Noget om roser og træbeskæring


Rosen Helenae Lykkefund tror jeg har en særlig plads i hjerterne på alle rosenelskere. Der er ikke noget mere romantisk end at stå foran æbletræet og nyde synet af de lange ranker med tusindvis af små cremefarvede roser og ferskenfarvede knopper, mens man indånder  blomsternes berusende honningduft.

 Roser har man kun for blomsternes skyld, vil jeg mene. Det tidlige løv pynter ganske vist om foråret, og mange af dem har en utrolig duft, men som planter har de vel ikke meget at byde på sammenlignet  med så mange andre haveplanter. De engelske Austin roser er med rette elskede for deres smukke blomster; men det er min erfaring, at flere af dem har en livslang identitetskrise, idet de ikke kan bestemme, om de er slyngroser eller storblomstrende roser. Det gælder udpræget Crown Princess Margareta, som ses herunder. Vores eksemplar startede plantet ud i et bed, hvor det hurtigt viste sig, at dens grene var for lange og vege. Derfor flyttede vi den til et espalier, og nu ser det ud, som om den søger væk fra espalieret. Den er åbenbart umulig at stille tilfreds. Selvom blomsten er smuk, vil jeg ikke give selve planten ret mange stjerner.
Crown Princess Margareta og clematis romantika

Sidste år købte jeg en anden Austin rose som afløser for Pat Austin,  nemlig the Lady Gardener. Om den har den samme skavank som Crown Princess Margareta, er det for tidligt at udtale sig om; men farven er lækker, og jeg kan godt lide blomstens lidt løse, firedelte opbygning.

Nu til træerne: Forleden fik Søren øje på, at skovfogedtræet havde en overbelastet stor gren, som han var bange for ville brække af, hvis vi, for en sjælden gangs skyld, fik regn og blæst, mens grenen var fyldt med æbler. Det førte til en halvstor beskæring, og nu er der kommet mere luft mellem træet og beplantningen under det.

Så vendte vi os 180  grader og kastede et kritisk blik på det tibetanske kirsebærtræ og blev enige om, at det også var en god ide at tage det under kærlig behandling.

Nu kan vi se parasoltræet gennem grenene på kirsebærtræet, hvilket vi næsten ikke kunne før, og for første gang fik vi øje på de flotte kogler allerøverst i parasoltræet.

sciadopitys verticillata


Til sidst et billede af et nyt kærestepar: smalbladet klokke sammen med en mørkbladet rørblomst, en martagonlilje og de første blomster i en viticella klematis, hvilket bestemt er meget tidligt.

campanula persicifolia alba flore pleno og penstemon dark towers

Mrs. R.O. Backhouse

Clematis viticella Venosa Violacea

Kommentarer

  1. Herlig beskrivelse af rosernes væsen - og uvæsen! Og dog er det jo skønne billeder af dine dejlige roser du viser. Duften må jeg tænke mig til, men æbletræets 'anden' blomstring er jo lige så fantastisk som den første. Og så er det nok fornuftigt at få tyndet lidt ud i den voldsomme vækst inden der kommer en sommerstorm, som ofte er værre end vinterstormene, fordi de mange (våde) blade tynger træerne ned. Dejligt også at få kig på det der vokser under og bagved træerne!
    Herlige makkerpar blandt stauderne også!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er i grunden en masse bøvl med roser; men blomsterne og duften gør jo, at man bærer over med bøvlet. Der kom en masse grenaffald ud af vores beskæringer, og det blev smidt om bag bøgehækken til alt det andet grenaffald. Det kan vi sagtens gøre med vores store have; men jeg kan forestille mig at haveaffald let kan blive et problem, hvis man har mindre plads. Rørblomsten var heldig, at den kunne læne sit tunge hoved mod klokkeblomsten.

      Slet
  2. Du har så mange flotte trær, og det er tydelig at de trives godt hos deg. Beskjæring må til innimellom. Nydelige roser, liljer og clematis. The Lady Gardener var en nydelig farge.

    SvarSlet
  3. Har skulle det selvsagt stå ☺

    SvarSlet
    Svar
    1. Med undtagelse af japansk ahorn vil jeg mene, at de fleste træer trives godt hos os, ja.

      Slet
  4. Ja pludselig opdager, at andre træer trænger til en beskæring. Det genkender jeg fra haven på Samsø, netop derfor har den nu mistet sin charme, de gør vist ikke meget ved den, så må deres sjæl være der nu. Crownprincess Margareta ville jeg have til at klatre op i en af pælene, det lykkedes aldrig rigtigt, der findes en del vege Austin roser, må vi erkende

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, opdagelsen af, at træerne trænger til beskæring, kommer nemlig pludseligt, mærkeligt nok. Sådan foretrækker de måske haven, hvem ved?? Jeg kan hurtigt remse en håndfuld vege Austin roser op.

      Slet
  5. Ja, roser er vel i virkeligheden smukke blomster, skøn duft og meget grimme ben, som planter betragtet. Men jeg kan nu godt lide dem alligevel, de fleste ihvertfald. Lige nu er det vores kæmpe mega Rose Helena Hybridia jeg sniffer til. Den er "øredøvende" især om morgenen.
    Efter blomstring skal den have saksen med hård hånd, så vi kan gå forbi igen. Men beskæring laver jeg nu pø om pø. For pludselig er buske og træer vokset mere end praktisk.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvor er deres ben grimme! Vi er heldige, at vi har plads til den slags roser, som leverer varen år efter år og altid er sunde og raske og ikke har noget imod at blive klippet.

      Slet
  6. Hej Marie
    Ja du har ganske ret, de engelske roser er lidt besynderlige at have med at gøre, det har jeg altid syntes, men på den anden side, så dufter de skønt og mange af dem er specielt smukke synes jeg. I øjeblikket er jeg ved at blive angrebet af Pauls Himalayan Musk rosen som gror vildt og voldsomt og kaster sine grene efter en når man prøver at gå forbi, så opbinding bliver næste opgave. Alchymist slynger sig i grenene på en stor eg i skoven og ser dejlig ud med de mange forskellige farver, det undrer mig at roserne gror temmelig godt i skoven, det var et forsøg, som jeg ikke havde regnet med ville lykkes. Til gengæld har jeg aldrig rigtig fået gang i Helene Lykkefund, selv om den skulle være meget livskraftig.
    Jeg har været i gang på arbejde, hvor jeg passer haven, med at beskære, for alting har groet så meget, at man opdager nye planter, når man får lukket op.
    Men hvor er vi heldige med vejret, nu har vi varme og sol og snart kommer der en ordentlig regnbyge, det bliver planterne glade for. Jeg var overrasker over at erfare at mine krukke planter var helt tørre, jeg synes vi har fået så meget regn på det seneste.
    God weekend til jer begge.
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tror du ikke, at de store slyngroser i virkeligheden er skabt til at slynge sig rundt i sådan en skovagtig beplantning? Det kan jeg godt forestille mig. Mærkeligt at Lykkefund ikke vil trives. Jeg havde samme oplevelse med Alchymist, og nu synes jeg ikke, vi har plads til den længere, selvom den er flot med sit farvespil. Den bliver jo også enorm. Krukker kan være en udfordring i regnfulde perioder, synes jeg, for man kommer let til at overvurdere den mængde regn, der ender i krukkerne.

      Slet
  7. Det må være lidt af en opgave at beskære så store træer, men det var godt, I gjorde det. En beskæring fortryder man sjældent. Det er nogle meget flotte kik, du viser ned over jeres have. Den ser ud til at have en god grundplan og flere markante træer og buske. Og så er der jo alle de små yndigheder, der vokser i bunden.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt, at det pynter, hver gang man beskærer træerne, men man skal hele tiden balancere, så man fjerner nok, uden at træet bliver skamferet og mister sit naturlige særpræg. Egentlig ville jeg fokusere udelukkende på de to træer, men så indså jeg, at de skal ses sammenhæng med deres omgivelser.

      Slet
  8. Hej Marie!
    Honungsrosen är helt enkelt underbar, hundratals vackra blommor och en härlig doft. Saknar den alltid då den blommat över, den skulle gärna få blomma hela sommaren.
    Det är fint med de stora träden , men inte alldeles enkelt att beskära.
    Resultatet blev fint.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marika. Vi havde mange diskussioner og overvejelser under forløbet. Jeg så godt, at du også roste honningrosen på din blog.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

violfrøstjerner

Mest pink

plantetid