Hvordan finder slyngplanter noget at klatre op i?
Forleden, da jeg stod i stuen og kiggede ud på sneen og ventede på, at det skulle blive tøvejr, faldt mit blik på en af mine få stueplanter, fockia edulis. Det, der fascinerer mig ved den, er dens opsvulmede knold, mens jeg klipper dens lange stængler af, når jeg synes, de er for irriterende. Denne dag lagde jeg mærke til, at en af stænglerne af sig selv havde fundet vej op i snoren til et gardin, jeg aldrig ruller ned. Planten havde oven i købet haft kræfter til ligesom at hive snoren over til sig.
Det fik mig til at stille mit spørgsmål på nettet. AI kom omgående med et fyldigt svar. Der er tale om to processer, nemlig circumnutation og thigmotropisme:
Circumnutation (søgende vækst) henviser til, at skudspidsen af en slyngplante bevæger sig i en cirkulær eller side-til-side bevægelse for at opsøge en støtte.
Thigmotropisme (berøringsfølsomhed) henviser til, at når planten rører ved en genstand, trigger den fysiske kontakt kemiske ændringer i planten. Dette stimulerer klatreadfærd, hvor cellerne på den side, der rører objektet, bliver kortere, mens de ydre celler forlænges, hvilket får stænglen til at sno sig omkring støtten. Denne proces kaldes positiv thigmotropisme. Den egative ser man, når planten bevæger sig væk fra det, den berører. Det gælder f.eks., når en rod støder på en sten. Det er faktisk ret smart, at den ikke bliver ved med at banke løs på stenen, men finder en anden vej, hvor den kan udvikle sig.
Er det ikke vildt? På videoen herunder ser man tydeligt begge fænomener. Videoen fik mig i øvrigt til at tænke på en babys griberefleks.
Det er så spennende det du skriver om, for når det gjelder planter er det ennå så mye vi ikke vet om de. Det med griperefleks ser en jo veldig tydelig på blomstererter, på clematis, og mange andre klatreplanter. Samtidig så er det også noen clematis som ikke klatrer, men som behøver støtte. Sånn som for eksempel integrifolia. Hvorfor de er utviklet sånn kan en jo undre seg over. Et sted i evolusjonen har de jo utviklet seg forskjellig.
SvarSletIntegrifolia tænkte jeg også på. Genetisk set må den afvige fra de klatrende. Jeg læste, at der også findes en refleks hos nogle planter, der får dem til at søge væk fra lyset, fordi de ved at klatre op ad en mørk træstamme netop ender der, hvor der er mest lys. Det er vildt fascinerende.
SletHej Marie!
SvarSletVisst är det intressant med växter som klättrar och letar efter något att ta tag i. Tänker främst på gurka som klättrar otroligt i växthuset, den kan ta sig upp i taket om den har tur. Ute är det bönorna som tar sig högt över allt annat.
Hälsningar Marika
Ja, agurker og bønner er fine eksempler. Søge bevægelsen har jeg aldrig observeret i virkelighedens verden. Den foregår sikkert i slowmotion.
SletJeg husker svagt jeg engang lærte noget om dette her på Landbohøjskolen, men hverken hvad det hed eller hvordan de forskellige metoder virker. Jeg ved dog at når planter søger mod lyset f.eks. så vokser de celler der sidder i skyggesiden mest. Der er en masse hormoner i arbejde som fortæller cellerne hvad de skal. Din lynhurtige film er sjov og viser de forskellige planters klatreegenskaber fint, og vi kender jo alle den reaktion som får planten til at styrte ned når der ikke er mere at klatre i:-)
SvarSletDin stueplante kan måske trække rullegardinet ned hvis den får lov at blive tung nok?
Hilsner fra Ulla
Jeg har i hvert fald bestemt, at planten foreløbig skal have lov til at kravle længere op. Så ser vi, hvor højt den kan komme, og om den trækker gardinet ned 😊
SletJeg mindes osse svagt i min gartnerskoletid, vi lærte noget om det. Men har selvfølgelig lykkeligt glemt de korrekte navne for det. Der har osse været flere naturudsendelser der har vist bevægelserne i slowmotion. Det er altså spændende, som naturen kan noget så sejt. Det kan kan være du får en plante der kan vokse hen over hele gardinet.
SvarSlethilsner Gunvor
Skidt med navnene, men et eller andet skal det jo hedde. De danske betegnelser synes jeg rammer godt. Egentligt virker det vel logisk, at en slyngplante skal have nogle egenskaber, der kan sørge for, at den kan udvikle sit potentiale.
SletÅh ja sikke en forunderlig og fascinerende verden, der er omkring os. Og vi kan glæde os over den hver eneste dag.
SvarSletLige præcis!
SletDet er meget spændende at følge, hvordan planter indretter sig, så det er mest hensigtsmæssigt for dem. Men fra at iagttage, hvordan planterne udvikler sig til at finde ud af, hvad der sker i planten, er der et stykke vej. Det er utroligt, hvad forskere har fundet ud af, og hvordan de kan bevise, hvad der foregår.
SvarSletHilsen Elna
Ja, det er det nemlig. Når vi mennesker føler, det gør os godt at opholde os i naturen, sker der garanteret også nogle kemiske processer inden i os, som kan forklare, hvorfor vi oplever det sådan.
SletSpændende indlæg - jeg har aldrig helt fundet ud af fidusen. Hos mig er clematis ikke meget for at gro og og vokse rigtigt, så jeg får ikke altid blomster, men det er jo heller ikke det, det handler om, den skal "bare" klatre op, så må man senere håbe på blomster.
SvarSletForunderligt
SvarSlet