Hvis du kan få styr på din forsytia er den jo fin til påskebuketter, og den er vel ikke mere gul end alle de NETTO-gule påskeliljer, som jeg i hvert fald elsker lige nu:-) Forsytia er nem at klippe, nem at tage stiklinger af og i det hele taget nem - som alt det andet vi gerne er foruden. (Lidt snob har man jo lov at være). Din Fuji kirsebær er ligefrem yndig, men det var værre at du slet ikke kunne gætte dine gækkebreve! Sikken også en underskrift...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har vel nærmest abstinenser oven på en farveløs vinter og jubler over alt, hvad der blomstrer, og humøret stiger da også kendeligt, når det begynder at blomstre derude. Faktisk er jeg imponeret over børnebørnenes listighed.

      Slet
  7. Ja det er hyggeligt at gå tur langs åer, det er der mange af her, lige meget hvilken vej jeg går. Din Spotty Dotty er nået langt, det er godt, du har fået den med dig. Forsythia er heller ikke noget, jeg bryder mig om, men den lyser da op med den gule farve, så må du tæmme den eller fjerne den. Vi fjernede vores på Samsø, så er der plads til noget nyt. Det er ikke så skidt :) Her blæser det og regner til morgen, så der bliver ikke meget udedag i dag, tænker jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tager det som en positiv udfordring at tæmme forsythiaen, så den bliver en nydelig busk. Jeg har før lavet en opstammet version, og den blev egentlig helt fin. Hvis jeg skal gøre det igen, må jeg nok tage en stikling som udgangspunkt. I går såede jeg ekstra frø i plænen og regnede med, der kom vand fra oven i dag. Det blev så til slud i stedet for, i hvert fald indtil videre.

      Slet
  8. Hej Marie,
    Jeg har det som dig med forsytia, men den lyser op.
    Skønt at have bæk tæt ved, der ser skønt ud.
    Man kan nemt blive fristet i Egebjerg, og gode planter. Her er masser af sne.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Egebjergs folk var både dygtige og behagelige at have besøg af, var min erfaring. På en måde havde de glæde af, at jeg havde bestilt den magnolia, som ellers ikke ses særlig tit, for jeg kunne se, at de havde bestilt en halv snes stykker til planteskolen. Jeg går og kigger til den hver dag, for en af knopperne står på spring g til at springe ud.

      Slet
  9. Jeg kan sagtens forstå din glæde over ådalen. Når man går langs en bæk eller å, finder man tit dejlige blomster som engblomme, engkabeleje og plettet gøgeurt.
    Det er en fin lille grøn kasketkarl, der er i din sammenplantning. Men ham var der ingen prikker for?

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har en særlig evne til at finde skønne naturområder, synes jeg. I mit tilfælde er jeg så heldig, at jeg ikke skal gå ret mange skridt, før jeg støder på åen.

      Slet
  10. Nå kom jeg til å tenke på sangen "Jeg gikk en tur på stien og søkte skogens ro". Håper du finner anemoner også. Tid for dem nå. Bor ved en elv selv, og går stadig på stier :)
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt for sjælen at vandre langs stier og en gave at have dem nærmest lige uden for døren.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Slut på juni

blomsteramok

tør jeg lave et indlæg?

Endelig sker der noget.

Maj måneds kulde, gør laderne fulde