Valmuer plus lidt mere
Under hjultræet dukkede der i foråret nogle tidsellignende planter op, som jeg lod gro, selvom jeg gættede på, at det var ukrudt. Nu er de sprunget ud og har afsløret sig som iøjnefaldende røde valmuer, som jeg synes passer rigtig godt til det uklippede græs. Vi har helt sikkert medbragt dem fra den gamle have i frøform, da vi pottede træet op med henblik på flytningen.
Andre steder dukker enkelte af denne type op, og det undrer mig mere, for haven var jo dækket af en ældgammel græsplæne, da vi flyttede ind, og jeg har ikke sået dem.
Huset var oprindeligt torneroseagtigt gemt bag et stakit pakket ind i efeu, og fordi det havde skæmmet muren et sted, har jeg købt et viftestativ til en klematis, der med tiden skal dække skaden. Nu er de røde valmuer også dukket op i stentruget foran stativet, og jeg synes ligefrem, det ser ud, som om jeg har lavet en installation. Tak, kære valmuer! Man bliver ganske taknemlig, når de selvsåede sådan folder sig ud.
Skovvalmuen blomstrer stadigvæk.
Martagonliljen Claude Shride.
Naboens slyngrose tårner sig op over hækken - det må være Helenae Lykkefund.
I den gamle have havde vi tre forskellige slags gøgeurt, og det er der heldigvis stadigvæk.
Den næste staude er uhyggelig vanskelig at fotografere på en måde, så den ikke drukner i omgivelserne, og sådan at man både får de spinkle blomsterstængler og de efeulignende blade med.
Beesia calthifolia
Jeg forstår godt, at du er mest optaget af løvet, det er så flot nu på mange af de rigtige rhodoer, altså dem vi kan lide. Valmuer plejer jeg at have mange af, ja rosenbedene har været fyldt af dem både her og på Samsø. Det er den på nr. 2 billede. I år er der ikke så mange til gengæld er der mange forskellige, men ingen røde. Hot Chocolate har jeg også, men den er ikke så langt som din. Heldigvis er der en del andre roser i blomst. Den plante der er svær at fotografere kender jeg ikke, den ser fin og speciel ud.
SvarSletValmuernes frøstande er næsten lige så flotte som blomsterne, så man nænner jo ikke fjerne dem, og på den måde bliver der ved med at komme valmuer, nogle år dog flere end andre. Hot chocolate er fin I hele sit forløb, også når den står og takker af. Det er ikke alle roser, der har det sådan. Jeg kan godt forstå, dunikke kender beesia, for det er ikke en plante, man finder i ethvert plantecenter.
SletNej jeg googlede den og tænkte, hvor mon du har købt den?
SletDet kan jeg desværre ikke huske. Jeg har efterhånden haft den i mange år.
SletValmuer er seje. De kan ligge i jorden og vente i flere år og så dukke op. Jeg går osse og venter på mine,, hvilke farver der er i år. Det er nemlig altid spændende. Sommetider er de som din flotte røde, andre år er de mere over i det violette..
SvarSletHot chokolade har jeg osse. skøn farve, men min er ikke begyndt at blomstre endnu.
vi må holde ud i varmen
hilsner Gunvor
Valmuer er skønne. De giver noget liv til haven og er med til at skabe et uformelt præg. Jeg er inde i en periode med migræne, så hverken varmen eller solen bekommer mig ret godt. Hvis jeg skal vande krukker, prøver jeg at vente, til solen er gået ned.
SletHej Marie!
SvarSletJag har planterat en vallmo för många år sedan, det dyker upp några exemplar fortfarande. Din mörka lila är vacker. Har sett att min Lykkefund är full av knoppar. Om några dagar kommer den att vara full med blommor.
Hälsningar Marika
Det er sjovt med de valmuer. Hvert år er forskelligt. Jeg gad godt have lykkefund igen.
SletJeg synes at valmuene dine er veldig fine. Valmuer er veldig takknemmelige blomster, og ikke minst de selvsår seg i rikt monn. I år har jeg ikke lukt bort noen av de som har sådd seg selv.
SvarSletHot Chocolate er en veldig fin rose.
Nej, nogle år er der færre valmuer, end man kunne ønske, og andre gange vælter de op af jorden. Måske var jeg ikke helt omhyggelig nok, da jeg plantede rosen. Hullet kan vel nærmest ikke blive for dybt. Derfor er jeg lettet over, at den trives så godt.
SletDet er vist ikke den vilde røde valmue du har der - der er mere sort i og det gør den markant. Jeg synes den ligner en jeg har set i engelske haver, måske med et navn i retning af Ladybird? I hvert fald er det dejligt du har fået flere slags valmuefrø - og orkidéer - med fra den gamle have, og de anbringer sig utroligt dekorativt alle sammen. Fine billeder og gode udsigter til andre havers blomstring, det skal man bare tage med! God Skt. Hans!
SvarSletHilsner fra Ulla
Tak I lige måde, Ulla. Jeg har lige opdaget, at estisk slangehvidløg også er flyttet med i form af frø. Søren syntes nærmest, den var invasiv, mens jeg synes, den er både dekorativ og velsmagende.
SletTillykke med de selvsåede valmuer. Så hyggeligt at de kan dukke op både her og der. Selv om vi ikke kan tage æren for såningen, kan vi tage æren for at planterne fik lov til at stå.
SvarSletDet har du da ret i. Jeg har lidt oplevelsen af, at valmuerne siger: Hej Marie. Vi er her skam også.
Slet