Jeg nåede det lige - igen.
Denne gang var det, jeg nåede, et sidste indlæg i april. De seneste par uger har jeg ikke været ret aktiv hverken på min egen eller andres blog. Vores yngste barnebarn blev nemlig konfirmeret i weekenden, og vores søn kom hjem fra New York i den anledning. Derfor har april stået i familiens tegn.
I dag gik jeg min runde i den ældste del af haven og startede med de fire rundinger i skovhaven. Den første domineres af lundgylden/ smyrnium perfoliatum, som sår sig selv flittigt. I runde to er det nok bunddækket af hjerteblomst, man især lægger mærke til.
Runding tre bebos af duskkonval og kurvebregne, mens runding fire stadigvæk bliver domineret af den gamle kamelia.
Omme i det gamle surbundsbed fandt jeg troldellens delikate blomster og rhododendron Wee Bee. Den sidste beskar jeg kraftigt for et par år siden. I stedet for at den som før dækker jorden nærmest som en stor, uformelig dynge, kan man nu skelne grenopbygningen inde under blomster og blade. At den så ikke er selvrensende efter blomstringen er endnu en kilde til irritation.
Et par meter sydpå danner metternichii og russatum parløb. Det vil dog sige, at russatum altid springer først ud og allerede har toppet.
Rundturen slutter på gårdspladsen, hvor clematis koreana som sædvanligt er den første klematis, der springer ud. For mig at se er blomsterne i år større, end de plejer at være. Da jeg plantede den, fik jeg den "fikse" ide at lade den dele sit stativ med Romantika, som er en gruppe to klematis. Når man ikke kan skelne deres blade fra hinanden, er det slet ikke en smart ide, når der skal beskæres, skal jeg hilse og sige.
Ja du var da savnet, men der var en forklaring, godt du har nydt sønnens besøg. Jeg nød til gengæld alle dine billeder. Især troldellen, sådan en har jeg søgt længe, det ender med jeg må kigge på Jespers Planteskole. Dejligt med alle dine rhodoer og camellier. Du har ret i, at man ikke skal lade forskellige clematis gro op i et stativ, det kender jeg godt.
SvarSletTroldellen har også flotte høstfarver, og kræver ikke en masse plads, så det er bestemt en plante, der er værd at få fingre i. Nej, det med flere klematis på samme stativ bliver et værre rod.
SletHej Marie!
SvarSletOtroligt vacker blomning på både rhododendron, kamelia och klematis. Klematisen har en riktigt vacker färg. Riktigt vackra planteringar, ronde tu blir favoriten med vackra färger och växter.
Hälsningar Marika
Hej Marika. Det er dejligt at se haven udvikle sig og blomstre løs. Foråret er uden tvivl topsæson for runding to.
SletDejligt du nåede det. Og godt du har haft en fin familie april.
SvarSletDet er skønne farver og planter. Rigtige lækkerier. Den ene smukkere end den anden.
Min lille nykøbte camellia er vist desværre blevet solskoldet i disse dage på blomsterne. Den er måske lidt mere til halvskygge siden end jeg troede. Eller osse kunne den ikke lide at komme ud af drivhuset.
hilsner Gunvor
Ja, familien kommer i første række. Foråret er fyldt med lækkerier. Jeg gætter på den sidste forklaring. Især en af de kamelier, vi har overvintret I drivhuset, har mistet en masse knopper, som simpelthen visnede, da den blev flyttet udenfor.
SletDer skulle gerne være tid til familien - også - selvom haven selvfølgelig er vigtig:-)
SvarSletDejlige billeder Marie! Jeg nyder navnlig dine forskellige rundinger i skovhaven, hundetænderne og de flotte blomstrende buske naturligvis. Der er altid meget at se på hos dig, og dine sammenplantninger fungerer så godt.
Her begynder tørken at stramme til, og jeg tror ikke frodigheden vil vare ved ind i maj med de udsigter vi har. Dette år har givet 84 mm, og de sidste 3 måneder kun mellem 10 og 16 mm hver. Jeg synes det ser langt mere overskudsagtigt ud hos dig.
Hilsner fra Ulla
Hej Ulla. Tak for kommentaren. Det er deligt at være tilbage i bloguniverset. Når jeg graver i jorden her, er den slet ikke tør, så du ser uden tvivl rigtigt, når du synes, vores have ser frodig ud. På den anden side tøver vi alligevel lidt med at grave et lille træ op, som vi har planer om, fordi vi gerne først vil have jorden mættet med vand, så den annoncerede regn i weekenden ser vi frem til.
SletJeg må bare siat din rosa camellia er helt nydelig. Tenk å få til en sånn blomstring i hagen. Det må være fantastisk å se den på nært hold for deg.
SvarSletJa, den er fantastisk. Faktisk går det betydeligt bedre i år med de kamelier, vi har plantet ud i haven, end med dem, vi har i krukker. Mange af deres knopper visnede og faldt af. Måske har jeg ikke vandet dem tilstrækkeligt, eller også var flytningen fra det lune drivhus til den kølige have simpelthen for hård en overgang.
SletFor en flott rundtur med vakker blomstring! Kameliaen er jo helt skjønn.
SvarSlet/Irene
Tak for det, Irene. Nu tror/håber jeg ikke, at camelliaen bliver højere.
SletJeres søn må glæde sig over at komme hjem og se jeres skønne have med nyudsprungne træer og buske.
SvarSletDu viser så mange spændende vækster, men skal jeg udvælge en enkelt, må det blive kvæden med de fyldte hvide blomster. Den er simpelthen bedårende.
Hilsen Elna
Ja, Peter nyder at komme hjem, selvom han bestemt ikke er et havemenneske. Han bor i en lejlighed på Manhattan, så kontrasten er stor. Kvædeblomsten er fin, det synes jeg også. Busken er skal holdes nede med beskæring.
SletDejligt at du tager tid til at tage os med på en rundtur i din have. Du har så mange godter at vise frem. Når jeg ser dine kameliaer tænker jeg: nå ja pæn busk. Men nærbilledet af blomsterne tager pusten. WOW! Kamelia blomster er bare så eventyrlig fine og smukke.
SvarSletKameliens blomster er da smukke i deres perfekte og symmetriske opbygning, men alligevel tænker jeg sommetider, at de måske er for eksotiske til en vestjysk landbohave. Men det er der så meget, der er, så pyt.
Slet