En sang til de gamle æbletræer
Måske er der gået rigeligt med Morten Korch i dagens nostalgiske overskrift, men mindre kan ikke gøre det.
Ugen efter blev Sørens arme længere og længere for hver trillebørfuld æbler, han kørte på komposten. Det er første og formentligt eneste gang, at æblerne på den måde har dekoreret kompostbunken. Vi syntes, det mindede om et vandfald.
Det er naturligvis ikke kun blomster og æbler, der gør æbletræerne til noget specielt. Disse gammeldags æbletræer, som vokser sig store og mægtige, er efterhånden ved at være en sjældenhed, idet haveejerne i dag ganske forståeligt foretrækker små træer, som ikke optager urimeligt meget plads, og hvor man kan stå i sikkerhed på jorden og plukke æblerne. Det ser da også halsbrækkende ud på dette billede fra 2014, hvor Søren absolut skulle plukke de flotteste røde Ingrid Marie æbler højt oppe i træet. Sådan gør han heldigvis ikke længere.
Det, man derved går glip af er den flotte, skulpturelle effekt, som de gamle æbletræer har året rundt, men især om foråret og vinteren.
Leg og æbletræer kan også forenes. Kronen på Ingrid Marie træet var perfekt til at bygge et træhus i, og på et tidspunkt fik det sit eget postnummer og egen postkasse, som kunne hejses op og ned. Vi bor i nr 13, så træhuset fik nummer 13a. I dag er træhuset blevet fjernet på grund af råd, men postkassen bliver tjekket, hver gang børnebørnene kommer på besøg. Det har nemlig vist sig, at en sørøver jævnligt kommer der forbi og lægger en kuvert til dem, ofte indeholdende lakridspiber :-)
Så flotte bilder du viser! Det var jo utrolige mengder med epler som falt ned etter stormen. Ja, det så ut som en foss av epler.
SvarSletDet er jo morsomt med postkassen for barnebarna. Ja, en vet jo aldri hvem som kan sende et brev! 😊
Tak for det, Marit. 2018 var et helt vildt æbleeventyr. Ja, det er godt, at postkassen hænger klar til at modtage den post, der måtte komme.
SletÅh... at eje en stor gammel have med ditto æbletræer. Hvilken drøm.
SvarSletJeg ved ikke, om jeg skal le eller græde over dine billeder med nedfaldne æbler og komposten, men nu ER de jo faldet, og så kan jeg lige så godt lade mig imponere. Fantastiske billeder.
Sød postkasse. Vi har en sjusket havealf, der taber slik rundt om i bedene.
Med tiden bliver man jo lidt hjemmeblind, og ind imellem ser jeg ikke rigtig æbletræerne, og det ville jeg råde bod på i dag. Hvis vi græd over de nedfalden æbler i 2018, så var det udelukkende ved tanken om alt det ekstra arbejde, der fulgte med. Vi bruger kunne brøkdel af æblerne. Nå, der foregår også mystiske ting i jeres have🤔
SletGamle æbletræer er smukke, Ida har nogle flotte i sin have. Vores filippa er åbenbart ikke gamle nok, de er ikke pæne i stammerne. Heldigvis er blommetræet flot, især når Bent beskærer kronen i juli. Jeg kan godt forstå, at du ikke er tryg ved, at Søren kravler op i toppen for at plukke æbler. Vi har i øvrigt også et Ingrid Marie, selvfølgelig sidder æblerne i toppen. Det bliver nemlig ikke beskåret som fillipaerne og blommetræet. Flot syn med alle æblerne i kompostbunken. Heldigt at sørøveren lægger lakridspiber i postkassen til nr. 13 a :)) Her er kun slik i haven til påske, desværre har de ikke været her i påsken siden 2018. Så påskeharen kommer ikke forbi mere.
SvarSletDet ville være enormt tidskrævende, hvis æbletræerne skulle passes efter alle kunstens regler. Det er vi ikke vilde med, så de bliver beskåret til husbehov, og æbler har vi jo i læssevis, uanset hvad vi gør. Jeg kan godt se, at dine børnebørn efter to års pause næsten er blevet for store til at få besøg af påskeharen.
SletEn trädgård med gamla äppleträd har varit en dröm - det är något majestätiskt över dem och sen har de så många prydnadsvärden. Och dessutom har jag bilden av en fruktlund med golvet täckt av glest gräs och massa vårlökar :)
SvarSletHa det gott! Carina
Det er et smukt indre billede, du beskriver.
SletDe er så smukke om vinteren de gamle træer. Vi har osse nogle stykker, der stod her og var gamle allerede da vi kom, for 37 år siden. Det ene knækkede desværre forrige år, tynget af æbler. Det viste sig osse at være sygt indvendig.
SvarSletÆblefaldet ved komposten er helt kunsterisk, men ærgerligt med alle de æbler spildt. Måske Blev der lidt hængende tilbage til jer?
Det må være en gavmild sørøver der lægger lakridspiber?. jeg troede sådanne røvede og hapsede?? hihi
hilsner Gunvor
De holder ikke evigt, de kære æbletræer, men holder dog længere tid end både pære- og blommetræer. Umiddelbart synes jeg heller ikke, det virker helt logisk, at det er en sørøver, der kommer forbi, men sådan er det blevet. Det kommer vist fra, at træhuset på et tidspunkt var et sørøverskib.
SletHej Marie
SvarSletJa, Johanne gik hårdt til den, i det jydske. Imponerende og hvilken luksus kompost!
De gamle træer i det lange forfald giver haven noget helt særligt...
Ha en dejlig søndag
Det gjorde hun nemlig, Johanne. Men i resten af landet var hun blot en ganske almindelig omgang stormvejr. Vi har næsten et personligt forhold til æbletræerne. Belle de Boskop træet er nok det, vi holder mest øje med. Det var tæt på at vælte op af jorden et efterår, hvor det regnede helt vildt, samtidig med at træet var fyldt med æbler. Søren reddede det ved at save en kæmpestor gren af og understøtte stumpen med en solid stiver, men lige siden er det gået ned ad bakke.
SletMindre kan bestemt ikke gøre det! De gamle æbletræer fortjener alle de hyldestsange de kan få. Godt I ikke har planer om fornyelse og foryngelse og beskæring i den store stil, men blot lader tidens tand og det uundgåelige forfald bestemme træernes skæbne. Når man har pladsen til så store træer skal de bare have lov at være i fred, og æbletræer bliver netop så flotte når de får lov at passe sig selv.
SvarSletImponerende mængde af æbler I fik blæst af ved den storm - som jeg slet ikke husker:) Der kan man tale om udtynding!
Og træhulen med postkassen var vel nok en god idé så længe det varede. Godt postkassen stadig er i funktion!
Hilsner fra Ulla
Helt enig. Vi har rigeligt med æbler, selvom træerne ikke bliver holdt i ave, og synet af dem er en utrolig vigtig del af vores haveoplevelse. Så længe det varer,ja netop. Pludselig en dag giver det ikke mening længere at få besøg af sørøveren (snøft).
SletHvor er det bare smukt med gamle æbletræer, og de er da helt uerstattelige. Her på matriklen har vi kun et gammelt æbletræ, desværre, og vi har også plantet de små podede, selvom vi da har plads nok, men vi tænkte os ikke om, da vi plantede dem. I dag ville jeg hellere have haft nogle store.
SvarSletHvor hyggeligt med hulen i træet og postkassen:)
Hilsen Susanne
Ja, de gamle æbletræer kan ikke erstattes, og gad vide, hvor mange år de er om at udvikle karakter, hvis du nu havde købt den slags i stedet for de podede. Vores nærmer sig jo de hundrede år. Træhulen var sjov både for børn og voksne, men blev for usikker til sidst.
SletHej Marie!
SvarSletVilket fint inlägg om de gamla träden. Om det är något jag saknar i min trädgård så är det just det. Vackra när de blommar och också när de är helt bara. Det var en enorm skörd, tror det var samma år det var så mycket äpplen hos dottern så några grenar knakade på hennes träd.
Så trevligt med postlådan, speciellt om det finns lite godsaker i den emellanåt.
Ha en fin söndag /Marika
Tak, Marika. Ja i 2018 oplevede vi også, at flere træer mistede store grene. Sådan rydder naturen op i det, der ikke trives alt for godt, så i hvert fald hos os var det næsten en fordel, at nogle træer blev fornyet på den måde. Det med postkassen startede som en impuls, og nu er det så blevet til en fast tradition, som det ikke går an at glemme.
SletÆbletræer ældes med ynde, og der er ikke noget flottere end gamle krogede æbletræer. Jeres træer er ualmindelig smukke, fordi de er plantet i en gruppe, og der er god plads omkring dem. Det er godt, de får lov at stå, så længe de kan.
SvarSletHilsen Elna
Oprindeligt blev æbletræerne selvfølgelig plantet for at levere æbler til husholdningen og ikke for at se godt ud, og det gør dem næsten endnu smukkere i mine øjne.
SletGamle træer er så flotte :-) og hold da op, hvor havde i mange æbler i 18.
SvarSletDa vi flyttede herud, hvor vi bor, var der også nogle få frugt træer, men de var så gamle og i så dårlig stand, at vi var nødt til at fælde dem. Vi har heldigvis fået plantet en del frugttræer, men de giver nu ikke så megen frugt som vi havde håbet på.
Sjov ide med postkassen :-) det er lige sådan noget børn elsker.
Med venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
Frugttræer er virkelig en blandet flok. Nogle er sunde og stærke og giver masser af frugt og holder i mange år; men man kan også sagtens være uheldig og få fat i nogle, som bare ikke leverer varen. Postkassen var børnenes ide. De mente, det var meget lettere for mig at lægge en besked i postkassen end at råbe op til dem, at det var spisetid, når de legede oppe i træhuset:-)
SletSjældent har jeg da set så smukke æbletræer! Det er jo sådan nogen man drømmer om at have. Og smukke, smukke billeder af æblefald.
SvarSletTak for kommentaren, Åse.
Slet