hortofilia

I denne uge har Søren og jeg været på en vellykket minitur til Lolland og overnattede nogle få meter bag ved det gamle stormflodsdige. Da vi gik tur på diget stødte vi på to spændende planter. Strandkål har jeg godt set på billeder, men aldrig i virkeligheden. Mens der kun var en enkelt strandkål, vrimlede det med  ager-kohvede, som jeg ikke anede eksisterede. Jeg hjembragte en buket med rod, men  da planten åbenbart er etårig, må jeg nøjes med at håbe, at den sår sig selv. I haverne så vi hele tiden kæmpestore parykbuske i blomst. Vores fryser ned hver vinter og er pinligt lille i sammenligning, er måske på sin nordgrænse her. I torsdags besøgte vi  Vestlollands Botaniske Have, , som trods navnet er en privat have, der  bestemt er et besøg værd. Der var ikke mindst mange spændende træer, f.eks. storbladede og storblomstrede magnolier, og på denne tid leverer pæoner af alle mulige slags de smukkeste blomster, mens rhododendron og azaleer er afbl...

En junimorgen med sol og fuglesang, jasminduft og rødmende jordbær er en utroligt frisk og opløftende oplevelse.

var desværre hård ved en del planter og tog også ganske lysten til at nørkle i haven; men lidt billeder kan man jo altid tage. Vores kønne, lyse silkepæon, som dukkede op i haven for nogle få år siden uvist hvordan og hvorfra, tror jeg er en Laura Dessert, som er en ret gammel variant. En anden køn blomst er iris "butter and sugar". Astrantia "roma"  er åbenbart blevet kærester med en mørkløvet kvan. Lige over for den på modsatte side af stien står en lyserød salvia, som har vokset sig stor og frodig - de lyserøde plejer ellers at gå ud for mig om vinteren. Den blålilla trives derimod fint og står mange steder rundt omkring. En finurlig pæonfrøstand Amsonia "blue ice" er ny i haven- jeg tror den bliver god, skulle blive bunddækkende med tiden.  To  forskellige aconitum blomstrer tidligt- blomsterformen er ikke til at tage fejl   af.                           ...

at se blomster i en plante, som man har mishandlet på det grusomste. Denne træpæon kom vi for skade at plante et vindomsust sted, hvorfor vi blev nødt til at flytte den efter et par år, og det satte næsten væksten helt i stå. Så frøs den tilbage vinteren efter, og næste forår kom jeg (med mellemnavnet Bambi) til at trampe på det ene forkølede skud, der havde vist sig over jorden. De sidste 3 år er det dog gået støt fremad, og i år har den 2 knopper. Lykken er også at se, at en stikling fra sidste år af black lace allerede ligner et lille hyldetræ og at se og dufte den gulbladede jasmin og at se, at dværgriddersporen trives fantastisk godt i spaltebedet og at den gamle silkepæon, vi flyttede sidste år, kvitterer med blomster. og at bedene rundt omkring får mere og mere farve      

er et af juni måneds højdepunkter, og regndråberne gjorde det ekstra fristende at fotografere blomsterne i forskellige stadier. Om nogle dage begynder de at lægge sig under træet som små runde bolde.        Men juni er jo også geraniumtid. Midnight reiter er smuk med kombinationen af det mørke løv og de lavendelblå blomster Waystrode skal ses tæt på - på afstand synes jeg, blomsterne er lidt anonyme. Sørens favorit er Patricia, som har enorm grokraft. Striatum er også en herlig lille geranium, som sår sig selv flittigt, men aldrig bliver til irriterende ukrudt. Summer skies har smukke blomster. Birgitte Husted skriver, at den kræver lidt ekstra omsorg, og det kan jeg i grunden godt skrive under på.