Decembers krukkeplanter
Jeg starter dagens indlæg med et billede af, hvordan morgensolen for en kort bemærkning satte ild til bøgehækken, men ellers er det december måneds krukkeplanter, jeg har tænkt mig at spinde en ende om. I et haveprogram på tv tidligere på året blev man belært om, at det er gammeldags og totalt kikset at arrangere krukker med sammenplantninger. Næ, nej, den rigtige metode er at samle en gruppe krukker med en enkelt plante i hver. Se, det er ægte havekunst🤔 Nå, kikset eller ej, så blev det ikke desto mindre en sammenplantning, der endte på vandværket. De valgte planter blev en selvsået søjletaks, skimmia White Dwarf og helleborus Purple Marble med bjergte gaultheria procumbens i bunden. I baghovedet på mange af os, når vi køber planter til decemberkrukkerne eller løg til påskekrukkerne, rumsterer tanken *og så kan de plantes ud i haven bagefter*, og sommetider sker det rent faktisk. Den blågrå cypres chamaecyparis pisiferea Boulevard er sådan en plante. Også blød enebær, cham...