Det er lige før, euforien begynder at brede sig
Mit første motiv er fra det sydøstlige bed, og i centrum står strandoliven/ sølvblad/ eleagnus X ebbingei compacta. De cremehvide blomster skulle være kraftigt duftende. Sådan vil jeg nu ikke beskrive dem; men der er en tydelig, sød duft, som minder mig om honning.
Rudbeckia Henry Eilers var en af de stauder, som ikke havde det alt for godt under tørken.Heldigvis opdagede jeg det i tide og gav den en sjat vand ind imellem.
Denne skthansurt fulgte med haven. I min gamle haves lermuld ville den have ligget langs med jorden; men jorden her er ikke ret næringsrig, og det passer den fint.
Der er dukket en enkelt crocus speciosus/safrankrokus op midt i en gruppe af bunddækkende storkenæb.
Troldel/ fothergilla har ikke udviklet sine flotte efterårsfarver endnu. Alligevel synes jeg, det er en dekorativ busk, som jeg kan nyde synet af inde fra stuen.
Det næste og utydelige billede stammer fra lørdag eftermiddag. Da jeg ville tjekke fuglebadet for at se, om det var holdt helt op med at regne, så jeg godt kunne gå en tur, fik jeg øje på 3 fede fasanhøns, som spankulerede frem og tilbage langs hækken mod vest. Inden jeg nåede at få kameraet frem, var de to forsvundet. Det kunne være hyggeligt, hvis de fik for vane at komme på besøg. Det er vel mest i køkkenhaven, at de kan lave ravage, og sådan en har jeg ikke.
Det næste og utydelige billede stammer fra lørdag eftermiddag. Da jeg ville tjekke fuglebadet for at se, om det var holdt helt op med at regne, så jeg godt kunne gå en tur, fik jeg øje på 3 fede fasanhøns, som spankulerede frem og tilbage langs hækken mod vest. Inden jeg nåede at få kameraet frem, var de to forsvundet. Det kunne være hyggeligt, hvis de fik for vane at komme på besøg. Det er vel mest i køkkenhaven, at de kan lave ravage, og sådan en har jeg ikke.
I går arbejdede jeg hårdt hele formiddagen. Rhododendron sinogrande tåler ikke ret meget frost og slet ingen blæst, så den har overvintret inde døre indtil nu. Det orker jeg ikke længere. I stedet fandt jeg en plads med godt med læ og halvskygge i udkanten af et surbundsbed. Der skulle graves et kæmpehul til sådan en stor plante, og det er hårdt arbejde, især fordi der er masser af trærødder i jorden; men nu står den der, og rod og stamme skal helt sikkert beskyttes til vinter. Om bladene bliver ødelagt, er jeg lidt ligeglad med; for det er de også blevet i år på grund af blæst, men i kronen dannes der jo nye.
Ja hvor er det herligt, hvis det virker igen. Jeg har også eleagnus, jeg må ud og prøve om jeg kan lugte den, men jeg tvivler, min lugtesans er ikke god, desværre. Min fothergilla har heller ikke efterårsfarver endnu, men jeg har en lille en stående, som er nærmest døende, den har det. Jeg kan godt forstå, at du har plantet R. sinogrande, det er for tungt af flytte den ud og ind, så må du beskytte den på anden måde. Ja vi har mængder af Skt. Hans urt, de breder sig meget, og er meget hårdføre. Jeg har lige plukket en buket til min træner, så kan hun også få sedum i haven, de er bestemt meget hårdføre og nemme at få til at gro.
SvarSletEuforien er brat forsvundet, for jeg kan se, at min blog ikker blevet opdateret på de fælles fora. Øv. Sinogrande er et stort skrummel, når den står i potten. Det bliver rart et slippe for at flytte rundt med den, og hvis den ikke overlever, må det bare være sådan. Matrona med de mørke blade er egentlig den, jeg foretrækker, men jeg ved ikke, om den er lige så nem som denne her.
SletSpændende om min sølvblad vil blomstre. Den blev jo planter i det tidlige forår. Så der er nok ikke nogen endnu. Men jeg har nu ikke kikket efter. det må jeg gøre i morgen.
SvarSletJa st. hans urt er nogen af de sikre i tørke tider. Mine har osse en tildens til at være dinglevorne, pga lerjord-muld. Men de får et diskret net omkring fødderne, så går det.
Fasaner er sjove i haven, Meen de kan være hårde ved de hvide anemoner og krokus. Og nogle tulipaner osse faktisk.
hilsner Gunvor
Min sølvblad er også fra foråret. Blomsterne blev jeg positivt overrasket over. Det er fint, der også findes planter, der trives i mager jord. Det vil vise sig, om fasanerne ender med at blive et problem, men jeg håber det ikke. Det er sådan nogle hyggelige dyr.
SletJa, dessverre ble gleden kortvarig angående bloggene. Jeg begynner å tro at de ikke klarer å løse problemet, men håper at jeg tar feil.
SvarSletFasaner er så flotte fugler, og det er jo spennende at de kommer på besøk hos deg. Safrankrokus er veldig fine.
Glæden blev særdeles kort, ja. Fasanerne besøger mig ikke hver dag, selvom jeg kan høre dem nede ved åen hver eneste aften.
SletDet er nogle yndige små blomster, din sølvblad har.
SvarSletNej troldellen har ikke fået efterårsfarver endnu, men jeg kan se, dit hjortetaktræ har. Hvad er det for en busk, der står til højre for hjortetaktræet?
Hilsen Elna
Jeg blev også overrasket over, hvor fine sølvblads blomster, for de nævnes som regel som noget sekundært. Det lave træ med en stor krone er et hjultræ/ trochodendron aralioides.
SletHej Marie
SvarSletHyggeligt for dig med fasanhøns i haven. Jeg havde bestilt en Fothergilla flere steder i år, men har endnu ikke været heldig, så den har jeg tilgode.
R. Sinogrande, ja den flytter jeg også rundt med, nu står den i mit orangeri, og den kommer meget nemt til at se lidt forpjusket ud, men jeg nænner ikke at plante den ud, men den skal plantes over i en større krukke.
Jeg er i gang med et kæmpe projekt i haven. En stor jernlåge er ved at blive flyttet og i morgen kommer der træ som jeg skal male til 20 meter hegn omkring haven ud mod vejen.
Inden det kan sættes op skal et stort bed lægges om og planter flyttes. Du kender til det at stå foran en kæmpe opgave og ikke helt vide hvor det ender, jeg håber det bliver godt for det er en dyr omgang.
Det kunne være så dejligt hvis du havde mod på at komme en tur til Næsby, ved Næsby dale.
Kh
Dorte