Lyserøde Hepatica, hvor er de yndige. Jeg har været ude og vifte blade væk fra mine blå så de kunne komme frem i lyset. Dine snepryd er også fine, det er så dejligt at det hele begynder at røre på sig:)
Ej-ej-ej en lyserød Hepatica, hvor er den smuk. Jeg har den i blå og vidste slet ikke at den også findes i lyserød. Det er simpelthen så dejligt med foråret, der nu langt om længe er kommet i gang.
Der findes vildt mange forskellige, utroligt lækre hepatica, som jeg med vilje ikke ved ret meget om. Jeg er nemlig bange for ellers at blive offer for mit samlergen.
Så lekre! Virkelig en vakker og sart farge på Blåveisen din. Jeg har bare ville, blå blåveis, men de ligger forsatt trygt gjemt inni de dunete knoppene sine og venter på at snøen skal smelte vekk.
Hvordan kunne du dog glemme den kønne Hepatica? Jeg står hvert år på forårsmarkedet i Kiekeberg og savler over alle de smukke varianter - både blomster og løv. Nogle koster op mod 100 euro for en plante, det vil jeg nu alligevel ikke give.
som Nana i /droemmehaven er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder. Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Jorden er stadigvæk for kold og tung til, at det er en god idé for alvor at gå i kast med havearbejdet; men en let omgang oprydning i det fine vejr blev det da til i dag. Det er en hyggelig sport samtidig at undersøge, hvor langt fremme i udviklingen de forskellige forårsplanter er. Pachyphragma macrophyllum er sprunget helt, mens pæonen og lungeurten står med store knopper, som bestemt også er dekorative. Den mørke pil stod med sine sølvgæslinger op mod en blå himmel, under nøddehækken var en lille gruppe tete a tete s prunget ud, og de første lærkesporer viser farve. Indlæggets påskeklokker udgør det, vi kalder for buen, set fra siden. Dagens favorit er helt klart de forskellige grupper med krokus. Man bliver simpelthen i godt humør, når de åbner sig mod solen og får besøg af insekter. Samtidig er det morsomt at se, hvordan de krydser sig med hinanden og danner nye varianter. Hvilken fed dag, det har været!
Bedst som det var begyndt at smage af forår, vendte nattefrosten tilbage, og selvom solen skinnede i formiddags, var det fristende at rykke ind i det lune drivhus, hvor ferskentræet er sprunget ud. Jeg hørte en flue summe derinde, så bestøvningen kommer sikkert til at gå helt af sig selv. Desuden var der en lille buket af den brune fritillaria med gule rande. I efteråret kunne jeg ikke lige finde et sted i haven, hvor den kunne skrues ned. Derfor havnede den i drivhuset. Ellers er det kamelierne vi holder øje med. Mærkeligt nok er det vores ældste kamelia, som vi plantede ud i haven for en del år siden, der først er sprunget ud i år, mens der kun er lidt farve at skimte på dem, der står i drivhuset. Kobjælde/pulsatilla ligner grangiveligt små, forpjuskede fugleunger på det stadie, de har nu. Der er nogle fugle, som nipper af dem. Derfor har jeg beskyttet dem med et net. Endnu en påskeklokke. Cornus mas blomsten lægger jeg normalt ikke mærke til. Det er mest de små runde, knopper,...
September er en fin måned at plante om og ud, især nu hvor det også har regnet og vil regne. Mit første billede skal vise havens guld, som vi henter omme bag ved den gamle bøgehæk, og som godt nok ikke skinner, men er guld værd i et plantehul. Berberis thunbergii admiration fik f.eks. et par skovlfulde, da den blev plantet. Det er en dværgbusk med et fint farvespil. Jo mere sol, jo flere røde blade, og jo tydeligere bliver den limegrønne bladrand. September er også ensiantid. Gentiana eugens allerbester får dobbelte blomster og har de typiske, stribede blomsterknopper. Efterårsensian har jeg svært ved at få til at trives i haven, så denne gang har de fået en krukke at vokse i. I fredags kom der en pakke med planter fra et tysk firma, som jeg aldrig har handlet med før, nemlig zauberstaude.de . De har et stort udvalg og er pænt billige. Aster umbellatus, som græsser.dk vil have 70kr for, sælger de således til 2,20 euro. https://gobotany.newenglandwild....
En lille rundtur på den sidste lørdag i marts startede i skovhaven, hvor de mange påskeklokker fortsat skaber farve i skovbunden med deres langtidsholdbare dækblade. I stedet for vintergækker og erantis er påskeliljerne begyndt at blomstre. I den øverste runding står camellia Les Jury med perfekte blomster. Vi har nemlig ingen nattefrost haft, som har kunnet ødelægge dem. I et hjørne af surbundsbedet danner denne lave pileurt et diskret bunddække. Jeg plejer at kalde den persicaria tenuicaulis, men det ser ud til, at den nu mere kendes som bistorta tenuicaulis. Her kommer et reklamefremstød for dorothealiljens nære slægtning inden for hvidblomeslægten. Leucojum aestivum hedder den på latin, på dansk sommerhvidblomme. Den minder meget om en vintergæk, men bliver 40-50 cm høj. Modsat dorothealiljen er den strunk og opret i væksten. Den sidste påskeklokke til at springe ud i år har været den gule med røde prikker. Jeg kan oplyse, at den stammer fra planteskolen Barnhaven i Nord...
Det er SÅ skønt med alle forårsblomsterne som springer ud i det forrygende dejlige forårsvejr :-)
SvarSletja, det er ubeskriveligt.
SletHvor er din Hepatica fin. jeg skal da vist ud og se om min er sprunget ud.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Det kunne da godt være, at din hepatica også reagerer på forårsvejret.
SletLyserøde Hepatica, hvor er de yndige. Jeg har været ude og vifte blade væk fra mine blå så de kunne komme frem i lyset.
SvarSletDine snepryd er også fine, det er så dejligt at det hele begynder at røre på sig:)
Man får bare de lækreste overraskelser, når man vifter bladene væk.
SletEj-ej-ej en lyserød Hepatica, hvor er den smuk. Jeg har den i blå og vidste slet ikke at den også findes i lyserød. Det er simpelthen så dejligt med foråret, der nu langt om længe er kommet i gang.
SvarSletDer findes vildt mange forskellige, utroligt lækre hepatica, som jeg med vilje ikke ved ret meget om. Jeg er nemlig bange for ellers at blive offer for mit samlergen.
SletDe er begge smukke, Hepaticaen har en smuk farve. Og hvor var det dejligt, at vi endelig fik lidt forår.
SvarSletJa, det var virkelig en forløsning.
SletIh, hvor er de lækre, især hepatica har en skøn farve :)
SvarSletJa, jeg håber, den holder rigtig længe.
SletSå lekre! Virkelig en vakker og sart farge på Blåveisen din. Jeg har bare ville, blå blåveis, men de ligger forsatt trygt gjemt inni de dunete knoppene sine og venter på at snøen skal smelte vekk.
SvarSletOg når de så springer ud, har de den skønneste blå farve.
SletHvordan kunne du dog glemme den kønne Hepatica? Jeg står hvert år på forårsmarkedet i Kiekeberg og savler over alle de smukke varianter - både blomster og løv. Nogle koster op mod 100 euro for en plante, det vil jeg nu alligevel ikke give.
SvarSletJa, de er virkelig et samlerobjekt. Men jeg har besluttet, at jeg holder virkelig lav profil - den lyserøde her fik jeg billigt på et plantemarked.
Slet