hortofilia

Når man skal flytte væk fra sin have, er den daglige gåtur en speciel oplevelse. Dels går man og tager afsked, og dels går man og overvejer, hvilke planter man skal tage med, og hvornår de skal graves op. I vores nye have myldrer det lige nu med folk og maskiner, så selvom jeg gerne ville begynde at flytte planter nu, kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Anemone pretty lady julia Selinum vallichianum Lilium pardalinum Eurybia divaricata. Skovasters Rudbeckia Henry Eilers Sanguisorba canadensis/kanadisk kvæsurt Gad vidst, om planterne vil så sig selv i den nye have på samme måde, som de gør her. På det næste billede, er det ponytail, oregano og hvid kongelys, der har slået sig ned side om side.  Alpevioler breder sig også med myrernes hjælp. Det bliver vist desværre nødvendigt at lave en liste over, hvilke planter og løg, jeg gerne vil have med. Det er ikke lige min stil, for jeg plejer at være god til at huske den slags; men nogle af mine favoritter er de vinter- og forårsbl...

 - og så alligevel ikke helt,  for Lisbeth har allerede lugtet lunten. Sagen er, at Søren og jeg har solgt Lynghøjgård og skal overdrage nøglerne til den nye ejer den 1. september. Selv fik vi nøglerne til Petravej 102 i Skive for en uge siden og har august måned til at gøre klar og flytte, heldigvis. Vi flytter fra en bolig på 224 m2 til en på 105, fra 6 bygninger til en enkelt plus et lille skur og fra en grund på 3,6 ha til en på 860 m2, så der skal sorteres med hård hånd, hvilket jeg tydeligvis  har betydeligt lettere ved end min bedre halvdel. Det bliver vemodigt at flytte, for Lynghøjgård er både mit eget og vores børns barndomshjem og stedet, hvor Søren har lagt størstedelen af sine aktive år; men vi har det godt med beslutningen, og Bjarne, som har købt gården, er et yderst sympatisk menneske. I den bedste af alle verdener ville det have været en børnefamilie, som flyttede ind, men det blev i stedet en ugift, yngre mand. Vi flytter kum 12 km væk, så vi kan følge m...

Tiden iler, og haven har fået sit sensommerpræg med frøstande og visne blade og en køkkenhave, hvor det er slut for en del afgrøder. På gårdspladsen gælder det udpræget rypelyngen/drys octopetala og dens nuttede frøstande. Det er et lækkert bunddække til tør og veldrænet jord. På nærbilledet kan man se den kønne blomst og de skinnende mørke og stedsegrønne blade. Det eneste minus er, at alle de aflæggere, jeg har givet væk, ikke har overlevet. Den lyserøde sedum giver rypelyngen kamp til stregen og har oven i købet sået sig selv i bunden af Sørens betonblad.   I det forrige indlæg kommenterede Ulla min "mani" med at plante klematis alle vegne -og  jo mindre blomster jo bedre Det vil jeg godt køre lidt videre med.  Den første, jeg viser, har lige nu to blomster, som rager ud fra det rosenstativ, den er plantet hos, så man får en behagelig overraskelse, når man går forbi.  Clematis crispa nicci Clematis viticella  purpurea plena elegant De andre to står henholdsvi...

Det første billede viser, hvordan morgendisen trængte helt ned i haven under de store lætræer og blev liggende en rum tid. Busken til venstre I billedet er en egebladet hortensia med fyldte blomster. I år har den udviklet sig til en nydelig busk, som ligefrem selv  kan bære de fleste af de tunge blomsterstande. Lidt derfra blomstrer denne nydelige rose, hvis navn jeg havde frygteligt svært ved at grave frem fra hjernekisten, men pludselig kom det til mig. Det er jo Bathsheba.  Det kan være svært at forstå, at der jævnligt advares mod at plante den romantiske høstanemone; men der er ingen tvivl om, at den breder sig lystigt, hvis den får lov. Vores står i en murerbalje uden bund. For to år siden delte jeg vores astilbe purpurlanze og plantede den forskellige steder i det store staudebed, hvilket jeg fortrød sidste år; for da tørrede den ind og stod som nogle grimme, skæve javerter. I år står den flot og leverer en masse farve og afveksling. Dens nabo er floksen Natural Feelings...