hortofilia

  Maj er kommet, men på ingen måde sød og mild, tværtimod er det længe siden, vejret har været så koldt og blæsende, som det er i øjeblikket. Havearbejdet lokker ikke, men en rundtur med kameraet og iført vinterfrakke kan lige accepteres. NB Jeg startede på indlægget i går aftes, og her sidst på eftermiddagen søndag må jeg trække i land, hvad vejret angår. Faktisk  har det omend blæsende været fint havevejr i dag. Måtte det fortsætte! Jeg ville ønske, at jeg kunne give navnet på denne lyserøde camellia som en servicemeddelelse til camelliafans; for den trives utroligt godt ude i haven og ser ikke ud til at have opdaget, at vi havde nogle nætter med mange minusgrader i den forløbne vinter. Hvis man har rhododendron i haven, er der uden tvivl nogle af dem, som blomstrer i maj måned. I dag viser jeg to, som er vidt forskellige, selvom de begge to får lyserøde blomster. Den øverste (Viking Silver) er forholdsvis kompakt og udmærker sig ved at få det flotteste lyse, nye løv. Den ne...

I går havde vi havebesøg af Sørens ekskollega, fra dengang han arbejdede på den nu nedlagte Salling Planteskole,  og han inviterede os hjem til ham for at se det farveorgie skabt af tusindvis af tulipaner, som han lever midt i lige nu. De gule og røde appeldorn tulipaner mener han er 30 år gamle, men han supplerer hele tiden med nye, og hans favoritbutik er Lidl, som altid har favorable tilbud.  Løgene ligger i jorden år efter år, hvilket gør mig lidt misundelig, for her i haven forsvinder de efter ganske få år. Det er tulipanerne, der dominerer, men de har i virkeligheden følgeskab af masser af primulaer og narcisser. Senere er det dagliljer og roser, der kommer til at sætte dagsordenen.  Hvis en rose går ud eller mistrives,  er det ikke et problem; for Flemming laver selv flere hundrede roser hvert år. Hvor er det interessant at se sådan en have og få et indblik i, hvad der driver haveejeren, og hvordan han tackler de udfordringer,  der uvægerligt følger med d...

  Det er fascinerende at følge, hvordan de forskellige farver afløser hinanden i haven i løbet af vinteren og foråret. Vi starter i hvidt med vintergækkerne; så følger de små, blå løgplanter og de gule narcisser, og her i april er farvespektret med et blevet meget mere varieret, og pink og orange blander sig mere og mere. Alligevel slog det mig forleden, at hvidt har haft en form for renæssance, og nogle af de hvide blomster har så kort et liv, at man virkelig skal være hurtigt ude for at nå at tage et billede. I dagens indlæg er det kun dem, der er blevet plads til. Nogle af dem har kun ganske få blomsterstilke, andre danner store grupper, og atter andre fylder store flader. Epimedium Wudang Star    Dicentra cucullaria                                                                 bergenia Bressingham White ...

Min plan for dagens indlæg var egentlig at præsentere en flok blomstrende stauder og løg; men i stedet for er det overvejende mere oversigtsagtige billeder, jeg er landet på. Starten går i skovhaven, hvor hundetanden White Beauty står i fuldt flor. Perlehyacinten breder sig, hvis den får lov, og her synes jeg egentlig, den giver en god variation i samlingen af hundetand. Til venstre for hundetanden står en skovfrytle med navnet  luzula sylvatica 'Taggart's Cream', som matcher hundetanden fint med sine lyse blade. Den blev købt hos Thyboesminde for en del år siden, og i år er første gang, den virkelig sætter sit præg på bedet. I 2017 lagde jeg en rimelig stor portion løg af darwinhybriden Light and Dreamy i skovhaven, for darwinhybrider anbefales jo som langtidsholdbare tulipanløg. I år er der en enkelt blomst tilbage, og det ærgrer mig da, fordi det i mine øjne er en usædvanlig fin tulipan. Når jeg selv betragter det næste billede, kan jeg ikke lade være med at fokus...