Mere rosensnak og nogle stauder


Om foråret  plejer jeg at trimme buskroserne i vores rosenbed; men det forhindrede mine brækkede arme mig i at få gjort i år. Derfor sidder blomstringen i år mange cm højere, end den plejer. Ghislaine de Feligonde klippede jeg dog kraftigt tilbage i efteråret, så dens blomstring kunne ikke være bedre.

Leonardo da Vinci er en buketrose pr definition; men denne sæson har den sendt en mere end 2 meter høj stængel op i nabotræet. Leonardos nærmeste nabo er gallicarosen Charles de Mills. Den ene har ingen duft, og den anden dufter helt vidunderligt.

I år oplever jeg gallicarosens farve som specielt dyb og intens, især lige før  blomsten falder til jorden som enkelte blade.

Midt i bedet på østsiden er der nu en åbning, hvor Penny Lane indtil for nylig stod i et af Sørens stativer.  Nu er den blevet gravet op, og som billedet viser, var det en syg rose, det handlede om. Vi orker ikke at udskifte jorden for at plante en ny rose. I stedet for skal der stå en syrenhortensia i mellemstørrelse, en af dem, der skifter farve fra hvidt til rødt i løbet af sæsonen. Så er der også noget smukt at kigge på, når rosernes blomstring er slut.

Lidt staudesnak: Violfrøstjerner kendes uden tvivl bedst som høje, lavendelblå stauder. I dag blomstrer imidlertid den høje, sartgule thalictrum dasycarpum. Det kunne se ud, som om den er storbladet; men de store blade tilhører naboplanten, en månestråle.

Violfrøstjerne findes også i lille format, f.eks. er ichangense en fin, lav bladplante.

Gillenia/ sommerfugleblomst findes også som en høj og en lav staude. Den høje er hvid med grønne blade og den lave pink med mørkere løv - begge lette og flagrende.


Aralia cordata Sun King har jeg flyttet  en luns af ud i lyset. Hvis vi får tørke, bliver jeg nok nødt til at vande den for at undgå, at den får visne bladrande.

Flotte blade og blå bær, kan man forlange mere?
diphylleia cymosa/parapyblad

Kommentarer

  1. Fantastisk flott Ghislaine de Feligonde! Så stor blir den ikke her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, er den ikke imponerende. Hvis jeg ikke beskar den kraftigt, ville den blive meget større.

      Slet
  2. Du har nok en fantastisk klima for roser, og de blir jo veldig fine hos deg. Det er ingen roser her som blir så store nei. Vintrene her er rett og slett for tøffe fir rosene. De eneste som blir store her er canadiske roser. Dine gillenia er også så fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt du fremhæver de canadiske roser, for Louise Bugnet kom ikke helt godt over vinteren her i år. Den foretrækker nok frost og sne frem for vores evindelige regnvejr.

      Slet
  3. Hej Marie!
    Så vackert med alla rosorna, jag antar att de doftar gott också. Här njuter jag av honungsrosen Lykkefund. Ghislaine de Feligonde står fortsatt på min önskelista. Vill så gärna ha den men vet inte riktigt var.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
  4. Ja, de fleste dufter mere eller mindre, men ikke mange så kraftigt som Lykkefund. Ghislaine de Feligonde anses for ganske hårdfør, men man kan vel ikke vide sig sikker.

    SvarSlet
  5. Flot Ghislaine de Feligone. Den er en af dem der er ved at få mig til at fortryde min "ikke flere roser" aftale. Men hvor katten skal jeg plante den eller de andre lækkerier. Som dig har jeg noget rosensyge i nogle af roserne og jeg orker ikke at udskifte jorden. Så det er andre ting der bliver plantet.
    Den lille røde Gillenia kendte jeg ikke. Jeg har den høje hvide. Der svæver lige nu over flere af bede med sine blomstersommerfugle. Den røde ser osse ud til at kunne noget.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  6. Det er da også et værre bøvl at skulle skifte jorden ud, hvis man vil plante roser efter roser. Hvis placeringen på alle måder er perfekt til roser, kan man selvfølgelig blive nødt til det. De to sommerfugleblomster er fine begge to.

    SvarSlet
  7. Det er skønne roser du viser, og den manglende beskæring ser du nok bedst selv, men jeg synes du er tilgivet med to brækkede arme. Der er vel grænser for hvad man kan forlange under de omstændigheder...:-)
    Dejlige stauder! Jeg lægger især mærke til frøstjernen og månestrålen der støtter hinanden så godt, og det fine makkerskab mellem Sun King og løvehale. God idé at stikke en Hortensia ind mellem roserne Marie!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ulla. Ja, det er først nu, mine hænder er ved at fungere, som før mit uheld. Jeg jamrer bestemt ikke over det, jeg plejer at lave, men ikke kunne i år. Tværtimod oplever jeg, at jeg næsten har nydt haven ekstra meget. Noget af det sjove ved stauder, ja planter i det hele taget, er vel at finde nogle harmoniske sammensætninger. Det bliver man aldrig færdig med.

      Slet
  8. Aralia cordata Sunking havde jeg også på Samsø, det er en smuk bladplante, hvis man kan holde sneglene væk fra dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. I år kaster sneglene sig over alt muligt, synes jeg.

      Slet
  9. En helt overdådig rosenblomstring :-)
    Jeg har aldrig set en gul violfrøstjerne. Den er virkelig fin sammen med de store blade fra månestrålen.
    Gillenia af forskellige slags var meget anvendt på Floriaden forrige år. Jeg blev meget begejstret og tog billeder af mange forskellige, samt af navneskiltene. (Jeg havde vilde forestillinger om at lave store bede med svævende blomster.) Da jeg kom hjem og googlede de forskellige slags, blev jeg skuffet, for de fleste var ikke vinterhårdføre. Så jeg nøjedes med at købe en af de hvide - men den er også fin.

    Hilsen Elna

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

violfrøstjerner

Mest pink

plantetid