Opslag

Viser opslag fra maj, 2024

Naaaa, det blev nu ikke til meget regn.

Billede
 Der blev både varslet om tordenvejr og skybrud; men hvad fik vi? Elendige 4,5mm på flere dage. Et skybrud kan vi sagtens undvære, men 20mm stille, silende regn ville vi tage imod med kyshånd. I morgen meldes der om 14,6mm, men det vil jeg se, før jeg tror på det. Når man går tæt på blomsterne, forundres man tit over de utroligt mange smukke detaljer, selv ganske små blomster kan opvise, og en af de allersmukkeste er i mine øjne  stjerneskærm/ astrantia. Det glæder mig at se, at den efterhånden bliver brugt som afskårne blomster i blomsterforretninger. Pæonsæsonen er i grunden lang. Den første knop dukkede op allerede i februar her hos os,  og silkepæonerne er ikke engang begyndt at blomstre endnu. Lige nu kan vi nyde synet af nogle enkle staudepæoner og to-tre itoh hybrider samt en enkelt træpæon. Valmuen Patty's Plum og soløjetræet cistus kan også være med, når det handler om drama. Soløje/ helianthemum the Bride kan på den anden side ikke prale af drama og finurlige detaljer. De

Så kom regnen

Billede
Vi har vist alle gået rundt og skelet op til himlen i dag, om vejrmeldingen om regn kom til at holde stik, og det gjorde den heldigvis. Selvom vi bestemt ikke er hårdt ramt af tørke, er der alligevel planter rundt omkring, som trænger til vand.  I dag er jeg startet med en håndfuld småtræer. Den gule på det første billede er en gul læderkrone / ptelea trifoliata aurea. Jeg ved, at der er havefolk, som ikke bryder sig om gulbladede planter,men når de er sunde og raske, kan jeg godt lide at bruge dem, omend med måde, som afveksling fra alt det grønne. Denne viburnum Kilimandjaro giver mig noget arbejde. Da jeg købte den, blev den beskrevet som pyramideformet, hvilket jeg tog som synonymt med søjleformet. Senere har  jeg erfaret, at det er det bestemt ikke. Det er imidlertid en søjle, jeg er interesseret i, så hvert år klipper jeg den kraftigt ind for at opnå den ønskede form. Heldigvis generer det ikke blomstringen. Stewartiaen og åkandemagnoliaen er besværlige at få et godt billede af,

Et pinseindlæg

Billede
Vejret er usandsynligt flot for tiden. Solen skinner fra en blå himmel, lige det, jeg forbinder med ægte pinsevejr.  I går havde vi nogle småprojekter, vi skulle hjælpe hinanden med, men det greb om sig, og inden vi så os om, var det meste af dagen gået med fælles havesysler.  Uden for køkkenvinduet er der et surbundsbed med småplanter, som var vokset ind i hinanden, bl.a. rhododendron campylogynum black. Dem fik vi rokeret omkring. I det samme bed vokser en stor gruppe plettet gøgeurt og en anemone trullifolia. Træpæonerne blomstrer stadigvæk, og i dag et der to nye i pink og lilla og endnu en klassisk rockii. Yashiyo tsubaki ostii Paeonia emodi er en staudepæon og smuk i al sin enkelhed. Forskellige småting Clematis coactilis  cypripedium Gisela oxalis enneaphylla ione hecker en blomst i rhododendron insigne De planter, jeg har vist indtil nu, er vel allesammen forholdsvis forædlede. Derfor slutter jeg af med billeder fra områder, hvor naturen selv har bestemt,  hvordan der skal se u

Blæst og sol

Billede
En strid vind fra sydøst fik rigtigt duetræets blomster til at blafre i går, og de første er også allerede faldet ned. I sådan et vejr, forstår man udmærket, at englænderne kalder det et handkerchief tree. Vi haveejere foretrækker selvfølgelig langt solskin frem for regnvejr , og en kæmpebonus er, at sneglene har trukket sig tilbage. Mens jeg i sidste uge var oppe på at klippe et par hundrede om dagen, er vi nu nede på omkring ti, og de gemmer sig oven i købet under nogle gummimåtter, vi har lagt ud i yderkanten af matriklen, hvor sneglene især florerer. Selvom varme og solskin gør godt, har vi dog de seneste dage noteret os, at flere planter allerede er begyndt at hænge op på dagen og vise tydelige tegn på vandmangel. Alting går så lynende stærkt i år. Træpæonerne er begyndt at springe ud. Hvis det varme solskinsvejr fortsætter, får deres blomstring hurtigt ende. Hjultræet/ trochodendron aralioides blomstrer også. Om man bedst kan lide de grønne blomster eller den mere kulørte knop, e