Jeg nåede det lige


 - altså at lave endnu et påskeindlæg, selvom vejret i dag har været gråt og diset. Noget af det, jeg virkeligt nyder for tiden, er, at jorden nu er ved at være dækket af grønne planter, og det er sådan set ligegyldigt, om det er ukrudt, selvsåede planter eller bunddækkende planter, som jeg mere eller mindre møjsommeligt har skaffet til veje. Alt er bedre end bar jord.
De næste billeder stammer allesammen fra diverse surbundsbede.

Rhododendron Temple Belle

Rhododendron schlippenbachii


Pieris Mountain Fire, som blev klippet helt ned sidste år

Phylliopsis 'Pinocchio'

Anemone Green Fingers


Anemone Blue Eyes - den blå ring dukker op, når blomsten er blevet lidt ældre.

Podophyllum Spotty Dotty trives dog udmærket i almindelig havejord, og det samme gør bispehuen Orange Queen og orixa jap. variegata.


Kommentarer

  1. Ja du nåede det lige, det tænkte jeg også. Man kan godt se, at vores Spotty Dotty stammer fra jeres, den gror heldigvis også godt her. Jeg skal have set efter, om det er den samme Pieris jeg har, jeg kan ikke huske navnet på den, og nu er det mørkt. Jeg må indrømme, at jeg får sort jord frem, når jeg hakker ukrudt om, det er jo et valg og et hårdt arbejde, jeg skal have plantet noget mere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I skovhaven er der flere planter, som sår sig selv i stierne, og det er jeg nødt til at fjerne, hvis ideen med stier skal fastholdes, og det synes jeg jo, den skal. Og hvis skvalderkålen er nem at få øje på, forsøger jeg at holde den inde i midten af de bede, hvor den florerer.

      Slet
    2. Det er den samme pieris jeg lige har købt i Rema, den er ikke så stor endnu, men flot.

      Slet
    3. Jeg kan se, at en af grenene på vores var så tyk, at der skulle en sav til for at beskære den, så det er en livskraftig busk.

      Slet
  2. Der er sket meget på denne påske, og gråvejret har intet at sige for dine billeders kvalitet. Jeg har det ligesom dig, at grøn jord er bedre end bar jord, og du har vist allerede nået målet. Her er jeg begyndt at skære kanter (efter lidt regn kan man atter få spaden i jorden) og luge lidt ud i det værste ukrudt i bedene, men fy for pokker hvor er brændenælderne dog potente i denne tid! Det går lige gennem handskerne:-)
    Hvor ser det dog dejligt ud i dine surbundsbede! Jeg satte nogle bispehuer sidste år - vistnok i stil med dem du viser - men de er slet ikke kommet i gang endnu, så jeg krydser fingre.
    Dit første billede er så skønt!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, de kanter! Dem har jeg også fået øje på. Når græsset er slået og kanterne rettet til, lægger man næsten ikke mærke til ukrudtet. Bispehue er en af mineyndlingsplanter. Bladene er kønne og perfekte som bunddække og blomsterne så fine og elegante, men desværre også virkeligt vanskelige at tage billeder af.

      Slet
  3. Det er jo flott at du rakk å lage enda et påskeinnlegg, Marie! Det ser så flott og frodig ut hos deg nå, og ugress har vi vel alle sammen. Bispeluer/Epimedium er en av mine yndlingsplanter også. De er så fine fra de får de første blomstene, og bladene er jo også så fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også ret stolt over mig selv, for vejret var ikke ligefrem egnet til at tage billeder i påsken. Bispehue bliver jeg heller aldrig træt af.

      Slet
  4. Hej Marie!
    Det ser alldeles fantastiskt ut med all blomning. Här har jorden inte blivit täckt ännu, det börjar grönska först nu efter att det har regnat i några dagar under påsk. Det fortsätter idag, och det behövs verkligen. Dina anemoner är förtjusande, tror att dottern har green fingers, i alla fall en liknande, Blue eyes är fin. Jag har en vanlig extra stor vitsippa, men just nu är det gulsipporna som blommar.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Marika. Ja, vi behøvede virkelig en ordentlig omgang regn. Green fingers ligner til forveksling green dream og green crown. Måske er det I virkelig forskellige udgaver af den samme anemone?

      Slet
  5. Grønt er grønt, ja. Så flotte Rhododendron. Nå må jeg speide etter 'Spotty Dotty', om den har klart seg.
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg krydser fingre for, at din spotty dotty har det godt.

      Slet
  6. Skægge anemoner. Jeg ved ikke om jeg vil kalde dem smukke, men særpræget og sjove er de.
    Her har skvalderkål og jeg indgået en delvis våbenhvile. Den er jo smuk når den blomstrer, men så bliver den osse klippet ned. Bedene er så tætte af forårsløgnene, at det småtte ukrudt ikke har en chance. Og så kommer stauderne,,, Som dig er jeg ikke tilhænger af bar jord, selvom det ville ha været nemmere at finde plads til nyerverelserne med bare et par "huller".
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Her må svalderkål gerne blomstre der, hvor den gror I læhegnet; men i bedene tillader jeg det ikke. I et enkelt bed i skovhaven konkurrerer den med frøplanter af lundgylden/smyrnium perfoliatum om at få lov til at dække jorden. Deres blade ligner hinanden så meget, at det er næsten umuligt at spotte skvalderkålen, før den har vokset sig stor. Jeg savner også ind imellem et par huller til nyanskaffelser.

      Slet
  7. Flotte blomster i dine surbundsbede. Fantastisk farve på Mountain Fire. Wow! Alle de farverige blomster er skønne, men jeg går også og nyder alle de fine løvfarver du viser.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

1. søndag i maj

Jeg nåede det lige - igen.

Lidt majnyt

En smuk og tør og blæsende majsøndag