Når man skal flytte væk fra sin have, er den daglige gåtur en speciel oplevelse. Dels går man og tager afsked, og dels går man og overvejer, hvilke planter man skal tage med, og hvornår de skal graves op. I vores nye have myldrer det lige nu med folk og maskiner, så selvom jeg gerne ville begynde at flytte planter nu, kan det simpelthen ikke lade sig gøre.
Anemone pretty lady julia
Selinum vallichianum
Lilium pardalinum
Eurybia divaricata. Skovasters
Rudbeckia Henry Eilers
Sanguisorba canadensis/kanadisk kvæsurt
Gad vidst, om planterne vil så sig selv i den nye have på samme måde, som de gør her. På det næste billede, er det ponytail, oregano og hvid kongelys, der har slået sig ned side om side.
Alpevioler breder sig også med myrernes hjælp.
Det bliver vist desværre nødvendigt at lave en liste over, hvilke planter og løg, jeg gerne vil have med. Det er ikke lige min stil, for jeg plejer at være god til at huske den slags; men nogle af mine favoritter er de vinter- og forårsblomstrende planter, og mange af dem er for længst forsvundet fra jordens overflade. Det samme gælder de mere specielle bladplanter, som jeg er vild med, selvom de nu ser temmelig hærgede ud. Diphylleia cymosa/ paraplyblad herunder har dog de flotte frøstande, der kompenserer for det slidte løv.
Kan det betale sig at flytte sinogrande med, når vi ikke kan overvintre den frostfrit? Tja, jeg tror, vi gør forsøget.
Abies koreana Kohuts icebreaker kommer vi til at savne, og der ville komme til at gå 20 år, før en ny plante ville se sådan her ud. At grave den op ville være hærværk og formentlig også slå den ihjel.
De samme overvejelser gælder Himlens syv sønner/heptacodium.
Og guldlærk/pseudolarix. Suk. Alle tre har vi fulgt, fra de var ganske små.
Jeg føler så med deg, for det må jo være en veldig vanskelig beslutning å ta for deg med så mange planter som du har i hagen. Jeg tenker på alle de flotte snøklokkene dine og ikke minst alle julerosene. Men de finner du vel igjen?
SvarSletJeg kjenner på at om noen år må jeg også gjøre det samme her, og det orker jeg ikke en gang å tenke på. Vi hagemennesker er jo så glad i hagene våres at det blir rett og slett en stor sorg når en må forlate den. Du må plukke ut med hård hånd og ta med deg de du er mest glad i, Marie. Jeg ønsker deg hell og lykke med arbeidet!
Juleroserne må jeg simpelthen have nogle med af, og jeg kan sagtens grave nogle stykker op, uden at bedene kom er til at se bare ud. Lige nu er det håbløst at gøre noget ved det. For første gang i år er der tørketegn rundt omkring. Vi må vente og satse på, at den nye ejer har det ok med, at vi kommer anstigende med trailer og spade.
SletÅh ja hvor jeg føler med jer. Der er så mange planter, som I har fulgt hele deres liv,, på den måde havde jeg ingen valg, det var måske meget godt. Den eneste trøst, jeg kan give er, at det er fedt af starte på en ny have, bare ikke lige nu, da kan det ikke lade sig gøre. Men det med at gå rundt og tage afsked kender jeg godt. Dorthe har det på samme måde. Den skal med og den skal med, men hun har også mere plads at plante det på.
SvarSletJeg tænker på, om ikke bloggen kan være til hjælp med hensyn til vinterplanterne, men der skal jo tid til.
Man kan også sige, at den nye have ikke behøver at blive en kopi af den, vi forlader, men det kan nu heller ikke blive alene af den grund, at der ikke vil være tilnærmelsesvis så mange træer i varierende størrelser, som vi er vant til. Jo, bloggen er helt sikkert et godt hjælpemiddel i den situation, vi befinder os i.
Sletuhu jeg føler med jer. Stauder er til at erstatte, til dels i hvert fald. Men træer og buske, de er staks meget svære. Og løg der gemmer sig i jorden kan osse drille ,,, er det dèr de er, eller lidt til den anden side. Forhåbentlig kan du bruge dine blogbilleder til hjælp. Men det kan jo osse blive for vemodigt at kikke igennem. Har du ikke mulighed for at sætte de planter du kan fiske nu, op i potter til senere brug. De burde kunne jo kunne klare sig godt nok sådan resten af året.
SvarSletHåber I får lov at komme "på efterbevilling" og grave op senere..
hilsner Gunvor
Heldigvis har den nye ejer givet os lov til at komme senere på året og grave planter op, men der er alligevel grænser for, hvor grådige vi kan tillade os at være. Jeg har allerede en del krukker stående, især med bregner faktisk. Lige nu blomstrer liljerne eller har lige blomstret, men de ligger så dybt mange af dem, at de er umulige at grave op.
Slet