Efterårstendenser


Efteråret er over os, og det er blevet småkoldt for hænderne på morgenrundturen. Efterårsfarverne kommer så småt , men der skal sikkert koldere nætter til, før de for alvor folder sig ud. Det gælder om at nyde alt det, der stadigvæk er i live og stadigvæk gør det til en oplevelse at færdes i haven.

Bær forbinder vi også med efteråret. Rønnebær har vi ikke selv, så jeg snuppede nogle grene til en dørkrans på min gåtur forleden.

Derimod har vi en løvfældende kristtjørn, som allerede nu står med røde bær. Sidste år var de pludseligt væk, fordi fuglene havde fået kig på dem, så i år lægger vi et grønt dug over busken, så vi også kan nyde synet af bærrene, når bladene er faldet af

Et par græsser: rørhvene/ calamagrostis Karl Foerster står næsten intakt og flot opret i år. Aksene har ellers tit en tendens til at knække. Lampepudsergræs / Pennisetum alopecuroides Hameln er efterhånden blevet en gammel plante og har ingen problemer med at overvintre på sin plads. Det kniber meget mere for de mørkbladede varianter.


I går beskar jeg åkandemagnoliaen, sådan at dens naboer stadigvæk kan få lys og vand. 

To rhododendron; Først en med blåligt løv og lilla stilke på nyskuddene. Det kreperer mig noget så frygteligt, at jeg ikke kan huske navnet.
- en time senere: det er selvfølgelig oreotrephes. Når man zoomer ind, viser det sig, at selv  blomsterknopperne også har lilla spidser. Dens oprette vækst gør godt blandt de andre, mere kugleformede små rhodododendron.


Sinogrande kan jeg sagtens huske navnet på. Den er ikke helt nem at overvintre; for de store blade tåler ikke  berøring i længere tid, så den kræver masser af plads i drivhuset.

Geoff Hamilton og Heidi Klum

Labyrinth og dagøje/ heliopsis Bleeding Heart har fundet sammen. Den farvesammensætning lykkes vist kun i naturen.

Twynings After Eight er en af de mørkløvede dahlier og en, hvis knolde er nemme at overvintre.

Parochetus communis/ blå kløver stortrives som bunddækkeplante og har bredt sig ud over et stort område. Den stammer fra fugtige egne i Asien og Afrika og har sikkert nydt al den regn, vi har fået her i løbet af året. Jeg såede den i 2017, og det er en sjov lille fætter at have til at krybe omkring.

Kommentarer

  1. Ja, høsten er helt klart kommet, Marie. Men enn så lenge er det ikke høstfarger her heller. Jeg tror ikke det har vært kaldt nok enda. Kristtjørn, er det den vi kaller kristtorn? Ilex aquifolium?
    De får røde bær her også, men de jeg har i hagen har mer taggete blader. Så fin din hvite dahlia er. Jeg liker så godt de med mørke blader.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kristtornen er løvfældende og hedder ilex vericillata på latin. Egentlig ligner den vel ikke kristtorn, som vi kender dem. Allerede i dag synes jeg, der er sket noget med farverne i retning af de mere mættede.

      Slet
  2. Høstfarverne bliver bedre efterhånden, der plejer at være mange i jeres have. Men de er allerede godt begyndt. Oreotrephes har jeg også her, det er en fin rhodo med dejlig duft i bladene. Lige nu blomstrer græsserne flot, tænk også dem vi fik fra jer. Jeg nyder dem dagligt især når solen skinner på dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er alletiders, at græsserne allerede blomstrer i år. Ja, høstfarverne udvikler sig stille og roligt. Hjertetræet er f.eks. knaldgul.

      Slet
  3. Ja, det er umiskendeligt efterår selvom bladene ikke i stort tal har skiftet kulør - og du stadig har masser af fine blomster i haven. Men der jo noget i luften...
    Det er en sjov lille kløver du har med fine små blå blomster, og den ser ikke ud som om den laver tætte tæpper og store rodklumper. En ret ideel bundækker, men her er nok for tørt om sommeren desværre.
    Dejlige billeder af både buske, bær og blomster! Naturen kan endnu og din kombination af Dahlia og dagøje kunne vel også bruges på et flot tekstil:-)

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har sikkert ret i, at kløveren ikke bryder sig om tørke. Dagen i dag har igen været utroligt fin, men køligt er det unægteligt om morgenen. Det er altid spændende, om de senestblomstrende asters når at springe ud, før frosten rammer os.

      Slet
  4. Hej Marie!
    Det är riktigt vackert i din trädgård. Gillar de fina gräsväxterna som är höga och har vackra färger. Rosorna är mycket fina, ser inte ut som att det är höst då man ser dem. Rönnbär är vackra, din krans är fin.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Marika. Jeg tror, man nyder haven ekstra intenst lige nu, fordi vi ved, at det er lukketid lige om lidt.

      Slet
  5. uh ja morgnerne har været kolde. Jeg cykler med vanter på nu.
    Den lyserøde-orange farve mix er det kun naturen der kan finde på og med stort held. Det ser knaldgodt ud. Græsserne giver noget ekstra til efterårshaven. Flotte.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Snart skal der bruges der ørevarmer eller hue på gåturen. Ja, naturen har haft en heldig hånd med farvekombinationen.

      Slet
  6. Er det en staudesolsikke, du viser på det første billede? Jeg har lige købt en 'Lemon Queen', men jeg troede ikke, den kunne blive så stor.
    Det er en sjov "hulsten" med hat på.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er netop lemon queen, og cirka så høj bliver den hvert år.

      Slet
  7. Ja vi skal nyde det der er tilbage af sommerens have og glæde os til masser af fine efterårs sager. Det er fantastisk med et pift af røde bær. Græsserne er så fine her i oktober. Jeg har altid haft problemer med at overvintre de mørkløvede anemone dahliaer. Godt at høre om After Eight - den vil jeg prøve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, selvom blomstringen er på retur, er der meget andet kønt, vi kan nyde. Jeg kan godt genkende det med, at de mørkløvede dahlier ikke er dem, der holder længst.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

plantetid

Efterårsfarver

Mere om efterårsfarver

Flere efterårsfarver