Hvordan finder slyngplanter noget at klatre op i?

Forleden, da jeg stod i stuen og kiggede ud på sneen og ventede på, at det skulle blive tøvejr, faldt mit blik på en af mine få stueplanter, fockia edulis. Det, der fascinerer mig ved den, er dens opsvulmede knold, mens jeg klipper dens lange stængler af, når jeg synes, de er for irriterende. Denne dag lagde jeg mærke til, at en af stænglerne af sig selv  havde fundet vej op i snoren til et gardin, jeg aldrig ruller ned. Planten havde oven i købet haft kræfter til ligesom at hive snoren over til sig.

Det fik mig til at stille mit spørgsmål på nettet. AI kom omgående med et fyldigt svar. Der er tale om to processer, nemlig circumnutation og thigmotropisme:

Circumnutation (søgende vækst) henviser til, at skudspidsen af en slyngplante bevæger sig i en cirkulær eller side-til-side bevægelse for at opsøge en støtte.

Thigmotropisme (berøringsfølsomhed) henviser til, at når planten rører ved en genstand, trigger den fysiske kontakt kemiske ændringer i planten. Dette stimulerer klatreadfærd, hvor cellerne på den side, der rører objektet, bliver kortere, mens de ydre celler forlænges, hvilket får stænglen til at sno sig omkring støtten. Denne proces kaldes positiv thigmotropisme. Den egative ser man, når planten bevæger sig væk fra det, den berører. Det gælder f.eks., når en rod støder på en sten. Det er faktisk ret smart, at den ikke bliver ved med at banke løs på stenen, men finder en anden vej, hvor den kan udvikle sig.

Er det ikke vildt? På videoen herunder ser man tydeligt begge fænomener. Videoen fik mig i øvrigt til at tænke på en babys griberefleks.

Kommentarer

  1. Det er så spennende det du skriver om, for når det gjelder planter er det ennå så mye vi ikke vet om de. Det med griperefleks ser en jo veldig tydelig på blomstererter, på clematis, og mange andre klatreplanter. Samtidig så er det også noen clematis som ikke klatrer, men som behøver støtte. Sånn som for eksempel integrifolia. Hvorfor de er utviklet sånn kan en jo undre seg over. Et sted i evolusjonen har de jo utviklet seg forskjellig.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Slut på juni

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Et lille, forfrossent januarpip

Havebrok