en sidste hilsen

-

HVIL I FRED, KÆRE HANNE


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Slut på juni

-
Billede
Ja, nu har vi den sidste dag i juni, og vi har sikkert hørt den sidste flok stive og råbende og syngende studenter komme kørende på gader og veje. Da vores egne børn blev studenter, nød vi forældre at få besøg af sådan en flok friske, unge mennesker. I dag kan jeg ikke lade være med at bekymre mig lidt, fordi jeg synes det store indtag af alkohol og nok også andre stimulanser er et skråplan at komme ind på, Og hvad med de unge mennesker, som har valgt den slags fra, og dem er der heldigvis nogle stykker af efterhånden, har de det mon også sjovt? Nå, jeg må hellere koncentrere mig om haven, og hvad den har at byde på i dag. Solen er skarp, så jeg holder mig for det meste i skyggen.  Mit startbillede viser Alissar, Princess of Phoenicia, som har fået selskab af to hvide, selvsåede stauder. Rosa Mundi blev kraftigt beskåret i efteråret. Faktisk fjernede jeg alle træagtige grene ved jorden, og det har vist sig at være en sand foryngelseskur. En lille serie med klematis: Clematis H...
Læs mere

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

-
Billede
Ok, så er det kolde, fugtige blæsevejr i det mindste godt for landmændene. Planterne trives nu også fint, men ville nok blomstre noget før med noget mere varme. Det gamle staudebed skal nok hen i juni, før det bliver indtaget af andre farver end grønt Mosbregnen, Polystichum setiferum, i udspring minder allermest om en mangearmet blæksprutte. Meconopsis horridula har stive, stikkende hår på bladene, men får smukke blå blomster. Den trives bedst i gruset jord. Hosta yellow polka dot bikini er smuk i udspring. Køn iris - desværre var jeg længe om at opdage, at den havde havepest filtret ind i rødderne. Nu er det ved at være tid for etageprimulaer. Den mørkerøde pulverulenta er en af mine yndlinge.                                                         Rehmannia elata, kinesisk fingerbøl, har overvintret i drivhuset og er alle...
Læs mere

Lidt detektivarbejde

-
Billede
Når jeg kører hjem til mit nye hjem, bruger jeg altid vandtårnet i Vinde som pejlemærke. Det ligger højt i Vinde Bakker og kan ses på lang afstand. I går og i dag bevirker sneen dog, at tårnet ligesom fortoner sig i snedisen.  Jeg synes, det er en flot bygning, og derfor har jeg researchet lidt på, hvem der er arkitekten bag, og hvornår det blev bygget. Det er fra 1963-64, og arkitekten viste sig at være en ungarer, Lazslo Buna, som kom her til landet sammen med en stor flok unge, ungarske arkitektstuderende henimod slutningen af 2. Verdenskrig. Han er et af de mennesker, man ind imellem støder på, der har sat meget få fodaftryk på internettet generelt, så hvilke bygninger har ellers har tegnet, har jeg måttet opgive at finde ud af. Jeg fandt dog ud af, at han og hans kone har haft en fælles interesse i racekatte 😊 Lidt fra haven: Det er mit indtryk,  der denne jul har været utroligt mange storblomstrende juleroser i handelen. Det var dog ikke sådan en, jeg købte,  men e...
Læs mere

En forsinket julehilsen

-
Billede
 Kære medbloggere og andre, som måtte kigge indenfor her på bloggen. Jeg vil gerne sende jer en kort, forsinket  julehilsen. Julen 2025 har nødvendigvis været meget anderledes for mig og min familie sammenlignet med den jul, vi normalt har fejret. Alligevel er vi enige om, at den har været en god oplevelse at være fælles om.  En af de mere håndgribelige forandringer var, at juletræet i år blev til en lille omorikagran på rod med ledlys i stedet for levende lys. Nu står den ude på terrassen og venter på, at jeg får den plantet over i en krukke, hvor den kan stå og samle kræfter til næste jul. En dag senere: træet skulle kun vente en enkelt dag på at blive omplantet. Rhododendron sinogrande overvintrer nemlig i det nye haveskur og skulle flyttes over i en letvægtskrukke med hjul, så den ville kunne flyttes rundt med inde i skuret alt efter, hvor jeg har behov for plads.  Dens megatunge krukke fik jeg så bakset (læs trillet) om på terrassen, hvor grantræet kan blive stå...
Læs mere