Lyserøde Hepatica, hvor er de yndige. Jeg har været ude og vifte blade væk fra mine blå så de kunne komme frem i lyset. Dine snepryd er også fine, det er så dejligt at det hele begynder at røre på sig:)
Ej-ej-ej en lyserød Hepatica, hvor er den smuk. Jeg har den i blå og vidste slet ikke at den også findes i lyserød. Det er simpelthen så dejligt med foråret, der nu langt om længe er kommet i gang.
Der findes vildt mange forskellige, utroligt lækre hepatica, som jeg med vilje ikke ved ret meget om. Jeg er nemlig bange for ellers at blive offer for mit samlergen.
Så lekre! Virkelig en vakker og sart farge på Blåveisen din. Jeg har bare ville, blå blåveis, men de ligger forsatt trygt gjemt inni de dunete knoppene sine og venter på at snøen skal smelte vekk.
Hvordan kunne du dog glemme den kønne Hepatica? Jeg står hvert år på forårsmarkedet i Kiekeberg og savler over alle de smukke varianter - både blomster og løv. Nogle koster op mod 100 euro for en plante, det vil jeg nu alligevel ikke give.
som Nana i /droemmehaven er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder. Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
I weekenden læste jeg et indlæg på en engelsk haveblog, hvor emnet var påskeliljer,/narcisser og hvorvidt man kunne lide dem eller ej. Til min forundring kunne jeg læse, at der i England findes en gruppe mennesker, der kalder sig I Hate Daffodils. Hvorfor mon denne heftige modvilje mod en uskyldig plante, som de fleste mennesker vel tværtimod holder af og ser som symbolet på en ny start? Nymodens begrundelser, som at den er importeret og ingen pollen producerer og derfor ikke gavner biodiversiteten, giver jeg ikke noget for. Derimod har jeg en stærk formodning om, at vi igen igen har at gøre med den forbløffende vidt udbredte modvilje mod farven gul. Sådan en idiosynkrasi er bare aldeles irrationel og skal derfor pakkes ind i rationelle begrundelser. Når det er sagt, vil jeg skynde mig at tilføje, at vi uden tvivl allesammen har den slags idiosynkrasier i en eller anden form, og jeg må tilstå, at jeg har det lidt stramt med den lille tete a tete narcis, som vælter frem...
En lille rundtur på den sidste lørdag i marts startede i skovhaven, hvor de mange påskeklokker fortsat skaber farve i skovbunden med deres langtidsholdbare dækblade. I stedet for vintergækker og erantis er påskeliljerne begyndt at blomstre. I den øverste runding står camellia Les Jury med perfekte blomster. Vi har nemlig ingen nattefrost haft, som har kunnet ødelægge dem. I et hjørne af surbundsbedet danner denne lave pileurt et diskret bunddække. Jeg plejer at kalde den persicaria tenuicaulis, men det ser ud til, at den nu mere kendes som bistorta tenuicaulis. Her kommer et reklamefremstød for dorothealiljens nære slægtning inden for hvidblomeslægten. Leucojum aestivum hedder den på latin, på dansk sommerhvidblomme. Den minder meget om en vintergæk, men bliver 40-50 cm høj. Modsat dorothealiljen er den strunk og opret i væksten. Den sidste påskeklokke til at springe ud i år har været den gule med røde prikker. Jeg kan oplyse, at den stammer fra planteskolen Barnhaven i Nord...
September er en fin måned at plante om og ud, især nu hvor det også har regnet og vil regne. Mit første billede skal vise havens guld, som vi henter omme bag ved den gamle bøgehæk, og som godt nok ikke skinner, men er guld værd i et plantehul. Berberis thunbergii admiration fik f.eks. et par skovlfulde, da den blev plantet. Det er en dværgbusk med et fint farvespil. Jo mere sol, jo flere røde blade, og jo tydeligere bliver den limegrønne bladrand. September er også ensiantid. Gentiana eugens allerbester får dobbelte blomster og har de typiske, stribede blomsterknopper. Efterårsensian har jeg svært ved at få til at trives i haven, så denne gang har de fået en krukke at vokse i. I fredags kom der en pakke med planter fra et tysk firma, som jeg aldrig har handlet med før, nemlig zauberstaude.de . De har et stort udvalg og er pænt billige. Aster umbellatus, som græsser.dk vil have 70kr for, sælger de således til 2,20 euro. https://gobotany.newenglandwild....
Forleden morgen havde lyset eller manglen på lys den effekt, at det så ud, som om stjernemagnoliaen var sprunget ud, og det nåede jeg at få et billede af. Da solen så brød frem, var den pludselig ganske grå og trist at se på. Jernstangen forrest i billedet er ikke så umotiveret, som den ser ud. Den har bare midlertidigt mistet sin pileparasol, som er blevet kørt hen for at blive flettet om. Sidste søndag lavede jeg en buket af grene fra haven, hvor hasselbror var den, der først sprang ud. Selve busken svær at tage billeder af med dens stærkt forgrenede og udbredte vækstform. Det gælder om at nyde de små forårsblomstrende planter, mens de er her. Om kort tid er de forsvundet fra jordens overflade. Skovanemonerne i al deres enkelhed er blandt mine favoritter . PS. I går gik jeg en runde, hvor jeg tjekkede nogle gummimåtter, der fungerer som sneglefælder i yderkanten af haven, og fandt 38 - de fleste ganske små, men også nogle stykker, som var lidt større. Lad dette være en advarsel 😒
Det er SÅ skønt med alle forårsblomsterne som springer ud i det forrygende dejlige forårsvejr :-)
SvarSletja, det er ubeskriveligt.
SletHvor er din Hepatica fin. jeg skal da vist ud og se om min er sprunget ud.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Jensen Nordjylland
Det kunne da godt være, at din hepatica også reagerer på forårsvejret.
SletLyserøde Hepatica, hvor er de yndige. Jeg har været ude og vifte blade væk fra mine blå så de kunne komme frem i lyset.
SvarSletDine snepryd er også fine, det er så dejligt at det hele begynder at røre på sig:)
Man får bare de lækreste overraskelser, når man vifter bladene væk.
SletEj-ej-ej en lyserød Hepatica, hvor er den smuk. Jeg har den i blå og vidste slet ikke at den også findes i lyserød. Det er simpelthen så dejligt med foråret, der nu langt om længe er kommet i gang.
SvarSletDer findes vildt mange forskellige, utroligt lækre hepatica, som jeg med vilje ikke ved ret meget om. Jeg er nemlig bange for ellers at blive offer for mit samlergen.
SletDe er begge smukke, Hepaticaen har en smuk farve. Og hvor var det dejligt, at vi endelig fik lidt forår.
SvarSletJa, det var virkelig en forløsning.
SletIh, hvor er de lækre, især hepatica har en skøn farve :)
SvarSletJa, jeg håber, den holder rigtig længe.
SletSå lekre! Virkelig en vakker og sart farge på Blåveisen din. Jeg har bare ville, blå blåveis, men de ligger forsatt trygt gjemt inni de dunete knoppene sine og venter på at snøen skal smelte vekk.
SvarSletOg når de så springer ud, har de den skønneste blå farve.
SletHvordan kunne du dog glemme den kønne Hepatica? Jeg står hvert år på forårsmarkedet i Kiekeberg og savler over alle de smukke varianter - både blomster og løv. Nogle koster op mod 100 euro for en plante, det vil jeg nu alligevel ikke give.
SvarSletJa, de er virkelig et samlerobjekt. Men jeg har besluttet, at jeg holder virkelig lav profil - den lyserøde her fik jeg billigt på et plantemarked.
Slet