rosenslynger igen

-
Mens frosten holder os i sit jerngreb, går jeg og hygger mig med mine små rosenslyngere. Begge disse to bakker blev sået i første halvdel af januar. Den mindst fremmelige bakke startede på badeværelsesgulvet i fjorten dage og blev så flyttet ud i entreen, som vender mod syd, mens den mest fremmelige bakke har stået i entreen hele tiden, så jeg konkluderer, at rosenslynger skal have lys, men ikke nødvendigvis undervarme, for at spire.


Sidste år investerede jeg i en fancy ledpære, som skulle være guf for sådan nogle bittesmå planter og levere så meget lys, at de ikke når at blive alt for ranglede.


Kommentarer

  1. Marianne Selvig5. februar 2012 kl. 19.48

    Rosenslynger kanaltså også lykkes uden tilskudslys. Man skal bare være med på at den -uanset hvad - er en langsom starter OG at den gerne vil klatre fra starten af.

    Aftensmil fra Marianne
    Den Helbredende Have

    SvarSlet
    Svar
    1. marie5. februar 2012 kl. 20.05

      Du har helt sikkert ret; jeg vil bare gerne have sat noget skub i den, så den ikke bliver alt for længe om at blomstre.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Halvvejs i januar

-
Billede
Starten af januar har jeg brugt på at strikke denne cardigan af nogle af mine garnrester. Det har været noget af en udfordring at få alle de forskellige garner til at fungere sammen, og min hjerne har været ret så udfordret af at kombinere min opskrift med, at jeg har strikket rundt i stedet for frem og tilbage. Fordelen har været, at de mange garnskift blev lettere og faktisk er blevet usynlige, og ulempen at strikketøjet skulle klippes op foran. Fem dage tog det at strikke trøjen, og så gik der et par dage med at finde ud af, hvordan den bedst kunne monteres. Min datter er en frossenpind, så det er hende, der får fornøjelsen. Jeg har stadigvæk mange garnrester 😔 Haven har jeg derfor ikke besøgt ret meget, også fordi vejret generelt ikke har været særligt indbydende. De sidste æbler blæste til jorden under det kraftige blæsevejr, og nu kan fuglene frit vælge mellem lagrede og friske æbler. Det er da luksus. Forfald kan rumme en vis skønhed, og jeg nyder hver dag synet af staudeklemat...
Læs mere

Nu med sne

-
Billede
Efter en hyggelig sneweekend, meldes der om regnvejr til aften, så jeg tog en runde her til formiddag for at tage billeder af haven i sit sneantræk. Billederne er vel ikke ligefrem sorthvide, men farveholdningen er særdeles afdæmpet. Inden sneen så sensommerbedet trist og miserabelt ud uden nogen som helst form for struktur. Sneen strammer det lidt op. Struktur er der mere af i selve haven i form af bøgehækkene. I baggrunden af billedet står der to stedsegrønne træer, til venstre parasoltræ og til højre magnolia grandiflora. Parasoltræet siges at kunne klare frostgrader ned til -30, mens magnoliaen stammer fra et subtropisk miljø og helst ikke skal ret langt under frysepunktet. Sidste år tog det dog overhovedet ikke skade, selvom vi i hvert fald en enkelt nat var nede på -13 grader. Stewartia udmærker sig med de dekorative, pyramideformede frøstande. På gårdspladsen faldt jeg over det næste motiv, hvor man rigtigt kan se den oprette vækstform af cryptomeria rasen som kontrast til de ru...
Læs mere

Mellemtiden

-
Billede
Et par gange i den forløbne uge har jeg set dagene mellem jul og nytår blive beskrevet som en mellemtid, og det har slået mig, hvor utroligt godt udtrykket passer på netop denne  periode,  hvor man er helt nede i tempo oven på juleræset og bare venter på, at nytårsaften skal eksplodere.  Da jeg gik min runde i dag, slog det mig, at haven i grunden godt kan siges at  befinde sig i sådan en mellemtid, hvor alt tilsyneladende er gået i stå.  Det er ikke selvfølgeligt helt rigtigt,  at alt er gået i stå. F.eks stikker forårsløgenes blade op over jorden flere steder; men det føles sådan, og der skal betydeligt mere lys til, før udviklingen holder op med at bevæge sig i slowmotion.  Da jeg kiggede efter blomsterknopper på cornus mas, forstyrrede jeg dette forhutlede insekt. Det hedder grøn bredtæge og skifter farve med årstiderne, har jeg læst mig til, er grønt, når bladene er grønne, og brunt efterår og vinter. Sort slangeskæg ser måske nok sart og eksotisk...
Læs mere

rød/orange X-faktor

-
Billede
Valget var svært denne gang - rødt er jo et vidt begreb - men det blev den vinrøde clematis (viticella) purpurea plena elegans, der løb af med sejren. I England  ved man, at viticella blev dyrket af Dronning Elizabeths apoteker i 1569, og allerede i 1597 havde den fået tilnavnet "the virgin's bower" (jomfruburet)  til ære for dronningen, som havde tilnavnet "The Virgin Queen" (jomfrudronningen). I 1627 har man endvidere  registreret den fyldte viticella, som jeg viser i dag. Hvornår den blev indført i Skandinavien, melder historien desværre intet om. Utroligt, at den kan nå at opvise sådan en blomster-pragt, især i betragtning af, at den som gruppe tre clematis bliver skåret helt ned hvert år.
Læs mere