majmotiver
Tulipaner gør jeg ikke meget i, idet de ikke trives ret godt i vores lerjord, ikke engang selvom jeg lægger grus i bunden af plantestedet; men som mange andre har jeg fundet ud af, at de botaniske tulipaner er mere holdbare. Det er f.eks. en tulipan som bakeri Lilac Wonder herunder.
Valmuesøster/ meconopsis har lige fra første færd været en af mine favoritter. Derfor ærgrede det mig, da den utroligt tørre sommer 2018 blev efterfulgt af den lige så utroligt våde sommer 2019, idet vi mistede rigtigt mange meconopsis i den periode. I år er der heldigvis masser af knopper de frøplanter, jeg har fremavlet. Det bliver spændende at se, om de allesammen bliver blå, eller om der er hvide og lilla iblandt. Det håber jeg, der er.
I snart mange år har den nyudsprungne gule ahorn/ acer shirasawanum 'Aureum' været et af maj måneds højdepunkter.
På billedet dækker det lille træ på en måde for denne udsigt.
Og hvis man fortsætter forbi terrassen videre mod øst, får man udkik til denne lyserøde camellia, som må siges at stå i fuldt flor.
På terrassen står en ny, opstammet rose, som har tilbragt vinteren i drivhuset og derfor allerede er godt i gang med blomstringen. Navneskiltet var gammelt og gik i stykker, inden jeg fik noteret mig navnet på rosen; men jeg husker, at det var et langt og besværligt fransk navn. Imidlertid har jeg på fornemmelsen, at etiketten nok har tilhørt en anden rose i planteskolen; for når jeg googler billeder af blomsterne, er jeg meget tilbøjelig til at mene, at det er Minerva, der er tale om. Det kunne sagtens tænkes, at der er bloggere derude, som er mere rosenkyndige end mig og kan afgøre, hvilken rose det faktisk drejer sig om.
Din camellia er helt fantastisk! Det må være morsomt å få så mange blomster på den på en gang. Din Acer shirasawanum 'Aureum' er helt fantastisk i sin lyse gulgrønne farge. Beholder den sin gule farge gjennom sesongen eller blir den mer grønn? Jeg kjøpte nettopp en som heter 'Moonrise', og jeg er så spent på hvordan den blir senere i sesongen. Trillium er alltid så fine i mai. Det er stor forskjell på hvor mange blomster som kommer på de forskjellige. Her er det erectum som får flest.
SvarSletCamelliaen har været så rigtblomstrende fra første færd, og ikke engang den kolde vinter lader til at genere den. Jeg synes, vores acer bliver ved med at være gul. Jeg klipper dog de øverste blade af et par gange, men det skyldes, at de får brune rande på et tidspunkt. Ja, erectum er blomsterrig, men også tæt på at være afblomstret
SletJeg giver Marit ret: Cameliaen er intet mindre end fantastisk i både størrelse og blomstring. Den klarer det tilsyneladende bedre end tulipanerne. Jeg kan på mange måder bedre lide de botaniske, og har også haft Lilac Wonder. Her kan jeg ikke have kejserkrone. Jeg aner ikke hvorfor. Jeg lover hele tiden mig selv, at NU prøver jeg ikke mere. Denne gang VIL jeg holde det ;-)
SvarSletJa, camelliaen føler sig tydeligvis mere hjemme end tulipanerne. Dine kejserkroner svarer til mine fruesko. Mit forsøg i år er det endegyldigt sidste 😠
SletJa vi må erkende, at det er forskelligt, hvad der vil gro i vores haver. Meconopsis vil ikke bo her, men med tulipanerne går det fint, nogle holder længe, andre kun et par år. Min Acer shirasawanum Aureum er desværre groet mig over hovedet, jeg har ikke klippet nok, din er fantastisk, ja og det er camelliaen også, den er godt nok stor. Så vidt jeg kan se, gror den lidt skygget, det er min fornemmelse, at det er godt for dem?
SvarSletSender et billede af Minerva til din mail.
Det er virkelig meget forskelligt, hvad der trives, som du skriver. Aceren er vel også fin som et fuldvoksen træ, forestiller jeg mig. Du har sikkert ret i, at det er godt for camelliaen, at den ikke får middags- og eftermiddagssol. Tak for billedet af Minerva. Det må være den.
SletHej Marie!
SvarSletDin Acer är riktigt fin, jag har min i en stor korg, den har varit i växthuset för andra året i vinter. Nu har den fått flytta ut på altanen. Färgen på bladen är så vacker. Din ros är helt fantastisk, har sökt efter Minerva på flera växtshoppar, men den är slutsåld överallt. Du har hittat den perfekta platsen för Camelian, då den blommar så rikligt.
Ha det gott /Marika
Hej Marika. Aceren er uden tvivl flot som krukkeplante. Det var på en måde tilfældigt, at jeg kom til at købe Minerva, idet navneskiltet var forkert. Jeg faldt simpelthen for den smukke blomst .
SletDet er fint du viser billeder af enkelte - skønne! - planter, men jeg holder jo også meget af billederne af bede og partier i haven, så man får en fornemmelse af "kompositionerne". Jeg synes virkelig du er dygtig til at sammensætte dine mange fine planter på en spændende måde. Sådan en Acer Aureum har stået på min ønskeseddel i mange år, og det er en rigtig fin form I har givet jeres. Skal den have sur jord eller kan den trives i ler?
SvarSletHilsner fra Ulla
Jeg kan også selv rigtig godt lide at se havepartier på blogindlæggene, men det er helt sikkert også sværere at skyde dem tilfredsstillende, end det er at tage billeder af enkelte blomster. Træet er så gammelt, at jeg ikke kan huske, hvordan jorden var, men mit bud er, at det er almindelig lerjord suppleret med bøgemuld og et godt dræn.
SletKan godt forstå, at Acer 'Aureum' er et af månedens højdepunkter. Du har formået at få maks. ud af den ved din flotte formklipning. Jeg kunne tænke mig sådan en gul Acer, men vores have er lidt forblæst, og der er noget med, at de helst skal være lidt beskyttet. Er det rigtigt? Rosen har en vidunderlig farve - noget helt andet end de lyserøde og røde nuancer man plejer at se. Skal den blive i en krukke?
SvarSletJeg tror bestemt, det er rigtigt, at aceren skal stå lidt beskyttet. Indtil videre skal rosen blive i sin krukke, for jeg er usikker på, hvordan man bedst beskytter podestedet på sådan en opstammet rose.
Sletohoh den camellia, så flot. Den er da meget stor? Fantastisk.
SvarSletja jeg holder osse af de botaniske tulipaner. Lilac Wonder har jeg osse. den er så smår begyndt at sprede sig , herligt.
Gul acer, jo den er dekorativ, og den ser flot hos dig. Meen jeg har det sådan lidt bobbob med gule blade. Min gartneruddannelse slår igennem. Jeg syntes de ser sygelige ud i min have.
hilsner Gunvor
Camelliaen er i hvert fald over 2 meter høj og nok halv anden meter bred, så den er da bestemt rigtig stor. Min bedre halvdel har det lidt på samme måde med gule blade, men vores gule Acer ser nu megasund ud. Der er ikke noget som helst, der signalerer sygdom.
SletHej Marie
SvarSletJa, din rose minder rigtig meget om Minerva, er den remonterende er det da et rigtig godt bud, Men det lyse løv får mig også til at tænke på Ebb Tide der også går under navnet Purple Eden...?
Endnu en lækker stribe Trillium du kan vise - flot!
Ha en dejlig aften
Efter at have googled Ebbe Tide, må jeg give dig ret i, at den absolut er en mulighed.
SletVacker blomning! Jag måste börja om helt med meconopsis - de hatade värmen 2018 och början av 2019. Men jag har inte orkat så - kanske nästa år. Älskade uttrycket hos er A. shirasawanum - det var vackert att ni skapat ett plan i en överskådlig höjd.
SvarSletHa det gott! Carina
Din oplevelse med meconopsis ligner min, bortset fra at jeg har haft frøplanter i gang hele tiden, så i år har jeg ganske mange planter igen. Det er helt rigtigt, at aceren er overskuelig med den størrelse, den er endt med at have.
Slet