Breaking news
- og så alligevel ikke helt, for Lisbeth har allerede lugtet lunten. Sagen er, at Søren og jeg har solgt Lynghøjgård og skal overdrage nøglerne til den nye ejer den 1. september. Selv fik vi nøglerne til Petravej 102 i Skive for en uge siden og har august måned til at gøre klar og flytte, heldigvis.
Vi flytter fra en bolig på 224 m2 til en på 105, fra 6 bygninger til en enkelt plus et lille skur og fra en grund på 3,6 ha til en på 860 m2, så der skal sorteres med hård hånd, hvilket jeg tydeligvis har betydeligt lettere ved end min bedre halvdel.
Det bliver vemodigt at flytte, for Lynghøjgård er både mit eget og vores børns barndomshjem og stedet, hvor Søren har lagt størstedelen af sine aktive år; men vi har det godt med beslutningen, og Bjarne, som har købt gården, er et yderst sympatisk menneske. I den bedste af alle verdener ville det have været en børnefamilie, som flyttede ind, men det blev i stedet en ugift, yngre mand. Vi flytter kum 12 km væk, så vi kan følge med i, hvordan det går med realiseringen af hans drømme, fra sidelinjen.
Haven har været vores fælles hobby i over 40 år, og det vil den fortsætte med at være ved det nye hus. Den består lige nu af en græsplæne omgivet af en bræmme af træer og forgroede buske. Midt på plænen står en troldhassel og et kirsebærtræ, som begge to skal fjernes. Det passer os godt, at haven nærmest er et ubeskrevet blad, som vi selv kan sætte vores præg på.
I købsaftalen står der, at vi må tage mindre træer, løg og og andre planter med fra haven, og den nye ejer har pointeret, at vi er velkomne til at komme og hente planter til efteråret, når forholdene er mere gunstige for at grave planter op og flytte dem ; men hvad pokker skal vi vælge? Haven er jo fyldt med planter, som vi ville elske at tage med.
Nå, det løser sig nok, og haven skal ikke fyldes med så mange planter som muligt, men indrettes, så vi kan hygge os og blive gamle uden at føle, at haven er en byrde, men også sådan at den fortsat vil inspirere os og lægge op til at eksperimentere i det omfang, vi nu har kræfter til.
Men dog Marie - hvad kan jeg sige... Altså tillykke med beslutningen og med både køb og salg først og fremmest! Det er lidt af en beslutning, og den kan ikke have været nem at tage, når jeres rødder er så dybt funderet i barndommens land, men jeg ved jo godt at det må ske på et tidspunkt. Man skal gøre det mens man stadig har mod og kræfter på et nyt levested, og jeg tvivler ikke på det nye sted bliver hjem for megen kreativitet og haveglæde, som jeg håber du stadig vil dele med os der stadig er tilbage på bloggen. Lige nu er der vel flere spørgsmål end svar, men jeg tror bare I skal have fred til at snuse jer frem til det nye steds stemning - og så skal der overstås en frygtelig masse praktik i den nærmeste fremtid. Held og lykke med transformationen og tak for dette fyldige indlæg med alverdens dejligheder i den gamle have! Kærligheden skinner tydeligt igennem.
SvarSletMange hilsner fra Ulla