Havebrok
I flere år har jeg fulgt med på en engelsk haveblog, der hedder The Garden Rant hvilket løst oversat betyder havebrok. Danske og skandinaviske haveblogs er utroligt venlige fora. Det eneste, der bliver omtalt negativt, er stort set vejret🙂 Personligt kan jeg godt somme tider tage mig selv i bevidst at undlade at omtale en plante eller en havestil negativt, sandsynligvis af frygt for at støde mine læsere. Men i dag springer jeg ud som en vaskeægte brokkerøv.
https://gardenrant.com/2026/02/in-defense-of-the-gardeners-voice.html
Dette utroligt lange indlæg på The Garden Rant handler om, at forfatteren oplever, at tidens havekultur er mere præget af love og regler end længe set, hvilket hun kæder sammen med den grønne og økologiske bølge, der nu også har gjort sit indtog i haveverdenen. Hvis man har en have, er man forpligtet til at indrette den, så man bidrager til at redde verden i almindelighed og plante- og dyreliv i særdeleshed fra den truende klimakatastrofe. Det æstetiske må vige pladsen til fordel for det økologiske.
I min situation med en have, der skal anlægges, er det nærliggende at søge inspiration i havebøger og hjemmesider, og det er på baggrund af det, at jeg tilslutter mig bloggerens kritik. Vild med vilje, præriebede og blomsterenge dominerer, og alle de flotte bede, der vises som eksempler, er flade som pandekager. Det er da ellers børnelærdom, at man for at skabe variation skal plante, så der er noget i højden, i bunden og midt imellem.
I tilgift er det sådan, at hvis man vil have succes med en blomstereng, og det gælder i et vist omfang også præriebede, vil mange være nødt til at skrælle det øverste jordlag af, køre det væk og erstatte det med en omgang grus og sand. Økologisk havekultur??? Ikke rigtigt.
Noget i højden at kigge op imod gør nu godt.
Den mest inspirerende bog, jeg har haft fingre i i denne sammenhæng, har titlen Japanske haver i Danmark. Selvom jeg ikke har tænkt mig at fylde haven med store sten og stenlanterner, indrette en sandhave eller bygge et vandfald her i min lille have i Skive, er bogen fyldt med tips til, hvordan man med fordel sammensætter planter og skaber et roligt og meditativt miljø snarere end et farveorgie. Stauder og græsser bruges naturligvis, men i samspil med andre planter, herunder også stedsegrønne træer og buske. Med andre ord er æstetikken stadigvæk i højsædet, og det er den tilgang, der passer mig bedst.
Med lidt god vilje synes jeg godt, jeg her kan fornemme en japansk-agtig stemning af ro og harmoni.
Når jeg går ud i min have, ønsker jeg ikke at tænke: Hvor er jeg dog et godt menneske, men: Hvor er her dog rart at være. Hvor er jeg dog heldig. Og jeg nægter at have dårlig samvittighed.
Jeg er helt enig i det du skriver. Vi er veldig heldige som har en hage vi kan utforme som vi vil, og de fleste som er over gjennomsnittet interessert i hagen sin tar hensyn til både fugler og insekter. Japanske hager er så fine, og det er en egen ro i de synes jeg også. Den engelske hagebloggen du henviser til har jeg aldri besøkt, men der skal jeg kikke inn.
SvarSletJa, vi i Skandinavia klager mest over været, og det er det en spesiell grunn til tenker jeg. Hagesesongen er betydelig kortere her enn lengre ned i Europa.
Så da betyr fint vær mye mer for oss enn hvis en har en tidlig vår og en lang sommer. Det blir spennende å se hvordan du utformer hagen din!
Du har helt ret. Vi tager det som en selvfølge, at vi skal tage hensyn til fugle og insekter. Vejret er en væsentlig faktor her i Skandinavien. Bare den korte afstand mellem vores to haver bevirker jo, at du har helt andre vilkår at dyrke have under, end jeg har. Det er en faktor, vi ikke kan ignorere.
SletNei, det må spesielt jeg ta hensyn til, men jeg elsker å utfordre klimasonene i hagen. Noen ganger lykkes jeg og andre ganger ikke. Ja, det er ikke stor avstand mellom våre to hager, men likevel er det en veldig stor forskjell på ditt klima og mitt. Men vi må gjøre det beste ut av de forutsetninger vi har.
SletLige præcis, og man får en tydelig fornemmelse af, at du på en måde godt kan lide at tage en udfordring op og se, om du kan få din vilje.
SletDet forstår jeg godt, hvorfor følge trenden, jeg gør det ikke, det bliver aldeles uspændende. Nej vi vil selv bestemme i vores haver. Her i byen har vi flere "vilde haver" det har ikke noget med vilde haver at gøre, det er ren dovenskab. Det er meget mere spændende at vælge planter, som man selv godt kan lide. Det er jeg sikker på, at du også vil gøre. Jeg glæder mig i øvrigt over, at du har billeder med fra jeres dejlige have. Der var rart at være, det bliver der også i din nye mindre have.
SvarSletMen trenden fylder irriterende meget. En have, der virkelig er vild med vilje, er garanteret ikke et udslag af dovenskab; jeg bryder mig bare ikke om den stil - og så dog. Jeg har jo besluttet at lade græsset gro i en mindre del af haven under nogle træer og buske. Så får vi se, hvad jeg synes om det. Man kan måske sige, at vi overvejende ser planter som individer, mens de iifølge den herskende trend overvejende ses som dele af en helhed. Tak for den sidste kommentar. Den blev jeg glad for.
SletAltså, hvis "man" skulle følge trend og mode skulle man jo lave sin have om hver andet øjeblik. Næ, Lad os få lavet haver vi selv føler os godt tilpas i. Visse vilde haver er absolut ikke rare eller hyggelige at være i, og så står jeg af. Der skal være måde med galskaben.
SvarSletDu har hele vinteren til at finde de helt rigtige planter, høje lave grønne farverige spændende ganske som det passer ind i din have og til dig.
god plante jagt
hilsner Gunvor
Tusind tak, Gunvor. Mening med galskaben var der ikke, da Lene Beier på tv fortalte, at når hendes drenge ville spille fodbold, måtte de gå om på den lokale fodboldbane, for deres egen græsplæne var reserveret til en blomstereng. At se sine børn boltre sig på plænen er ellers i min optik en af de allerbedste haveoplevelser, man kan få.
SletHej Marie!
SvarSletDet finns ett gammalt ordspråk. " var och en är sin egen lyckas smed" det kan man säkert använda sig av beträffande trädgårdar. Huvudsaken att man själv är glad och nöjd och trivs, det finns ingen anledning att kritisera någon annans val. Tror att vi försöker hjälpa både fåglar och insekter att må bra, utan att förvandla hela tomten till en blomsteräng.
Dina bilder är fina.
Hälsningar Marika
Hej Marika. Netop. Derfor skal man ikke kritisere andres haver, selvom man selv trives bedre i nogle haver end i andre. A propos insekter: Efterhånden overvejer man en ekstra gang, om det nu også skal være den fyldte rose, pæon eller dahlia, som man har kig på, for insekterne har jo svært ved at finde ind til deres pollen.
SletJeg må straks indrømme at jeg ikke har læst det meget lange brokkeindlæg - endnu - men at jeg til gengæld nyder dine billeder fra den gamle have! Når jeg kigger på dine havebilleder genkender jeg en 'åndsfælle' i hvert fald på ét punkt: det overordnede udseende skal være i balance - farver, strukturer, højder og bredder! At du så også har et enormt plantekendskab og strør om dig med plantenavne jeg aldrig har hørt - det er vel bare endnu et plus:-)
SvarSletJeg mener: din snedækkede firkant skal nok blive smuk og dejlig i de nærmeste år med det udgangspunkt, og japanerne har bestemt en æstetik vi kan lære en hel del af. Jeg har jo været igennem den samme proces de seneste 10 år, og selvom jeg heller ikke har fulgt den herskende trend (jeg ejer ikke et insekthotel f.eks.) er haven stopfuld af liv, så jeg er slet ikke hverken flov eller stolt over min tilgang til haven.
Til gengæld har jeg været med på øko-tanken (ingen pesticider og kunstgødning) siden min tidligste ungdom, og betragter det som mit bidrag til variation og dermed basis for liv. De nyere tanker om vild-med-vilje er vist skabt for folk som ikke aner hvad de skal stille op med deres jordlod, og har brug for nogle rettesnore og enkle anvisninger. Eller hvad?
Jeg har ofte brokket mig over den ensidige opfattelse af en blomstereng, som kun kan udfoldes på næringsfattige jorde, og ser på det som en fantasiløs ensretning. Her hvor jeg bor er det rejnfan, røllike, perikon, vild kørvel og gulerod, syre og cikorie der udgør den vilde flora, og det skal jeg vel ikke lave om på ved at udskifte al jorden? Det er jo i direkte modstrid med tanken!
Man kan sige meget om dette, og jeg er faktisk med på en hel del af brokkeriet, men håber at der måske kommer én ting ud af vild-med-vilje: At vi får øjnene op for de vilde planters skønhed!
Lad os endelig få lidt polemik på bloggen. Lidt at diskutere ville være rart til en forandring.
Hilsner fra Ulla
Fed kommentar, Ulla. Du har uden tvivl ret i, at man som ny haveejer har fordel af nogle regler og retningslinjer, når de mange valg skal træffes.
SletNår jeg nu skal planlægge min have, er det ganske rigtigt den overordnede struktur, jeg bakser med. Store dele af den har jeg dog bestemt, hvordan der skal indrettes. I gamle dage blev haven indrettet efter stramme linjer og former, mens den er meget mere organisk i dag, hvilket bestemt ikke har gjort det lettere. Faktisk tror jeg, mit største problem er, hvordan jeg får det stramme og det organiske til at fungere sammen .
Planterne kommer i anden række, og der er jeg jo heldig at have et langt livs erfaring at trække på. Personligt nyder jeg at have vilde planter rundt omkring i bedene og har altid ladet dem så sig selv I et vist omfang, men et 100% vildt bed siger mig ikke noget.
De fleste kommentarer på bloggene kan vel sammenlignes med likes på andre fora, så det vil nok ikke være helt nemt at få noget polemik op at stå; men ideen er god, og det må være i vores indlæg, det starter.
Altså undskyld, jeg er her igen. Nu har jeg læst det lange indlæg om den mildt sagt meget polariserede debat der åbenbart kører i USA, og tænker mit (kan de da ikke blive enige om noget som helst derovre?) Fundamentalisme af enhver art er af det onde.
SletNå, men derudover kom jeg til at tænke på det du siger om at forene det organiske med det stramme... Det er vel egentlig det jeg har gjort i min kolonihave - eller hvad? Der har jeg højbede og havegange og niveauforskelle i midten af haven, og så en strimmel temmelig vildtvoksende ude langs hækken. Jeg vil bare sige at det faktisk fungerer ret godt:-) Jeg tror på din idé om et område som en lille lund hvor du kun klipper græsset (og hvad der ellers måtte vokse) én eller to gange på en sæson! Det kan vel ikke gå værre end galt, og så må man justere:-)
Ulla
Bloggen lever virkelig op til sit navn. Det typiske for den synes jeg er, at de tager et emne, nogle gange mere interessant end andre gange, og endevender det for til sidst at havne et sted, hvor jeg næsten er stået af.
SletGodt at høre, at du kan få det stramme og det organiske til at fungere sammen. Jeg har nemlig fået den besværlige idé, at der skal være en cirkelrund græsplæne foran huset og terrassen med centrum midt for dem. Det kreperer mig, at vinteren bliver ved og ved, for det klør i mine fingre for at komme ud og måle præcist op, hvordan det kan lade sig gøre. I hjørnerne skal græsset fjernes og erstattes med bede, og den organiske flisgang, vi har lagt, skal skubbes udad nogle steder, hvis cirklen skal blive perfekt. Nå, det blev vist ret forvirrende, men hvad hjertet er fuldt af osv.
Nej-nej, det er slet ikke forvirrende! Jeg tror godt jeg kan se det for mig og forstår din utålmodighed Marie! Så spændende det bliver at komme rigtigt i gang - jeg håber snart det kan lade sig gøre.
SletUlla
Jeg elsker min have. Jeg elsker at være og arbejde i min have. Den er min oase væk fra "breaking news" og ævl og kævl og polemik. Jeg har aldrig være glad for missionærer, der vil fortælle mig hvordan jeg skal leve eller tro eller mene eller lave en have. Dem ignorerer jeg.
SvarSletDet, der irriterer mig ved de 'frelste' er sikkert netop, at jeg oplever dem som missionærer, som du skriver. Når man elsker sin have, giver den utroligt meget tilbage.
SletDu er bestemt ikke nogen brokkerøv, du kommer med et fortrinligt indlæg om, hvilke tanker du gør dig om haver i almindelighed og specielt om, hvordan din egen have skal anlægges.
SvarSletDer skrives bunkevis af nye havebøger. I de fleste af dem fylder billederne det meste, teksten er nærmest reduceret til en billedtekst. Billederne er grå og uskarpe, og der er ikke rigtig noget, der er i fokus, de står som en stor flimrende flade. Vild med vilje, hjemmehørende planter og biodiversitet er hovedemnet i stort set alle bøgerne. Når jeg læser disse bøger bliver jeg trodsig og tænker, forfatterne skal ikke bestemme over min have, og de skal slet ikke give mig dårlig samvittighed.
Jeg hylder mangfoldigheden. Jeg planter med glæde planter fra hele verden, og jeg sender en stor tak til pionererne, der rejste rundt i det mest ufremkommelige terræn og indsamlede planter, som de tog med hjem og opformerede. Men jeg holder meget af de hjemmehørende planter, for de har en egen skønhed, som jeg holder af, ofte har de små blomster i blide pastelfarver. Jeg værdsætter dyrelivet i haven, og jeg har plantet mange planter, som tiltrækker insekter og fugle, men jeg planter også gerne georginer med store fyldte blomster.
Jeg kan blive så træt, når jeg læser indlæg og kommentarer fra brokkerøve på sociale medier, i læserbreve og andre steder. Gid disse mennesker i stedet for deres brok ville komme med nogle konstruktive forslag og spændende ideer.
Hilsen Elna
Hej Elna. Din beskrivelse af de havebøger, der udgives for tiden, rammer fuldstændig plet. De er ikke til meget hjælp eller inspiration, når man skal designe sin have. Helt skidt bliver det, hvis de oven i købet anlægger en frelst og missionerende tone. Ved at trække planter fra andre egne af verden ind i haven, kan man forlænge sæsonen for dyrelivet, og det er bestemt værd at tage med. At det også gør haven mere varieret og inspirerende for haveejeren er bestemt heller ikke uvæsentligt.
Slet