Et kort og koldt forårsindlæg

-


Februar var vel i grunden ganske vellykket vejrmæssigt. Frost og sol er langt at foretrække for plusgrader og regnvejr. Marts er derimod ikke kommet alt for godt fra land i betragtning af det kolde blæsevejr, vi er belemret med. Solen har vi da set, men kun ret så sporadisk.


Med sådan et vejr nytter det ikke for camellia og påskeklokker at flashe deres flotte støvdragere, for det er mit indtryk, at insekterne afventer lunere og roligere vejr, før de kommer på besøg.


Jeg fremturer med mine påskeklokker. Der er hele tiden nye, som springer ud.


Scilla og lærkespore er lige på nippet til at springe ud. 

Der er ikke mange blomster, der er så raffinerede som de små våriris. 

Mens de små iris ikke er helt lette at gøre tilpas, så sår den tidlige krokus sig selv og giver noget farve som her, hvor det hele ellers er gråt i gråt.



 

Kommentarer

  1. gunvor4. marts 2025 kl. 18.17

    Så skønne forårslækkerier du viser. Iris er så smukke, men de er vist osse meget velsmagene, for enten æder sneglene dem eller fasanerne hakker dem i småstykker.
    Yuletide er næsten yndigere end de store fyldte camellia syntes jeg. De er osse smukke, men på en mere "se mig, se mig" måde.
    Ja krokus kommer som det passer dem. De popper op de sjoveste steder. Jeg er ikke sikker på om det er myrerne der spreder frø, eller mosegrisen der flytter løgene.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. marie4. marts 2025 kl. 19.13

      Vores iris er ikke vilde med vores lerjord, og selv i spaltebedet, hvor jeg har gjort meget ud af drænet, holder de ikke ret længe. Jeg er enig med dig i, at enkle blomster har en anden udstråling end fyldte. Det gælder ikke kun camellia, men også roser og dahlier. Vi har myrer overalt, så mit bud er, at det er dem, der flytter rundt med krokusfrøene.

      Slet
  2. Marit4. marts 2025 kl. 19.13

    Jeg er så betatt av dine påskeklokker som blomstrer like flott hvert eneste år. Scilla er også så fine. Det er vår når de blomstrer. Jeg liker de veldig godt, for de trives her :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

-
Billede
som Nana i  /droemmehaven  er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder.  Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg  det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
Læs mere

Bonsai for amatører

-
Billede
  Youtube er et fund, når man overvejer at kaste sig ud i et nyt område og de teknikker, der hører til. Bonsai har altid fascineret mig; men min tålmodighed og vedholdenhed kommer ynkeligt til kort i forhold til for alvor at fordybe mig i området. På Youtube støder man imidlertid på alle mulige og umulige eksempler på folk, der dyrker bonsai ud fra deres personlige evner og interesser. Nogle følger reglerne til punkt og prikke, mens andre lader regler være regler og går mere op i at få hurtige resultater. Det letteste er naturligvis at købe en bonsaiplante, som vi gjorde for 2 år siden med loniceraen på det første billede. Den stod ude hele sidste vinter og  blev plantet om i foråret,  da det var blevet umuligt at vande den.  I dag var tiden dog inde til at prøve selv at kreere en bonsai. Valget var faldet på en småbladet  azalea (rhododendron kermesina alba), da jeg elsker synet af en blomstrende azaleabonsai. For jeg købte den, blev vendt og drejet og omhyggel...
Læs mere

plantetid

-
Billede
September er en fin måned at plante om og ud, især nu hvor det også har regnet og vil regne. Mit første billede skal vise havens guld, som vi henter omme bag ved den gamle bøgehæk, og som godt nok ikke skinner, men er guld værd i et plantehul. Berberis thunbergii admiration fik f.eks. et par skovlfulde, da den blev plantet. Det er en dværgbusk med et fint farvespil. Jo mere sol, jo flere røde blade, og jo tydeligere bliver den limegrønne bladrand. September er også ensiantid. Gentiana eugens allerbester får dobbelte blomster og har de typiske, stribede blomsterknopper. Efterårsensian har jeg svært ved at få til at trives i haven, så denne gang har de fået en krukke at vokse i. I fredags kom der en pakke med planter fra et tysk firma, som jeg aldrig har handlet med før, nemlig  zauberstaude.de . De har et stort udvalg og er pænt billige. Aster umbellatus, som græsser.dk vil have 70kr for, sælger de således til 2,20 euro. https://gobotany.newenglandwild....
Læs mere

Det var den vinter

-
Billede
 - i hvert fald ifølge kalenderen. Vejrmæssigt kan vi på ingen måde vide os sikre. Påskeklokkerne har rettet sig op igen oven på frostvejret, og det er kun de ældste blomster, der har taget skade.  For deres skyld håber jeg ikke, at vejret kommer til at svinge mellem frost og tø. En enkelt blå anemone sprang ud, før frosten tog fat. Den stod så beskyttet, at den nu ser helt uberørt ud. Den tofarvede krokus har sået  sig selv i sikkerhed for haveredskaber inde under en rose.  crocus vernus vanguard Vores dorothealiljer startede som en enkelt lille gruppe, og efter deling af gruppen har vi dem nu spredt rundt i haven, hvilket er en stor glæde. Er det ikke mystisk? Denne skimmia magic merlot er fra 2012 og har næsten ikke vokset på de 13 år.  Måske er det en dværgart i modsætning til den nedenfor, som har to år på bagen. Tågen ligger som en tung dyne omkring os her til formiddag og lukker af for den sædvanlige udsigt. Bedet med erantis og vintergækker arbejdede jeg...
Læs mere

1 års jubilæum

-
Billede
I torsdags kl. 13,15 var det præcis et år siden, at jeg faldt på min gåtur og brækkede begge arme. Venstre snørebånd greb simpelthen fat i snørebåndskrogen på højre støvle, og det sendte mig pladask ned på venstre skulder. Ansigtet fik også et mindre skrub, og fordi jeg værgede for mig med højre hånd, brækkede jeg også det håndled. Foråret 2024 glemmer ingen af os. Jeg har aldrig før siddet så stille i den samme stol i flere uger i træk, og Søren hjalp mig med alt alle døgnets 24 timer. Da jeg så begyndte at kunne bevæge mig rundt, havde højre fod udviklet sig til en dropfod, og det gjorde mig selvfølgelig bange for at falde igen. Med tiden fortog den sig heldigvis, og i dag går jeg ture ligesom før uheldet og er ekstra omhyggelig med at få snørebåndene gemt væk i støvlerne inden afgang. Med uheldet i mente nyder vi de tydelige forårstegn ekstra meget i år. Vi blev lige mindet om, at et godt helbred og fuld førlighed på ingen måde er en selvfølge, noget, vi nok er tilbøjelige til at gl...
Læs mere