tør jeg lave et indlæg?

Jeg har lige læst Henriks seneste indlæg, hvor han efterlyser " friske, nye indspark", og hans indlæg førte mig videre til Kjeld Slot, som vil se processer og leger med ideen om at oprette en favoritliste.
Men jeg har jo bare gået en rundtur i min grønne og våde have i mine lerede støvler og har lyst til at dele billeder af, hvad jeg oplevede på sådan en typisk, dansk januardag - håbløst banalt.😟


Nå, pyt med det! Herover viser jeg 4 grønne planter, som giver friskhed  og skinner, når solen lyser på dem. Øverst til venstre er det en mahognibregne/ Cyrtomium falcatum, som ikke har været kønnere hele året - den har nemlig en kedelig tendens til at blive gulliggrøn i stedet for skinnende grøn som nu. De to nederste planter er daphner, mens den øverste, som ligner dem næsten til forveksling, er en vortemælk.


Den blege sol ramte også de selvsåede fjergræs/ Stipa tenuissima 'Pony Tails'. Hvor er der i grunden mange planter, som holder af at så sig selv i sådan en pikstensbelægning.


Vores sensommerbed med græsser i forfald. Molinia Windspiel herunder dejsede om i juleferien. 8. november stod den stadigvæk smuk og rank.


Pilebladet solsikke fremturer med at være anderledes med sin spidse vækstvinkel, men falder sikkert også snart til jorden.

 Tagvinduet skal beskytte en orkidé mod regn; men når jeg mærker, hvor våd jorden er, og at selv græsplænen er smattet, så er jeg bange for, at det ikke nytter.

Min rundtur endte som så ofte ved sandbedet med de små lerkrukker med løgplanter, og i dag var der bid i form af en lille narcis, mere om den senere.

Kommentarer

  1. Selvfølgelig skal du da bare fortsette å skrive innlegg! :)
    Jeg var inne på siden til Henrik siden du linket til han, og jeg har også skrevet om dette på min blogg. Det er blitt betydelig færre hageblogger de siste årene. Det har nok noe med at mange synes det tar for mye tid å skrive et bligginnlegg. Det går jo så hurtig å poste noen bilder på fb eller instagram uten å skrive noe særlig. Det er nok noe der tror jeg. Å lage et blogginnlegg tar tid, men det er da mer givende å lese det enn bare å se noen bilder? Vi hagebloggere som er igjen må bare fortsette, for ellers er det snart ingen igjen...

    SvarSlet
    Svar
    1. Man må da også beundre de mennesker, der som f.eks. Lisbeth tager sig tid til at lave et indlæg næsten hver dag. Personligt vil jeg gerne lave mindst et indlæg om ugen, gerne lidt mere; men det afhænger helt af, om jeg synes, jeg har stof til et indlæg. Jeg nyder i øvrigt at have kontakt og udveksle erfaringer med norske og svenske bloggere. Det er en velkommen udvidelse af bloguniverset for os allesammen.

      Slet
  2. Lige mine tanker - ja men vi hygger os jo bare med at tage nogle billeder eller vise lidt fra arkiverne, men er det nu også godt nok. Jeg har mange, der læser med, og mine indlæg er ikke nær så spændende som dine, du får rigtig mange kommentarer, så mon ikke der er læsere til os begge og flere, hvis de vil ulejlige sig med at lave indlæg.
    Du har sat fingeren på pulsen både her og ved de to herrer, gode kommentarer - tak for det. Vi der er tilbage må fortsætte, så vi kan holde liv i havebloggene.

    Og så fik jeg lige navnet på en plante, jeg har også Pony Tails, den har ikke selvsået sig her endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for opbakningen, Lisbeth. Som dig er jeg sikker på, at der er plads til alle dem, der ønsker at være med. De to indlæg virkede muligvis mere provokerende, end de var tænkt; men det kan på den anden side være fint nok at få rusket lidt op i vanetænkningen.

      Slet
  3. Gå du bare lige så mange rundture, som du kan klare uden at blive svimmel! Jeg vil gerne med dig på tur og nyder både din tekst og dine billeder. Jeg følger ikke så mange blogs i det daglige, men tager til gengæld en gang imellem en "rundtur" for at se, hvad der rører sig i blogland. Haveblogs er forskellige, og det står jo en frit for at vælge ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis døjer jeg ikke med svimmelhed, så jeg fortsætter med mine rundture. Lige præcis, man bestemmer selv, om man vil besøge en blog eller ej. Gud forbyde at de bliver sat på formel.

      Slet
  4. Marie!

    Återigen vet jag inte om jag förstått det hela rätt men jag vill i alla fall säga att jag aldrig läst ett banalt inlägg från dig.

    Jag har funderat en del på bloggandet och vad som är viktigt för mig och jag har kommit till den slutsatsen att jag vill skriva och uttrycka mig utifrån det jag tycker är viktigt - oavsett vad andra tycker. Jag varken kan eller vill anpassa mig till någon mall som någon annan dikterat, jag är alldeles för mycket individualist för det. Att skriva ett inlägg med målsättningen att få många kommentarer skulle inte kännas ärligt och skulle med all säkerhet bli både krystat och stelt.

    Vad gäller våra trädgårdar så är det väl i stort sätt likadant, jag odlar och arrangerar trädgården utifrån det jag tycker om, inte för att vara med på någon 10 i topp lista. Vi gör så gott vi kan och skaffar oss kunskap, inte minst genom våra bloggar och att det inte alltid blir som vi tänkt beror ju på att vi handskas med levande material som har sin egen agenda och inte anpassar sig till våra önskningar, vilket också är den spännande utmaningen med trädgårdar.

    Jag blir glad över om någon vill läsa det jag skriver och ger sig tid att kommentera men det kan inte vara det som styr inläggen i bloggen.

    En önskan har jag och det är att kunna förnya bloggen rent tekniskt men där räcker inte mina kunskaper till.

    Jag hoppas du vill fortsätta som du gör Marie och presentera spännande växter som du hittat. Jag är alltid nyfiken på något nytt...

    Kram på dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for din fyldige kommentar. Det imponerer mig, hvor fuldstændigt du har forstået problematikken på trods af sprogforskellene. Og så er der simpelthen så meget i det, du skriver, som jeg lige så godt kunne have skrevet selv. Kommentarerne er, som du skriver, ikke det, der driver bloggen; men alligevel er det bestemt berigende at udveksle erfaringer, sådan som du og jeg gør det lige her og nu.

      Slet
  5. Hej Marie

    Tak for linket til Henriks indlæg, Kjelds havde jeg jo allerede været omkring:)

    Jeg kan ikke deltage i nogen begravelse, og er jo selv igang med at skrive en vejledning til nye bloggere, men godt at få input, også selvom udgangspunktet er myten om havebloglands undergang!

    Dejlige øjebliksbilleder fra din have - ja stakkels orkidé, jeg har prøvet med højbede og plader ovenpå, indimellem lykkes det;)

    Og så en spændende cliffhanger - flot narcis!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg melder også afbud til begravelsen og håber, at folk finder andre, mere opløftende blogemner end havebloggenes snarlige undergang.
      Orkideerne får en chance mere i 2017, så er det slut - tror jeg bestemt:-}

      Slet
  6. Godt at du turde og bliv ved - jeg nyder dine indlæg og dine runder og jeg synes at du helt selv må bestemme hvad du skriver om:-)
    Tænk at de der fjergræsser har sået sig selv - jeg er vild med dem og håber at de to jeg har vil så sig. Og så den lille narcis - hvor er den sød, jeg glæder mig til at høre mere om den;)
    Min blog handler også mest om "livets gang i mit Lidenlund" - stort og småt - nogle gange bliver det måske også opfattet som docerende (som jeg så Karsten skrive lidt om i en kommentar til dit indlæg om for nyligt) Jeg kan godt lide at dele min viden og jeg får mange spørgsmål på mails så heldigvis er der nogle som også kan lide det. Jeg synes simpelthen at det er fantastisk at vi har mulighed for at skrive ud til verden - finde interessefæller i landet - ja i verden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Livets gang i Lidenlund, ja, det udtryk dækker bestemt også rigtig mange af mine indlæg. At dele ens viden og fascination er noget af det bedste ved at have en blog og læse andres blogge. Hvis vi skulle spekulere på, hvordan andre opfatter vores måde at udtrykke os på og gribe stoffet an på, så ville det blive en håbløs opgave at lave indlæg.
      Fjergræsserne sår sig selv i vores pikstensstier, heldigvis, for de overlever ikke vores fugtige vintre.

      Slet
  7. Selvfølgelig skal du lave indlæg fra dine rejser og egen have! Hvor skulle vi andre ellers støde på nogle nye spændende planter? Og så går jagten jo ind på at finde dem. Bare se dit indlæg fra Dinesens have eller din nye fyr. INGEN på hele messen kendte den!! Findes i Polen. Havebloggene er guld værd, for man lærer en masse. Det er ren 'nasseri' fra mig:o)
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det fedt at høre fra dig igen, Anne Marie. Jeg tænkte nok, at du ville få svært ved at få fingre i den fyr. Nasseri fra din side er det jo under ingen omstændigheder. Omvendt så nyder vi godt af din viden i stor stil.

      Slet
  8. uha jeg har fået man planteforelskelser fra din blog - planter jeg ALDRIG havde hverken set eller hørt før... men måske har jeg ikke været flink til at kommentere, jeg er ikke så litterær...hmmm eller hvad det hedder, så min indgang til hele haveuniverset er en gammeldags glæde ved smukke planter (og blomster) - interessante bede og indrømmet....finurligheder.
    Tak for dit indlæg hos Kjeld Slot....jeg bliver altid lidt paf, ramt og utilstrækkelig når dygtige og dydige folk kritiserer dem/mig der bare er "haveglade" - måske har vi ikke vores berettigelse i blogverdenen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, Sussi. Jeg bliver nu så glad, hver gang du laver et indlæg fra din have eller lægger en kommentar som her. Jeg vil mene, at vores tilgang til haveuniverset er præcis den samme, nemlig god gammeldags haveglæde, og jeg er utrolig glad for, at jeg ikke har skræmt dig helt væk fra min blog med min forkærlighed for de latinske betegnelser - de passeer nu engang bedst til min tilgang til vores fælles passion. Er det ikke netop dem, der "bare" er haveglade, der er fundamentet i blogverdenen, det synes jeg, de er.

      Slet
    2. Nu læste jeg så også din kommentar hos Kjeld Slot og takker for den - jeg er så enig med dig og som Sussi bliver jeg også paf og ramt når "de kendte" langer ud efter os potentielle læsere/kunder. Netop Kjeld Slot meldte for nogle år siden ud, at nu stoppede han med at blogge fordi han havde travlt så hvis man ville følge ham måtte man over til hans hjemmeside. Siden må han have erkendt at der er stor værdi i at markedsføre sig på en blog på trods af at han der revser de kvindelige kunder - han er i hvertfald vendt tilbage.
      I din kommentar derovre læste jeg også om en blog med brugerbetaling - hmm... den havde jeg ikke set komme;)

      Slet
    3. Især Kjeld Slots indlæg virkede utroligt provokerende på mig på den ufede og arrogante måde. For mig at se bruger han det primitive diskussionskneb at opstille et postulat (at for få bloggere inddrager processer, hvilket er det rene vrøvl efter min mening, og vidner om, at han ikke kender ret mange blogs, når det kommer til stykket) som han derefter bruger som platform for en omgang selvpromovering. Det står ham naturligvis frit for på hans egen blog, men virker ikke sympatisk. Angående bloggen med brugerbetaling så tjek lige dette link.
      http://www.clausdalby.dk/2016/12/rigtig-godt-nytar.html#.WHjB61PhDIU

      Slet
    4. Jeg følger slet ikke med hos CD mere, men hvor er det dog usmageligt, jeg er ikke med i klubben, men det er alle rygklapperne, ingen tvivl om det. Så nu kan vi få nogen på hatten igen, jeg er lige glad. Jeg er også enig i, at Kjeld Slots indlæg var provokerende. Han kigger da slet ikke på vi andres blogge, det tvivler jeg meget på.

      Slet
    5. Personligt vil jeg stadigvæk rigtig gerne se blogindlæg fra Claus Dalbys have og husker endnu, hvor stor fornøjelse jeg tidligere havde hver søndag af at følge hans små havevideoer. Han er bare et helt andet sted i sit liv nu og griber tingene an på en meget mere kommerciel måde, og så må vi "take it or leave it", sådan er det. Jeg synes nu heller ikke, at folk, der holder af hans linje, nødvendigvis behøver at blive kaldt rygklappere. De føler sig simpelthen trygge ved hans stil og beundrer hans kreativitet.

      Slet
    6. Jeg var nok lidt hurtig med at kalde det rygklapperi, selvom det ofte er det jeg føler, når jeg læser kommentarerne, men det er jeg nu holdt op med. Jeg så ikke hans videoer, jeg bryder mig ikke om at høre hans stemme. Der skal jo også være noget for enhver smag, og han har stadig mange tilhængere, det er godt for ham og for dem.

      Slet
    7. Den kommentar sætter jeg virkelig stor pris på, Lisbeth:-)

      Slet
    8. Jeg kender beklageligvis K.Slot personligt, ligesom CD.
      I går ikke glip af noget. Nogle bevæger sig op af stigen og har glæde ved det, mens vi andre roder rundt nede ved og i jorden og frydes over, der er så mange ligesindede.
      Mange hilsner
      Anne Marie

      Slet
    9. Tak for linket Marie - interessant koncept, men CD er nok også presset til at udvikle forretningen hele tiden og jeg tror at bogbranchen har det svært.
      Jeg tror at du har ret i at Kjeld Slot nok ikke kender/læser så mange blogs for jeg synes også at postulatet er noget vrøvl.

      Slet
  9. "Lidenlund" er også mit univers og jeg elsker det! Men derfor kan man godt selv savne energi og inspiration til indlæg. Jeg følger dig yderst gerne på dine rundture og tror slet ikke at havebloggene er ved at have nået deres "endeligt" - der vil opstå nye, som vi vil byde velkommen.
    En favoritliste som nogen foreslår, er da lidt underligt, synes jeg....
    /Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidenlund er da bestemt et herligt sted at slå sine folder. Jeg er lige så optimistisk som dig, hvad havebloggenes fremtid angår. Jeg mener at have læst, at der i planerne for Cph Garden også indgår en kåring af den bedste haveblog, og så er der i grunden ikke langt til en favoritliste.

      Slet
  10. Hej Marie. Selvfølgelig skal du lave et indlæg. Det er passionen for have der skinner igennem. Nu håber jeg ikke det tolkede det som at jeg deciderede forlangte nye indspark. Men mere ønskede at pirke til os allesammen. Tænke over hvad der gør vores egen blog unik, interessant og relevant. Hvad der driver os, og hvordan vi fortsat udvikler og lever. Ellers bliver vi jo til stilbilleder i en dynamisk medieverden.
    Venligst
    HEnrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Noget selvransagelse kan bestemt ikke skade; men at resultatet bør være en total makeover af vores individuelle blogs og vores tilgang, tvivler jeg på er en god idé. For mig har bloggene deres individuelle særpræg, og nogle af dem, der umiddelbart kan virke rutineprægede, kan godt være populære og have mange følgere, hvis det altså er det, man går efter.

      Slet
    2. Hej Marie. Uha det skrevne kan være fattigt, man har ikke kropssproget og stemmen med. Men det er nu en gang det medie vi har valgt. Jeg stillede en række spørgsmål, som jeg selv havde tænkt over igennem efteråret. Som hovedtitlen var eftertænksomhed. Jeg håber vel og prøver at tro på at vi kan videreudvikle os, men nogen gange kan små foreninger gå i opløsning. Simpelthen fordi de ikke længere fik nye medlemmer og udøvere. Bare det ikke bliver vores skæbne. Kan vi "markedsføre" os endnu bedre. Måske trække flere nye haveejere ind i haveblogland, så de ikke ender på FB ?
      Venligst
      Henrik

      Slet
    3. Ingen tvivl om at dit indlæg netop har givet anledning til eftertænksomhed, og det er jo fremragende. Jeg kan godt følge dig i markedsføringsovervejelserne. Både Høneballehaven og vores have har været i Haven, men som vores individuelle projekter. Måske skulle vi opfordre Haveselskabet til at lave en artikel om haveblogs for ad den vej at forsøge at skabe noget mere interesse for fænomenet.

      Slet
  11. :-) det var et par tankevækkende indlæg, med masser af god og nyttig respons.
    Og jeg holder meget af din måde og facon at dele på. Men jeg har bare aldrig så meget at sige-udover jeg beundre din viden og nørdede tilgang:-))))
    Sidder selv og skal til at lave et indlæg, og måske der kommer et lille pip med fra mig af også ift blogning, for har lige hørt gode nyheder fra et ungt menneske med fingeren på pulsen, hi hi

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er altds for nørdet til at fortjene en kommentar:-} Spøg til side. Jeg har selv oplevet, at det kan være rigtig svært at formulere en kommentar, hvis man vil forbi flot-fantastisk-pænt osv, og det man vil signalere bare er "hej, jeg kiggede lige ind på din hyggelige blog". Vores ældre barnepige i tidernes morgen sagde altid "fin og flot", når børnene fremviste deres tegninger, og den vending har jeg ind imellem lyst til at tage i brug. Sådan set kunne man vel godt nøjes med at lægge en smiley eller noget lignende.

      Slet
  12. Hej Marie,
    Tak for turen i din have. Dine Helleborus har mange blomster. Min vil ikke blomstre endnu. Så tak for din. Skøn Narcis - her viser Vintergækkerne lige topppe af det grønne. Vi havde jo hård frost -10 grader i sidste uge. Bliv ved med din skønne blog - jeg ser ind om det er græs, stauder eller en helt næsten ukendt stenbedsplante der vokser i specielle forhold hos dig. Jo de glæder hver og en. God weekend. kh Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hyggeligt at høre fra dig, Anne. Julerosen har også været nogle år om at komme rigtig godt i gang her hos os. Jeg bliver ved med at blogge, helt bestemt, det kan jeg ikke undvære, også selvom min blog måske ikke lever op til andres forventninger til, hvad en blog bør levere.

      Slet
  13. Hej Marie!
    Läser gärna din blogg, och hoppas du fortsätter precis som förut. Följer många bloggar och får en hel del goda råd och tips.
    Ha en trevlig helg !
    Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maribel, jeg er også glad for de mange bloginput, jeg får, også fra din.

      Slet
  14. Din blog er et spændende bekendtskab - og haverundture er da netop interessante, fordi det viser lige netop, hvad du ser. Jeg deler ikke bekymringen for havebloggenes forsvinden, og jeg ser masser af friske indspark, processer og sjove, skæve samt personlige indlæg - og hurra for det! Og præcis det personlige er havebloggens force, synes jeg - vi skal ikke stræbe efter en bestemt type, et bestemt indhold eller et halv professionelt udtryk - vi og vores blogge skal afspejle os og vore haver og vores haveglæde (hvordan den så end kommer til udtryk)- det er i al fald det, jeg helst selv vil læse og møde. Alt magt til mangfoldigheden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt brølt, løve! Jeg er 100% enig med dig, og i december, hvor jeg ofte synes, det går for meget op i hyacintduft og englevinger, så kan jeg jo bare drosle ned for mine blogbesøg og så skrue op igen, når sæsonen lægger op til nogle andre indlæg.

      Slet
    2. Jeg kunne ikke være mere enig :)

      Slet
  15. Dejlige fotos fra din have.Virker altid inspirerende og jeg ser vækster,som jeg ikke tidligere er stødt på.
    Som haveejere er vi lige så forskellige,som vi er som mennesker.Vi prioriterer forskelligt,vi indretter os forskelligt og det afspejler sig også i vores blogs.
    Heldigvis bestemmer man selv hvad man præsenterer på sin blog og i stort omfang 'skriver jeg for mig selv'-en slags dagbog kan man vel kalde det.
    I lange perioder er jeg " slet ikke oplagt" til at lave indlæg og til andre tider "overoplagt"
    I øjeblikket verserer der en interessant debat og man/jeg bliver provokeret.Mon ikke det er sundt og måske også den oprindelige mening!
    Med stor interesse har jeg læst dine kommentarer på andre blogs og må beundre dig din formuleringsevne og dine synspunkter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal under ingen omstændigheder være sådan, at man føler, at man er nødt til at forsvare sin blogaktivitet set i forhold til andres. Vi skal have lov til at være forskellige, og det synes jeg bestemt også normalt er tilfældet. At vi for tiden kommer til at se vores praksis udefra, er bestemt heller ingen skade til. Det glæder mig, at du kan bruge mine kommentarer, det krævede lidt ekstra at gå ud med de mere kritiske af slagsen.

      Slet
  16. Hei Marie! Det er alltid kjekt å lese dine bloginnlegg! Jeg kjenner også at noen ganger kan det være vanskelig å skrive noe som er spennnende nok. Selv har jeg egentlig en ganske "kjedelig" hage, men når jeg blogger får jeg lyst til å gjøre mer i den. Når jeg leser andres innlegg får jeg først og fremst ideer til nye planter, men og tips til andre ting. Jeg håper at andre liker både det jeg skriver og bildene mine, og jeg blir virkelig glad for alle kommentarer jeg får. Å skrive et innlegg hver dag, klarer jeg ikke, men jevnlig kommer det små drypp fra Lykkelig i hagen. Det håper jeg det også vil komme fra Hortofilia! Klem fra Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for dit input, Anne-Kristin, Ja, især i denne tid kan det knibe med at lave indlæg om vores haver; men hvis man har lyst til at lave et indlæg, så finder vi som regel også ud af det. Du har ret i, at læsernes reaktioner betyder meget for lysten til at blogge; men selv med få kommentarer tror jeg nu alligevel, at jeg ville blogge - bloggen er efterhånden blevet til et arkiv for mig.

      Slet
  17. Netop det at markedsføre Haveblogs er noget der let lader sig gøre. Jeg hørte selv om det første gang via en lokal haveselskabs bestyrelse, der selv fulgte med herinde. Siden har jeg selv fortalt om gruppen til mange af mine kunder og havevenner. Mange kender det slet ikke, men har siden brugt det som inspiration og opslagsværk. Ingen slipper herfra uden at få kendskab til denne åbne verden, hvor alle kan kigge med,lære og komme med indput.
    Mange hilsner fra en på 'frihjul'.
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder rigtig godt. jeg er bare bange for, at du er en enlig svale blandt planteskolerne - det er i hvert fald min erfaring, at emnet ikke kommer naturligt op. I den her sammenhæng er det nok også et problem, at vi er en samling individualister, som overhovedet ikke har en organisation, der kan tage hånd om markedsføringen. Sådan et tiltag som blogtræffet i Kolding er jo også 100% baseret på nogle enkeltes initiativ.

      Slet
  18. Interessant indlæg og ikke mindst kommentarer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er kommet en interessant og særdeles velkommen diskussion ud af diverse indlæg på bloggene.

      Slet
  19. Hvor står dine græsser smukt! Det var utroligt at dine små græsser har selvsået sig - det er en gave. Jeg er utrolig glad for græsser og hold op der findes mange. Hav en dejlig uge!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Ja, netop, jeg oplever også de små selvsåede græsser som en gave.

      Slet
  20. Ska kika på de där två bloggarna... Men spontant tänker jag - klart du ska skriva om det du vill och känner för. Blev nyfiken när jag såg din rubrik i blogglisten hos 'Hagtorpet'.

    Att ha gröna inslag att titta på när man vandrar runt i trädgården så här års är guld värt :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det hyggeligt at høre fra dig, Carina. Og hvor er det det herligt, at vi sådan finder hinandens blogs på kryds og tværs af blogs og landegrænser. jeg er helt enig i, at grønne planter er guld værd i vinterhaven.

      Slet
  21. Tak for dit dejlige banale indspark fra vinterhaven. :o) Efter en december og januar hvor jeg ikke har været på bloggene, er det med stor interesse jeg gennemlæser div. indlæg ang. vores fremtid. Ikke et nyt emne, vi har været der før, men derfor ikke mindre interessant. Jeg går lige i tænkeboks og kommer så med et indlæg også.
    PS Hvor er dine selvsåede fjergræs dog søde. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil glæde mig til dit indlæg, selvom jeg lige nu ikke orker mere "haveblogsene er døde" diskussion.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer