hortofilia

Dan Hinkley er en amerikansk plantemand med mange forskellige kasketter. Han er forfatter, plantesamler, planteskolemand, foredragsholder og ikke mindst opdagelsesrejsende og har hjembragt frø fra tusindvis af planter fra forskellige egne af verden efter ekspeditioner i selskab med andre planteentusiaster. I USA blev han især kendt for planteskolen Heronswood, som han var leder af  fra 1987 til 2012; men lige nu er det den nys udgivne, selvbiografiske bog  Windcliff: A Story of People, Plants, and Gardens, der har givet ham omtale i medierne. https://images-na.ssl-images-amazon.com/images/I/81dNaI6gcDL.jpg Desværre er Dan Hinkleys bøger ikke oversat til dansk, og de figurerer heller ikke på bibliotek.dk, hvor man ellers godt kan være heldig at finde diverse udenlandske havebøger. Min favoritbog igennem årene har været  Explorer's Garden: Rare and Unusual Perennials  fra 1999, hvor han grundigt og med stort engagement beskriver mange af de spændende stauder, han har h...

I formiddags og et par timer i eftermiddag trængte solen igennem skyerne, og det var nok til at lokke mig udenfor og trække frisk luft og samtidig rydde lidt op i den forreste runding i skovhaven. Der står vores troldnød/ hamamelis int. Jelena. Selvom blomstrerfarven er stærk, kan man sagtens risikere at gå lige forbi den uden at ænse blomstringen, især hvis solen glimrer med sit fravær. På vej om i skovhaven passerer man forbi en taksbusk, som er vært for en klematis. Klematissen lignede efterhånden en opretstående risbunke, som truede med at falde ud i hovedet på os, når vi gik forbi. Derfor klippede jeg den tilbage i dag. Det viste sig, at den allerede var begyndt at skyde, og jeg kunne ikke nænne at lade de friske skud gå til spilde. Derfor fyldte jeg en potte med stiklinger, selvom lige præcis klematisstiklinger ikke er noget, jeg plejer at have succes med. Så fin var klematissen i juli. Clematis viticella 'Venosa Violacea' Rundt omkring står juleroserne/ helleborus på spr...

I går tog de sidste julegæster hjem, hvorved gennemsnitsalderen brat steg fra 51 til 76. Samtidig dukkede der gulve op igen, som havde været dækket af julegaver, og vores ører kunne igen slappe af oven på flippermaskinens *inciterende* lyde. Lidt kedeligt, helt bestemt, ikke mindst på en mørk og fugtig dag som i dag, men om få dage er det nytårsaften, og fyrværkeriet er allerede indkøbt 💣🎆 lundvortemælk/ euphorbia amygdaloides var. robbiae Da jeg var barn, var fjerde juledag den dag, hvor der blev holdt juletræsfest i forsamlingshuset for hele sognet. Der blev danset om juletræet, børnene fik en appelsin og en slikpose, og så havde de store skolebørn hos degnen øvet formationsdans, som de nu skulle fyre af foran deres forældre og yngre søskende. euphorbia wulfenii (middelhavsvortemælk) Da jeg før jul lagde kranse på mine forældres gravsted, gik jeg omkring det område, hvor stenene fra de nedlagte gravsteder bliver opbevaret. Det var grangiveligt som at gense forældrene fra sådan en j...

  Ja, en rigtig glædelig jul til alle, som kigger indenfor på bloggen. Som for alle andre er mit største ønske, at vi får skovlen under den lede virus og vender tilbage til et mere normalt liv i 2021. Mine overspringshandlinger hævner sig i disse dage og forhindrer mig i at lægge kommentarer rundt omkring, som jeg ellers plejer. At følge med på havebloggene er ellers stadigvæk en stor fornøjelse. Det bliver bedre, når vi kommer ind i det nye år. Vi ses!

Overspringshandlinger kender vi vel allesammen og kender vel også allesammen den der iriterende, skyldbevidste følelse af at være doven og umoden, der følger med. Selv i min høje alder er det noget, jeg oplever en gang imellem, selvom det rent faktisk er yderst sjældent, at jeg ikke har levet op til de deadlines, jeg har haft. Parasoltræ/ sciadopitys verticillata og dens smukke kogler I de seneste dage har jeg tilbragt en times tid i haven hver dag med forskellige småsysler som f.eks. at flytte visne blade fra gange og stier ind i bedene og fjerne uskønne staudetoppe rundt omkring, altsammen noget, som sagtens kunne vente til efter nytår. Min begrundelse/ undskyldning/ efterrationalisering har været, at jeg rent mentalt har haft behov for at suge noget lys ud af den grå himmel som en en gavnlig afveksling fra det kunstige lys, man ellers er omgivet af dagen lang, og der er da heller ingen tvivl om, at sådan en omgang havearbejde har gjort godt. Clematis Pacific Cup og dens første og si...

Mit forrige indlæg var resultatet af, at jeg udnyttede den ene times opklaring, vi har haft i december, og lige siden har vejret været gråt i gråt. Jeg har virkelig ondt af de mennesker, som oven i det måske også døjer med depression og/eller coronarelaterede problemer eller har haft triste oplevelser i privatlivet. Vejret er i sig selv nedslående nok. I dag trodser jeg mørket, og derfor virker nogle af billederne temmelig grynede og uskarpe. Sådan er december 2020 nu engang. De fleste rosenknopper har opgivet ævred. Deres knopper kommer ikke til at springe ud, og kronbladene har fået den specielle kornede struktur, der er karakteristisk for denne årstid.  Det ses tydeligt på Geoff Hamilton herunder, mens både Mozart og Ghislaine de Feligonde fortsat nogenlunde ligner sig selv. Humlekopperne er dekorative i tørret tilstand, fandt jeg ud af forleden, da jeg passerede forbi vores plante. Gad vidst, om de kan bruges i dekorationer, eller måske falder de fra hinanden i varmen. Den gode...

I formiddags var det minsandten lyst et par timer, ikke solskin overhovedet, men den tunge, grå dyne forsvandt for en kort bemærkning, og så gik  jeg på jagt efter havemotiver til bloggen. En af de blomster, jeg fandt, var forskelligbladet tidsel/ cirsium heterophyllum, som har sendt en frisk blomsterklase i vejret, og hortensierne kan stadigvæk fremvise blomster i forskellige lilla nuancer rundt omkring. Heuchera Rio blomstrer også, men typisk nok er det bladene, man først lægger mærke til. Yndlingsanemonen  Pradesh  starter blomstringen om foråret, holder en pause i højsommeren og tager fat igen om efteråret. Der tre nye knopper på vej, og om de springer ud, kan kun tiden vise. De fleste træer har for længst smidt alle deres blade, men dette ambratræ holder stædigt fast på sine. Det samme gør den gule fasanbusk/ leycesteria, som desuden har flotte frøstande at fremvise langt ud på efteråret og som nu først på vinteren Hakonegræs er stadigvæk gyldent og dekorativt. Der g...