hortofilia

Jeg starter dagens indlæg med et billede af, hvordan morgensolen for en kort bemærkning satte ild til bøgehækken, men ellers er det december måneds krukkeplanter, jeg har tænkt mig at spinde en ende om.  I et haveprogram på tv tidligere på året blev man belært om, at det er gammeldags og totalt kikset at arrangere krukker med sammenplantninger. Næ, nej, den rigtige metode er at samle en gruppe krukker med en enkelt plante i hver. Se, det er ægte havekunst🤔  Nå, kikset eller ej, så blev det ikke desto mindre en sammenplantning, der endte på vandværket. De valgte planter blev en selvsået søjletaks, skimmia White Dwarf og helleborus Purple Marble med bjergte gaultheria procumbens i bunden. I baghovedet på mange af os, når vi køber planter til decemberkrukkerne eller løg til påskekrukkerne, rumsterer tanken *og så kan de plantes ud i haven bagefter*, og sommetider sker det rent faktisk. Den blågrå cypres chamaecyparis pisiferea Boulevard er sådan en plante. Også blød enebær, cham...

  Der skal krasse midler til for at lyse op på sådan en gråvejrsdag som i dag. Papirbarklønnen/ acer griseum har smidt de fleste blade, men et par nordvendte grene lyser stadigvæk op, og det samme gør stammen. På billedet ses det tydeligt, hvor forskellig den er fra de mosgroede stammer på de gamle frugttræer i baggrunden. Helleborus Jacob starter altid sin blomstring tidligt. I dag klippede jeg de fleste og største blade væk, så man rigtig kan nyde blomster og knopper, og dækkede jorden med et lag grus, så jorden ikke sprøjter op på blomsterne, når det regner, og det gør det jo ind imellem :-( Mens jeg nussede om Jacob, fik jeg ud af øjenkrogen øje på et minidrivhus, som har haft til opgave at beskytte nogle meconopsis, som ikke tåler vinterfugt. Dem har vi ikke flere af, så nu har jeg flyttet drivhuset over til julerosen, så den kan blive beskyttet mod regnen. Forhåbentligt slipper den så for sorte pletter på bladene.  Jødeskæg/ saxifraga stolonifera stod i mange vindueskarm...

På sådan en stormfuld dag som i dag er det hyggeligt at sidde ved computeren og strikke et indlæg sammen og samtidig følge med i, at Mette Frederiksen bliver grillet på tv. Hun er ikke ret vild med, at journalisterne stiller nærgående og helt relevante spørgsmål.  Ambratræet er et af de træer, som kan levere de utroligste efterårsfarver; men præcist hvordan efterårsløvet ser ud, kan variere fra år til år, skriver eksperterne. Træet på det første billede har dog set nogenlunde sådan her ud i alle de tre år, vi har haft det. Det samme kan siges om den opstammede variant, som har tilnavnet Gumball/ tyggegummitræ. Desværre er det den grønne farve, træet har holdt sig til i alle de ti år, vi haft det. Derfor slog vi til og købte et mere, fordi det havde de flottest tænkelige farver sidste år. Men se bare, hvordan det ser ud i år - grønt i grønt. Øv!!!! Her kan årsagen jo ikke findes i træets genetik. Det må være i miljøet, den skal findes. Jeg har tidligere undersøgt, hvad de kloge hove...

November er lidt både og. Der ligger masser af blade på jorden, samtidig med, at der stadigvæk står planter rundt omkring med flot efterårsløv, som f.ks. hortensiaen Blue Bird. På samme måde er der en del blomster spredt rundt omkring, som er med til at lukke og slukke den havesæson, der går på hæld, samtidig med at enkelte blomster giver startskuddet til vintersæsonen. Det gælder den lille krinolinenarcis, som er flyttet ind i drivhuset, og de første bittesmå blomster i den hvide peberbusk. Det er snart en del år siden, at jeg såede ampelpileurt/polygonum capitatum. Den første vinter overvintrede jeg omhyggeligt en plante frostfrit; men det holdt jeg hurtigt op med, da jeg så, hvor flittig den er til at så sig selv. Nu dukker den op rundt omkring, hvor jeg egentlig ikke regnede med, at der skulle være planter, og det er bare hyggeligt. De næste krukker står ude hele året, og nu blomstrer mahonia soft caress med gule blomster, og pinus contorta chief joseph er godt i gang med at skifte...

Tågen har ligget som en dyne henover os det meste af dagen; måske skinnede solen et par timer midt på eftermiddagen - det var alt. Det stille vejr har bevirket, at nogle træer har kunnet holde fast i deres blade, og det ser ikke ud til, at græsplænen bliver dynget til med visne blade, som vi ellers ofte ser.  Fligetbladet tørstetræ / Rhamnus frangula 'Asplenifolia' er et af de træer, der stadigvæk lyser op. Stjernemagnoliaens tætte krone er så småt begyndt at lukke op til de dunede blomsterknopper. Det er en af de planter, der har noget at byde på hele året rundt. Glasbærbusken har jeg vist et par gange allerede; men den får alligevel genvalg, nu hvor de visne blade er faldet af. Denne gruekedel med hul i bunden fik jeg anbragt for skyggefuldt, men heldigvis fik jeg Søren overtalt til at hjælpe mig med at manøvrere den ud i lyset, så vi får mere glæde af planterne i den. Der ligger nogle løg af en martagonlilje sammen med en lille bispehue og en speciel dværgtaks, som hedder ta...

  Først opfører Præsident Trump sig fuldstændigt uhørt, og ud på eftermiddagen kommer så beskeden om, at alle mink i Danmark skal aflives pga mutation af covidvirussen i minkbesætninger. Sådan en dag gør det godt at komme en tur ud i haven og mærke den friske luft i ansigtet.  Weekendens kraftige blæst lod ikke til at genere tempeltræet/ginkgo biloba, men af erfaring ved jeg, at alle blade kan forsvinde fra den ene dag til den anden. Blåtop/pibegræs/molinia caerulea dauerstrahl Et yndlingskig Acanthus hollard´s gold  Podophyllum spotty dotty er en meget aktiv plante, som sender nye blade op, lige til frosten sætter en stopper for det. Blomster er der også stadigvæk enkelte af. Rispapirplanten petrapanax papyrifer Rex opfører sig nogenlunde på samme måde, dog uden at blomstre. Den har kvitteret for at være plantet ud og dermed være sluppet ud af sin krukke med en kraftig tilvækst. Corona har sat en effektiv stopper for de fleste af mine frøaktiviteter i det kommende vinter...