forventningens glæde

-


Overskriften kunne handle om, hvilke julegaver der monstro ligger under træet d. 24. december; men det er nu den konstante forventning, der følger os plante- og havenørder året rundt, jeg har i tankerne.

Neste bilde

På flere blogs er der for længst blevet vist lækre appetitvækkere af smukke tæpper af tone-i-tone tulipaner; men det er overhovedet ikke det, jeg længes efter, eller i hvert fald kun i andres haver. For det første vil jeg ikke ofre kæmpesummer på løg, som i vores lerjord kun holder et enkelt år og derefter enten forsvinder eller kommer op med forkrøblede blade og blomster. Og for det andet er det diversiteten, jeg fascineres af. Der er ikke noget bedre end at vandre rundt og pille lidt i vinterjorden og afsløre små grønne spidser af diverse planter, som er på vej.

En af mine forårsfavoritter er helt sikkert vibeæg i forskellige varianter. Jeg er normalt omhyggelig med kun at anskaffe hårdføre løg; men fritillaria pudicas hårdførhed er der åbenbart delte meninger om, så den har fået et lille vinterhus helt for sig selv.

.Fritillaria Pudica
http://www.angliabulbs.com/fritillaria-c-38.html



I år overvintrer den store camellia i stalden, hvor den får lidt vækstlys.


Det gør det enklere at beskytte med bobleplast i drivhuset. Vandet i vandkanden er frosset til is; men under den ikke specielt sexede bobleplast skulle der gerne være plusgrader.


Middagssolen så hvinende kold ud i dag.


Kommentarer

  1. Ulla J.4. december 2012 kl. 20.00

    Jamen, er vi havefolk da ikke bare ukuelige. Knap er sæsonen slut før vi begynder at drømme om næste sæson. Jeg drømmer om en forårstur til Holland sammen med min mand. Ikke for at se på tulipaner, men for at finde spændende planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie4. december 2012 kl. 20.22

      Det lyder også som alletiders idé.

      Slet
  2. Høneballehaven4. december 2012 kl. 21.25

    Jeg har heller ikke brugt så mange penge på tulipaner i år, de er skønne, men der kommer heldigvis også meget andet skønt. Jeg har det som dig, det bedste er at gå og kigge efter små grønne spidser i det første forår og se dag for dag, at de vokser, så bliver vi helt høje :)

    SvarSlet
  3. Bente4. december 2012 kl. 22.56

    Vibeæg er også en af mine absolut favoritter i forårsløg. Jeg har muldjord med sand nedenunder og her er de gode til at formere sig. Jeg har dem i flere varianter, men ikke den du viser. Det er jo spændende at se, om den så arter sig, når der bliver kælet for den med ekstra vinterhus.

    SvarSlet
    Svar
    1. marie5. december 2012 kl. 08.25

      Det lyder, som om din jord er perfekt til vibeæg. Det er skønt, når planterne sår sig selv.

      Slet
  4. Jette4. december 2012 kl. 23.10

    Godaften Marie.Det er første år at jeg har haft vibeæg,men skal helt klart have flere i haven.Og som du skriver, så er noget af det bedste om foråret, at gå en runde og opdage alt det der pibler op af jorden.
    Rigtig god aften til dig Jette

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Hvor stammer ens haveglæde fra?

-
Billede
Sidst i november læste jeg dette interessante indlæg, hvor forfatteren gør sig overvejelser over, hvordan  hans og andres  haveglæde mon er opstået:    https://gardenrant.com/2024/11/our-stories.html  . For ham er der to muligheder: Enten er du vokset op med haveglæden fra barnsben, eller også har du som voksen haft en åbenbaring, hvor det går op for dig, hvor vigtig en del af dit liv, haven er blevet. Min yngste bror og min søster bælger ærter For mig personligt er det en kombination af de to ting. Som barn var havearbejde en pligt snarere end en fornøjelse. Vi var 8 søskende, og når min far syntes, vi var for urolige, blev vi sendt ud og skuffe ukrudt væk mellem lætræerne eller i køkkenhaven. Køkkenhaven var stor, og der var altid afgrøder, der skulle høstes, altså også en pligt. I hvert fald de 5 yngste børn deltog i 4H -arbejdet i en årrække. Dvs. vi havde et bed eller lignende, som vi skulle passe (læs luge), og så kom der en konsulent fra Landboforeni...
Læs mere

"Julepynt"

-
Billede
Uanset om man har et pyntegen eller ej, har vi sikkert allesammen med årene udviklet nogle traditioner for, hvordan vi pynter op til jul både ude og inde. Vi har således vænnet os til, at der skal stå en plante med en lyskæde i vandværksbedet på gårdspladsen.  Efter at have eksperimenteret med et par forskellige muligheder,  er vi i år endt med at bruge den gule klitfyr med det lange navn pinus contorta latifolia var. Chief Joseph. Her til formiddag har jeg hygget mig med at finde information om det lille fyrretræ på nettet, og det skal mine læsere selvfølgelig også belemres med. Contorta betyder forvredet og er velvalgt som beskrivelse af klitfyr og dens vækstform i et barskt og blæsende landskab. Latifolia betyder bredbladet, og når man går ind og søger på Naturbasen, viser det sig, at den findes 3 forskellige steder i den danske natur, mens almindelig klitfyr med mindre og smallere nåle er langt mere udbredt. Varianten Chief Joseph udmærker sig ved at skifte farve med årsti...
Læs mere
-
Billede
  Hele otte dage er der gået, siden jeg sidst har taget billeder, så i dag besluttede jeg at tage en runde i haven for at finde motiver til et nyt indlæg. Det virkede meget oplagt at starte med fuglenes æblebuffet. Ligesom sidste år har vi besluttert at lade en stor del af nedfaldsæblerne blive liggende under æbletræerne, selvom det ikke just er godt for græsset, men græsset her er ikke noget, vi hæger om. Det dobbelte drivhus har kun en enkelt blomstrende beboer, nemlig clematis Freckles. Ellers er mere eller mindre frostsarte krukkeplanter, er rykket derind. Virginsk vinterbær/ ilex verticillata er vores farverigeste plante for tiden, så det kan virke absurd at dække den til. Det har jeg gjort, for at fuglene ikke skal nå at nuppe bærrene, inden vi når til jul. Bedet domineres ellers af de to stynede og flettede piletræer.,  Skimmia er en populær krukkeplante på denne årstid. Den er nu også fin i et surbundsbed, og der ender mine krukkeplanter altid. Den brogetbladede Magic ...
Læs mere

Decembers udfordringer

-
Billede
Når man som mig foretrækker at lave dagsaktuelle indlæg fra haven, er december måned unægteligt noget af en udfordring. Hvis jeg skal finde blomster eller blomsterknopper, kan det være nødvendigt at arbejde i miniformat, som f.eks. med sarcococca/kødbær. Bærrene fra sidste år hænger stadigvæk på busken og giver mere farve end de bittesmå knopper. Julerosen Jacob er tæt på at springe ud. Den er lidt af et smertensbarn,  idet den får sorte pletter både på blomster og blade, hvilket tager en del af fornøjelsen ved den tidlige blomstring.  Ellers er det mest grønne motiver, jeg har fundet. Og så dog - italiensk ingefær er jo brogetbladet. Og euphorbia ascot rainbow ligeså. Det vil dog sige, at halvdelen af planten er blevet grøn. Og kornellen midwinter fire har orange grene.  Hvilke farver, der præger Himlens syv sønner, er det mere svært at definere. I år falder barken af i lange flager og blotter træet indenfor. Det er ikke sket før. Så er der mere grønt over hjultræet og S...
Læs mere