grønt og gult

Der er rigtig meget mode i, hvilke farver vi havefolk ynder at bruge i vores haver, og lige nu er grønne blomster meget populære, formentlig fordi de er forholdsvis sjældne - well, raffinerede kan de jo også være, det må jeg indrømme.
Når man taler om grønne blomster, tænker jeg automatisk på grønne solhatte, som jeg for resten ikke har set skyggen af endnu her i haven,  Når sandheden skal frem, så er der nok ikke ret mange rigtig grønne blomster. I år har vi sået zinnia green red lime, og nogle af dem er delvist grønne.

Bagsiden tæller vel ikke i denne sammenhæng, men er nu også flot.

Vores udgave af clematis viticella alba luxurians er temmelig grøn - det  kan variere en del, hvor grøn blomsten er, også på den enkelte plante.

 Hosta zounds er limegrøn, en farve, som jeg mener er forholdsvis sjælden i det ellers så brogede hostaudvalg.

Jeg kan ikke afgøre, om klokkesnerlen/ codonopsis er gul eller limegrøn.

Det er ikke hvert år, vores største foldblad blomstrer; det gør den heller ikke på sit naturlige voksested. I år er vi heldige. Når jeg googler nærbilleder af den enkelte blomst, ser det ud, som om det er grøn foldblad / veratrum viride.


Gule blomster er der mange der har/ har haft det svært med, og minsandten om ikke en planteskoleejer så sent som i år over for mig hævdede, at kvinder ikke kan lide gult. Det er en generalisering, jeg overhovedet ikke kan skrive under på, men han må jo støde på holdningen i sine kunder. Alligevel er der nok ingen tvivl om, at det fortrinsvis er de lysegule, lidt sarte og mindre aggressive nuancer, der er populære. Her kommer en zinnia mere, en cosmos, dianthus knappii og coreopsis full moon

Helianthus lemon queen hører vel til samme farvegruppe, mens Crocosmia 'Paul's Best Yellow' er varmere i farven  - begge er rigtig lækre i mine øjne.


Heliopsis scabra summer nights er også varmt gul, og farven forstærkes af dens mørke stilke.

Den er rigtig god til at mingle med andre sensommerplanter, mens den syrligtgule rudbeckia herbstsonne når så højt op, at den kun har hjortetrøst at mingle med.


Farve og farvenuancer er ikke det eneste, der afgør, om en plante bliver min favorit. Farvemæssigt er der minimal forskel på disse to gule solhatte, og når jeg klart foretrækker den sidste, echinacea paradoxa, er det pga opbygningen af blomst så vel som plante. Paradoxa er en drama queen, der skal have plads omkring sig og forlanger, at hver enkelt blomst bliver set, mens den lave rudbeckia er mere af en "filler", som dækker jorden  sammen sine naboer lige fra foråret og leverer masser af varm, gul farve i lang tid i sensommeren.

Kommentarer

  1. Hej Marie

    Ja, man skal passe på med generaliseringer, Turid er feks helt vild med gult!
    Og iøvrigt så folk jo også lov til at skifte smag, uanset om de følger moden eller måske endda går imod den:)
    Spændende planter du viser - en temmelig grøn kunne måske have været Helleborus foetidus? Men der er vi jo uden for sæsonen:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ens smag er heldigvis ikke en uforanderlig størrelse. Hvis vi går uden for sæsonen, har du bestemt ret i, at helleborus er levringsdygtg i grønne blomster.

      Slet
  2. I rarely follow fashions, I just do what I like myself. I have no preference for colours in the garden, I like them all. I really do love green flowers they are quite good to combine with all kinds of other colours.
    Have a nice evening!

    SvarSlet
    Svar
    1. I don't follow fashion either; but in spite of that I am sure that I am still influenced by it to some extent. You are probably right that green flowers mix well with all other colours.

      Slet
  3. Den grønne zinnia er jo helt nydelig! Jeg liker veldig godt grønne blomster, så zinnia må jeg så til neste år. De lysegule blomster er veldig flotte, men jeg må innrømme at de sterkt gule aldri blir favoritt her selv om jeg har ganske mange av de ;)
    Echinacea paradoxa er jo bare så lekker med de hengende kronbladene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Dine præferencer harmonerer fint med det, jeg gætter på er mest typisk for planteelskere nu om dage. Ja, de hængende blade og det aflange centrum gør paradoxa til noget helt specielt.

      Slet
  4. Hej Marie. Interessant! Farver betyder meget for mig og jeg bruger dem, når jeg bygger mine krukkebede op. Jeg må dog indrømme, at jeg er meget glad for lyserøde og røde blomster, men har også to store gule krukkebede, som jeg er meget glad for. Jeg er især glad for de gule farver i foråret for så minder de mig om al den solskin, der kommer om sommeren. Jeg kan godt lide alle de planter du har med i dit indlæg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er interessant at læse om, hvordan du bruger farverne i dine krukker. Om foråret hører gult for mig uløseligt sammen med narcisser.

      Slet
  5. Jeg kan lide det hele du viser, selvom man næsten skulle være den clematis mor for at holde af den... 😉 Jeg er vild med det grønne og tosset med det gule. Men alt skal placeres rigtigt, enten at det matcer i farverne eller som komplementære farver. Der er er mange undtagelser, men den gule er sværere at placere end de limegrønne - efter min mening...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må så være mor til klematissen😉 for jeg kan godt lide den. Jeg kan også godt lide, at du nævner komplementærfarverne, for de giver efter min mening noget tiltrængt liv til bede, hvor farverne er sammensat efter tone-i-tone princippet.

      Slet
  6. Først på sommeren er Læderkronens små blomster grønne, og nu er Limelight og Starbrush hortensierne limegrønne.
    Jeg støder ofte på kvinder, der kategorisk afviser gule farver i haven. Lidt synd, da de ofte lyser op i et mørkt hjørne.
    Staudesolsikken er jeg på jagt efter til højde i baggrunden i et solskindsbed.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  7. Ja, det er rigtigt, at hortensiablomsterne er limegrønne. Så er der altså alligevel noget om den generalisering om kvinder og gult. Måske er de vokset op i haver, hvor de høje, aggressive gule stauder fyldte bedene til skræk og advarsel. Sådan så der i hvert fald ud i min mors staudebed, da hun kom op i årene.

    SvarSlet
  8. Hej Marie,
    Sikke et dejligt indlæg. Det er så skønne blomster du viser. I år har jeg sået grønnes sommerblomster som Irlandsklokke. Der er en som blomstrer og så en Petunia.
    ja LimeJam - jeg havde forestillet mig den 2 farvet men den er faktisk fin sart grøn. Jeg skal nok lægge den på bloggen i morgen sammen med indlæget fra Cottagehaven. I dag klippede vi vores 200 m hæk på begge sider, så nu er jeg lidt flad. Men haven ser så godt herefter. Har du det også sådan?

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvom jeg ikke gør ret meget i sommerblomster, kan jeg sagtens forestille mig, at den petunia vil pynte på et bed eller en krukke, som savner noget bunddække. Det er Søren, der klipper næsten alle hækkene, så jeg kan sagtens, men det pynter utroligt meget at få det gjort.

      Slet
  9. Dejlige billeder! Jeg kan lide alle farver i en have, og jeg har jo et haverum kun med gule blomster, som nærmest er en solskinshave, for den lyser gevaldigt op. Jeg har dog overvejet at tilføre den lidt lyseblåt i form af for-glem-mig-ej og horviol i foråret, senere hør og så kunne jeg godt tænke mig nogle spir af en art.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så er vi på linje, for jeg kan også lide alle farver. Jeg har fundet ud af, at monokrome bede ikke er mig - de bliver for stillestående. Derfor bruger jeg gerne kontrastfarver eller komplementærfarver, ligesom du overvejer.

      Slet
  10. Ja, det er sjovt det med den gule farve. Jeg har oplevet, at mange der siger de ikke kan lide gul, så alligevel godt kan lide en blomst, hvis det er en sartgul, cremegul eller lignende.
    Jeg kan lide alle de gule farver, men allermest holder jeg af den varme solgule. Dernæst de sartere gule farver...og så den jeg kalder den skrappe gule...som f.eks. min ligularia przewalskii har.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jame, Esther, så er du jo ikke en rigtig kvinde:-} det er jeg så heller ikke selv.

      Slet
  11. Jeg holder meget af gult, og holder det primært på terrassebedet med de varme farver. Men der er også gule blomster i de andre bede, såsom solsikker, og dagliljer. Jeg har også den sart gule cosmos i år, den er virkelig dejlig. Jeg købte grønne solhatte, men de viser ingen tegn på blomster i år desværre. Coreopsis Full Moon er også meget skøn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle få klatter gult rundt i bedene synes jeg også godt om. Det giver afveksling og lyser op. Full moon er jo desværre ikke nem at få til at overvintre. På planteskolen fik jeg det råd at skære den ned, så den laver nyvækst, og så tage frø, for den skulle være rimelig nem at så.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer