Valmuer plus lidt mere

Under hjultræet dukkede der i foråret nogle tidsellignende planter op, som jeg lod gro, selvom jeg gættede på, at det var ukrudt. Nu er de sprunget ud og har afsløret sig som iøjnefaldende røde valmuer, som jeg synes passer rigtig godt til det uklippede græs. Vi har helt sikkert medbragt dem fra den gamle have i frøform, da vi pottede træet op med henblik på flytningen.

Andre steder dukker enkelte af denne type op, og det undrer mig mere, for haven var jo dækket af en ældgammel græsplæne, da vi flyttede ind, og jeg har ikke sået dem.

Huset var oprindeligt torneroseagtigt gemt bag et stakit pakket ind i efeu, og fordi det havde skæmmet muren et sted, har jeg købt et viftestativ til en klematis, der med tiden skal dække skaden. Nu er de røde valmuer også dukket op i stentruget foran stativet, og jeg synes ligefrem, det ser ud, som om jeg har lavet en installation. Tak, kære valmuer! Man bliver ganske taknemlig, når de selvsåede sådan folder sig ud.

Skovvalmuen blomstrer stadigvæk.

Martagonliljen Claude Shride.

Roser vil jeg ikke undvære, men alligevel heller ikke have så mange, at pasningen bliver en plage. Hot Chocolate er en af dem, jeg har jeg valgt og  plantet en lille gruppe af, og jeg må sige, blomsterne er enorme i forhold til , hvad jeg har været vant til. De folder sig også lynhurtigt helt ud, men det skyldes vel det varme solskinsvejr, vi har for tiden.

Naboens slyngrose tårner sig op over hækken - det må være Helenae Lykkefund.

I den gamle have havde vi tre forskellige slags gøgeurt, og det er der heldigvis stadigvæk.

Den næste staude er uhyggelig vanskelig at fotografere på en måde, så den ikke drukner i omgivelserne, og sådan at man både får de spinkle blomsterstængler og de efeulignende blade med.

Beesia calthifolia

I baggrunden af det forrige billede står rhododendron proteoides. Den er omkring 10 år gammel og har ikke blomstret endnu, hvilket er helt ok for mig, da det er bladene jeg er optaget af.