små stedsegrønne

Forleden havde Lisbeth et interessant indlæg, hvor hun bl.a. kommer ind på de små stedsegrønne planter med faste former, som især kommer til deres ret i vinterhaven. Dem har vi efterhånden en del af rundt omkring i haven, og dagens indlæg er en præsentation af nogle af dem. De har allesammen en del år på bagen og ser noget mindre ud, hvis man vil prøve at finde dem i planteskolen.

clematis petit faucon i ilex aquifolium myrtifolia

 Ligesom i det forrige indlæg starter jeg med kristtjørn. Den opstammede hedder Ilex aquifolium myrtifolia og er ikke er en dværgplante, men vokser langsomt. Den udviklede sig efterhånden til en uformelig busk, som fyldte for meget og bestemt ikke var nogen skønhedsåbenbaring. Gradvis dukkede der inde midt i rodet noget op, der lignede en lille krone, og så blev den stammet op - under protester i øvrigt fra Søren, som grundlæggende går ind for, at planterne selv skal have lov til at bestemme, hvilken form de skal have. Efter opstamningen har kronen udviklet sig naturligt uden mere beskæring, og vi nyder begge to, at der ikke er et skæmmende podested på busken.

Ilex crenata golden gem ligner umiddelbart en buksbom med de afrundede blade. Den kunne også godt formklippes på en eller anden måde, men har fået lov til at beholde sin naturlige form. Den står med nordsiden vendt mod bøgehækken og ret skyggefuldt om sommeren, hvilket sikkert har skabt dens i mine øjne fine, lidt åbne form og gjort, at det kun er de yderste, nye blade, der bliver gule. Den har lige fået et gulddrys, der gør den elegant og trækker den frem af anonymiteten.

En naturlig kugleform har pinus strobus "sea urchin". Den kræver fuld sol og et godt dræn for ikke at udvikle svamp. 

Små fyr med lange nåle er nok mine favoritter blandt de små stedsegrønne. Nogle af dem har et fantastisk farvespil, og så er der noget taktilt over dem - man får en næsten uimodståelig lyst til at lade hånden glide ned over nålene. Sådan er det både med "sea urchin" og den kompakte pensel/ silkefyr???  herunder, hvis navn jeg desværre ikke kender. Jeg halverer dens lys/tilvækst hvert år for at undgå at skulle flytte den.

topskuddet

Gul bjergfyr/ pinus mugo winter gold er også en dværgplante, og den lille bjergfyr lever helt op til sit navn, idet den bliver gul i den kolde periode og er anonymt grøn resten af året. 

Sidste år var der stor interesse på bloggen omkring den lillebitte pinus contorta Chief Joseph, som bliver endnu mere gul om vinteren end winter gold.

Desværre er den taget til de evige plantejagtmarker. Det skyldes nok dels, at planten har været for ung til at kunne klare konkurrencen fra naboplanterne, dels at jeg i foråret beskyttede den med grangrene for at undgå, at rådyrene skulle snuppe topskuddet, hvilket ikke gav den lys nok, og endnu værre blev det, da naboplanterne voksede op.
Det ville jeg nu ikke bare acceptere, så afløseren er allerede i hus og skal starte sit haveliv som krukkeplante. Den er betydeligt større end sidste års nuttede, lille pus, så jeg har masser af tiltro til, at det bliver en plante, vi får meget glæde af.

Blandt de små graner har jeg en forkærlighed for koreagran. Abies koreana cis udmærker sig med sin flade form, som giver den et særpræg i forhold til alle de kugleformede. De små skud ligner næsten små roser med dagens lette rimlag.

Abies koreana kohuts icebreaker er mere iøjnefaldende med de drejede nåle med sølvgrå underside. Den er en heksekost og derfor dyr i anskaffelse. Den  har masser af wow-faktor hele året rundt; men tænk hvis haven var fyldt med  planter som den og den gule Chief Joseph. Det ville se gyseligt ud. Det første billede viser de nye skud i juni.

De sidste billeder er fra i dag. Formen som sådan er temmelig ubestemmelig. Den er blevet beskrevet som en flad donut, og det passer vel nogenlunde godt, bortset fra, at det ser ud, som om den sætter et propellignende topskud af sted ude i siden af planten. Tiden må vise, om det skal klippes væk.