En nødtvungen pause
Vi er jo ikke mange havebloggere efterhånden, så det kan godt mærkes, hvis en af os holder pause, men for mig var der ingen vej udenom. 3. februar havde jeg et grimt fald på min gåtur og brækkede begge arme, højre håndled i begge sider og venstre arm oppe under skulderen. Årsagen var, at snørebåndet på venstre støvle greb fat i en af hægterne på den højre, og så røg jeg til jorden med et brag.
paeonia veitchii woodwardii
Scilla mischtschenkoana 'Tubergeniana'
euphorbia amygdaloides purpurea
Først i de seneste 14 dage er påskeklokkerne sprunget ud for alvor. Mine arme er ikke klar til havearbejde; men forleden brugte jeg 10 (let forpinte) minutter på at fjerne de gamle, kedelige blade på nogle få af grupperne, så man for alvor kan nyde synet af deres smukke blomster.
Det føles uvant og lidt mærkeligt at trykke på knappen for at udgive et indlæg, men jeg håber, at jeg efterhånden får gang i bloggen igen, og at jeg snart har overskud til at lægge kommentarer rundt omkring på jeres blogge. Selvom vi er få havebloggere tilbage, synes jeg, vi har et fællesskab, der er værd at værne om.
Velkommen tilbage. Jo, du har været savnet, og vi hørte jo fra Lisbeth om dit uheld. Begge arme på en gang,, så er man handicappet....Forhåbentlig vil du blive klar til haven i løbet af foråret. Det er forhåbentlig længe endnu inden det slår over i sommer.
SvarSletDin have ser ud til at være i rigtig forårshumør, Er det virkelig pæoner der er så langt fremme. Jeg tror ikke jeg kan finde skud endnu i mine. Men dine påskeklokker er nu osse meget længere fremme end mine.
Rigtig god bedring
hilsner Gunvor
Ja, velkommen tilbake, Marie! Det er godt å se et nytt innlegg fra deg, og jeg har savnet deg ❤
SvarSletJeg håper at alle øvelsene gir deg full førlighet igjen i armene. Bank i bordet, jeg har aldri brukket et ben eller en arm. Men med alderen kan en bli mer ustø på beina og da kan en falle. Deilige bilder fra hagen din. Blomstene er oppmuntrende å se på.
Her er det dessverre fortsatt alt for mye snø.
Fysioterapeuten er sikker på, at jeg får min fulde førlighed tilbage, så det satser jeg på. Vores haver er meget forskellige på denne tid af året, men når foråret først har gjort sit indtog oppe hos dig, går der ikke lang tid, for din have er på omgangshøjde.
SletDet var et slemt uheld, og dine indlæg har været savnet, de er så lærerige. Jeg er ikke haveblogger, men nyder godt af havebloggernes store arbejde til glæde for andre, så tak for det.
SvarSletGod bedring og god arbejdslyst med optræningen.
Forårshilsen fra Birte
Hov der var du jo igen, jeg har tænkt meget på dig, men også på Søren. Det er en hård omgang og slet ikke noget med glat føre, kan jeg forstå. Jeg synes, det er flot, at du laver indlæg nu, men du har ret, vi føler os lidt amputeret, når vi mangler en. Jeg kan huske, at jeg ikke kunne tage billeder og havde svært ved at lave indlæg. Det gjorde ondt i hånden, jeg kan godt forstå, at du havde svært ved at klippe bladene af påskeklokkerne. Det lyder godt, at du går til fys., det blev jeg ikke tilbudt. Heldigvis fandt jeg ud af, at forsikringen ville betale for det, så jeg begyndte i august. Jeg håber, det går hurtigt og ønsker dig velkommen tilbage. Dejligt at du er med igen, men det bliver nok ikke for fuld skrue endnu.
SvarSletGod bedring og hils Søren
Ja, nu er jeg tilbage. Fysioterapien tror jeg, at jeg har fået tilbudt med henblik på det høje brud på venstre arm, men jeg har været fræk og tilladt mig at bede om gode råd og øvelser også til håndleddet. Jeg skal nok hilse Søren, som nyder, at jeg bliver mere og mere selvhjulpen for hver dag, der går.
SletKære Marie,
SvarSletHvor blev jeg glad for at se dit indlæg, som i øvrigt er rigtig forår! Du har været meget savnet, jeg synes altid du viser så spændende planter og har meget viden at øse af, som vi andre nyder godt af.
Det har da været en rigtig grim omgang, og du har jo været totalt hjælpesløs, godt du er i gang med fysioterapi, selv om det kan være en smertelig affære, så ved de hvad der virker.
Rigtig god bedring og god søndag til både dig og Søren.
Kh
Dorte
Hej Dorte, det er herligt, at hverdagen begynder at blive mere og mere normal, og at det kan lade sig gøre at få gang i bloggen igen. Øvelserne er hårde, men nødvendige, så jeg må bide tænderne sammen og holde ud, for jeg vil jo gerne tilbage i den form, jeg havde inden mit uheld.
SletHej Marie!
SvarSletVilken otur, det var att falla och bryta både armar och handleder. Då är det inte lätt att klara av något alls. Har undrat när jag skall få se vårtecken från din trädgård. Låter bra att du är på bättringsvägen och att det kommer att bli bra till slut. Sköt om dig.
Fantastiska bilder på vackra vårblommor. Pioner! visste inte att de var så tidigt ute.
Ha det gott /Hälsningar Marika
Ja, det var et grimt uheld, jeg var ude for, og jeg var totalt handikappet de første par uger. Når galt skal være, skete det jo heldigvis på et tidspunkt, hvor haven ikke lægger op til en masse aktiviteter. Men nu begynder de at ske ting og sager.
SletDejligt at høre fra dig igen. Pøj-pøj med genoptræningen. De fysioterapeuter kan være hårde men de ved hvad de snakker om. Smukke billeder fra sædvanlig - vi nyder dem!!
SvarSletOgså hyggeligt med en kommentar fra dig, Sydney. Jeg er glad for at få hjælp fra en fysioterapeut, selvom hun er en hård hund. Det gør det lettere at bevare motivationen, end hvis jeg skulle træne på egen hånd.
SletDejligt at du er tilbage igen. Det er godt at høre, at du er stillet i udsigt, at du får din fulde førlighed. Det har været en hård tid for jer begge.
SvarSletJa vi skal værne om det fællesskab, vi havebloggere har. Det betyder så meget, at vi har nogen at dele vores haveglæde med.
Det ser ud til, at haven har klaret sig godt under dit fravær. Du er som sædvanlig "leveringsdygtig" i mange smukke blomster, både de almindelige og de sjældne.
Hilsen Elna
Hej Elna. Jeg er nok optimistisk af natur, så jeg forventer næsten, at jeg genfinder min fulde færdighed, hvis bare jeg er flittig med genoptræningen. Jeg ville virkelig komme til at savne vores fællesskab, hvis vi ikke formåede at holde gang i bloggene. Haven har sit eget liv, som udvikler sig, uanset at jeg ikke kan deltage i det.
Sletskønt at du er tilbage igen, det er noget af en grim omgang med brækkede arme :(, og husk endelig ved genoptræning - det skal være skidt, før det bliver godt ;)
SvarSletTak, Tim. Ja, det var en grim omgang. Nu ser jeg fremad.
SletHov, jeg havde slet ikke set du er på banen igen Marie, men det glæder mig meget! Dejligt indlæg med optimisme på egne vegne og herlige billeder fra haven! Jeg har tænkt på dig efter Lisbeth skrev om dit uheld - og undret mig over hvordan det kan gå så galt, og hvordan man dog klarer sig igennem sådan en omgang - men det er godt du er i hastig fremgang allerede!
SvarSlet- Og haven ser jo fantastisk ud hos dig! Godt du har tid til at komme i form mens kulden stadig hersker. Jeg nyder dine fine billeder og tænker at snart vil haven måske give fysioterapeuten baghjul:-)
Mange hilsner fra Ulla
Det er ikke en oplevelse, jeg kan anbefale. Selvom det går stærkt fremad, er der stadigvæk et problem med nattesøvnen pga den venstre arm, som jævnligt vækker mig.
Slet