Når man skal flytte væk fra sin have, er den daglige gåtur en speciel oplevelse. Dels går man og tager afsked, og dels går man og overvejer, hvilke planter man skal tage med, og hvornår de skal graves op. I vores nye have myldrer det lige nu med folk og maskiner, så selvom jeg gerne ville begynde at flytte planter nu, kan det simpelthen ikke lade sig gøre.
Anemone pretty lady julia
Selinum vallichianum
Lilium pardalinum
Eurybia divaricata. Skovasters
Rudbeckia Henry Eilers
Sanguisorba canadensis/kanadisk kvæsurt
Gad vidst, om planterne vil så sig selv i den nye have på samme måde, som de gør her. På det næste billede, er det ponytail, oregano og hvid kongelys, der har slået sig ned side om side.
Alpevioler breder sig også med myrernes hjælp.
Det bliver vist desværre nødvendigt at lave en liste over, hvilke planter og løg, jeg gerne vil have med. Det er ikke lige min stil, for jeg plejer at være god til at huske den slags; men nogle af mine favoritter er de vinter- og forårsblomstrende planter, og mange af dem er for længst forsvundet fra jordens overflade. Det samme gælder de mere specielle bladplanter, som jeg er vild med, selvom de nu ser temmelig hærgede ud. Diphylleia cymosa/ paraplyblad herunder har dog de flotte frøstande, der kompenserer for det slidte løv.
Kan det betale sig at flytte sinogrande med, når vi ikke kan overvintre den frostfrit? Tja, jeg tror, vi gør forsøget.
Abies koreana Kohuts icebreaker kommer vi til at savne, og der ville komme til at gå 20 år, før en ny plante ville se sådan her ud. At grave den op ville være hærværk og formentlig også slå den ihjel.
De samme overvejelser gælder Himlens syv sønner/heptacodium.
Og guldlærk/pseudolarix. Suk. Alle tre har vi fulgt, fra de var ganske små.
Jeg føler så med deg, for det må jo være en veldig vanskelig beslutning å ta for deg med så mange planter som du har i hagen. Jeg tenker på alle de flotte snøklokkene dine og ikke minst alle julerosene. Men de finner du vel igjen?
SvarSletJeg kjenner på at om noen år må jeg også gjøre det samme her, og det orker jeg ikke en gang å tenke på. Vi hagemennesker er jo så glad i hagene våres at det blir rett og slett en stor sorg når en må forlate den. Du må plukke ut med hård hånd og ta med deg de du er mest glad i, Marie. Jeg ønsker deg hell og lykke med arbeidet!
Åh ja hvor jeg føler med jer. Der er så mange planter, som I har fulgt hele deres liv,, på den måde havde jeg ingen valg, det var måske meget godt. Den eneste trøst, jeg kan give er, at det er fedt af starte på en ny have, bare ikke lige nu, da kan det ikke lade sig gøre. Men det med at gå rundt og tage afsked kender jeg godt. Dorthe har det på samme måde. Den skal med og den skal med, men hun har også mere plads at plante det på.
SvarSletJeg tænker på, om ikke bloggen kan være til hjælp med hensyn til vinterplanterne, men der skal jo tid til.