Augustmotiver
Noget af det første, der møder eventuelle gæster her på matriklen, er magnolia grandiflora Maryland, som lige nu har gang i sin typiske spredte blomstring. Spredt blomstring er også karakteristisk for åkandemagnoliaen, hvis blomst hænger, mens grandiflorablomsten ligger som en skål. Inde i haven har den opstammede Goliath gang i det samme stunt. Her må vi nøjes med at nyde blomsterne på afstand og nedefra. De næste billeder viser motiver, jeg kan kigge ud på fra min yndlingsstol i køkkenet. Det er liljen Black Beauty foran en hvid violfrøstjerne, en kombination af en rød salvie og høstanemone sammen med echinacea Pretty Parasols og endelig lobelia Compton Pink sammen med echinacea Fatal Attraction. Hot chocolate er startet på sin remontering og har skiftet alt sit løv ud. En anbefaling: Selvom nabodahliaen får bladene ødelagt af sneglebid, har jeg kun set en enkelt snegl i Labyrinth. En snegleresistent dahlia er da noget af en sensation 👍 Viticella klematis er blandt mine f...