frøsnak

For alle os, der kan lide at så frø, er det noget af en højsæson, nu hvor de frø, der kræver frost eller vekslende frost og tø for at spire, skal i jorden. Hvis man foretrækker at så sommerblomster, kan man  tage det mere med ro og eventuelt hente masser af inspiration fra Susannes blog. Min hovedinteresse er imidlertid at så stauder og løg og ind imellem enkelte træer og buske, og så må man væbne sig med Wozniackisk tålmodighed, dels fordi der kan gå mange år, før man virkelig ser et resultat, og dels fordi såningen ofte mislykkes.
Jeg har lagt min frøliste for 2018 op som en side her på bloggen, og dagens indlæg består af kommentarer og illustrationer til nogle af frøene. Hvis latinske betegnelser har det med at give allergilignende symptomer, er nok bedst at springe over begge dele.

Lilium mackliniae, som er en af mine favoritliljer, figurerer på frølisten for første gang og i flere varianter. Det gør den, fordi den er dyr og besværlig at anskaffe og efter sigende forholdsvis nem at få til at spire - vi får se.
             



Nomocharis såede jeg sidste år af samme årsager som liljen og har den med igen i år.  Første år ligner de nye planter små græsstrå, og det er spændende, om de dukker op igen i år. I forvejen har jeg nogle få løg  i krukker, som dog desværre ikke blomstrede i 2017. Disse billeder er fra 2016.
              


I år er der flere forskellige anemoner af trullifolia og obtusiloba slægten - slægterne?? - på min liste. I 2017 havde vi stor fornøjelse i en lang periode af Pradesh, som imidlertid er steril og derfor ikke kan frøformeres. Tidligere var det den gule, vi kunne glæde os over flere år i træk, men sidste år var den pist forsvundet, så nu vil jeg forsøge at genetablere den ved at så den.

Codonopsis er altid på listen. Den hvide Himal Snow blomstrede ikke sidste år, og Grey Wilsonii med den flotte ring fik kun ganske få blomster - jeg tror, vejret var for koldt og mørkt i 2017.

Meconopsis er også en fast ingrediens i en eller anden udformning.  Alle mine meconopsisfrø kommer fra de 3 klubber, jeg er medlem af, og man ved aldrig, hvilke frøønsker man får opfyldt. Derfor kan det være lidt tilfældigt, hvilke frø posten leverer her i januar. Spændende er det altid at se, hvilke farvenuancer sådan nogle frøformerede planter kan opvise.

 

I år har jeg næsten udelukkende gået efter staudeagtige typer, hvor jeg ofte mere har haft fokus på de monokarpe, som dør efter blomstringen, men som har det smukkeste løv, man kan tænke sig. 

Her står en kasse med napaulensis fra 2015 og venter på at blive plantet ud i det lille drivhus, som skal beskytte dem mod al vores regn, der ellers let får dem til at rådne.

 Etiketten siger, at eventuelle blomster skal blive pink, men det stod der også ved dem, der blomstrede i år, og de blev cremehvide i stedet for - sådan kan det gå, når man sår frø.