et pinseindlæg


 Mit indlæg på denne skønne pinsedag starter med den gamle rhododendron, som blomstrer noget så nydeligt i disse dage. 

Blomstre gør også hjultræet, som det var vigtigt for Søren at flytte med, så den stod omplantet i en tønde i flere måneder og ser umiddelbart ud til at have klaret flytningen fint.
Trochodendron aralioides

Det samme kan man sige om dværgkastanjen, hvis flytning dog foregik noget mere lemfældigt. Alligevel lykkedes det at grave den op, så den fik en antagelig klump med på rejsen, og det er sikkert det, der har gjort, at den trives så fint.
Aesculus pavia koehnei

Grunden herude skråner meget og er derfor ret fugtig i den nederste del af haven. Derfor har jeg anskaffet en opstammet blærespirea, som efter sigende kan holde til lidt af hvert, samtidig med at dens løv er særdeles iøjnefaldende.
Physocarpus Diabolo

Frueskoen Gisela har dannet en pænt stor gruppe. 
j

Det generer mig dog helt vildt, at jeg har fået den placeret foran en rhododendron på sådan en måde, at de bringer det værste frem i hinanden. Når frueskoen er afblomstret skal den helt sikkert flyttes.

Måske skal den simpelthen bytte plads med plettet gøgeurt. 

To af de tre træpæoner, jeg flyttede med, er gået ud, og efter en del googling  er jeg landet på, at erstatningen skal være en luteakrydsning med navnet Helene Martin.  Den er ikke podet, men står på egne rødder, hvilket jeg synes er en stor fordel. Desuden har jeg gode erfaringer med lutea, hvis blomster er forholdsvis små. Det kan man just ikke sige om HM, hvis blomst jeg målte til 22cm.

Mens jeg udforskede Jespers Planteskoles udvalg af pæoner, faldt jeg over en rockii hybrid, som stod og signalerede, at den ville med mig hjem, så det kom den. Faktisk er selve planten betydeligt kønnere end den rockii, jeg har mistet, og forhåbentligt vil den blomstre allerede til næste år.

Paeonia rockii ebert

Bregnerne kan være længe om at komme i gang om foråret, og jeg nåede da at blive bekymret for, om jeg havde glemt at få dem med. Det havde jeg så heldigvis ikke.
Athyrium nipponicum Godzilla

Athyrium x Ghost


Forleden morgen stod en fasankok og tog haven i øjesyn - hyggeligt. Knapt så hyggeligt var det at opdage, at et eller andet dyr har skamferet to grene på min gule magnolia. Kan en hare finde på sådan noget, spørger jeg mig selv. Rådyr har jeg nemlig overhovedet ikke set spor af. Skal man gøre noget ved sådan en skade, eller gør det ondt værre at pakke den ind?



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Slut på juni

blomsteramok

Et søndagsindlæg

Småting fra en kold søndag

Maj måneds kulde, gør laderne fulde