Dette er et lille eksperiment


I dag figurerer Marits og Ullas blogs nemlig på min blogroll, så jeg formoder, at Blogger har rykket sig lidt, og jeg vil gerne spørge jer, om I har foretaget jer noget på jeres blog, som har gjort en forskel. Når jeg logger på Danske haveblogs, er det stadigvæk mit forrige indlæg, der vises. Man skal stadigvæk ind på bloggen og trykke Start for at se det sidste indlæg. Nu er jeg spændt på, om det indlæg, jeg laver nu, kommer frem direkte.

De første to billeder viser høstfarver hos en blåbærbusk og en violfrøstjerne. I bunden hos frøstjernen kan man se fodblad spotty dotty, duehoved og bærrene i druemunken actaea pachypoda misty blue


Så kommer en glædelig overraskelse. Jeg har vænnet mig til, at hestemynte/ monarda ikke kan trives i min have; men så faldt jeg over en mørklilla type, som jeg alligevel lige ville forsøge mig med. Den blomstrede omgående af og begyndte at visne, så alt lod til at være ved det gamle; men så en dag fik jeg øje på masser af nye skud neden under de grimme strå, så nu regner jeg med en fin blomstring til næste år.

Den lille plante herunder er en stribet dværgbambus/pleioblastus variegatus. Den breder sig muligvis lidt for villigt; men i grusbedet er der foreløbig ingen risiko for naboplanterne.

I bedet omkring cirkelterrassen blomstrer Rozanne fortsat - det har den gjort hele sommeren; men det, jeg gerne vil vise, er hvordan de fine aks på mosebunke/ descampsia palava giver bedet et let og mildt efterårspræg. Heldigvis er den steril, så jeg behøver ikke at frygte for en hær af frøplanter.

Nu trykker jeg på udgiv

Kommentarer

  1. Jo jeg fandt dig.. Trykkede på hortofillia hos fru Høneballe.
    Nu begynder efterårsfarverne, selvom de virker lidt slidte pga. tørken. Underligt med hestemynte. Hos nogle vokser den som besat, andre er den mere treven. Jeg fiskede en stikling hos datteren, og nu håber jeg den vil være næsten lige så vokse villig hos mig.
    Rush hour har været næsten dobbelt så fin i år som Rozanne. Sidste år var det omvendt. De har begge en skøn blå farve. Mosebunke er en af de græsser der har været på " fransk visit" her i haven. Der er nok lidt for skyggefuldt. Jeg er begyndt at stamme op og save visse buske ned.. Men Rom blev ikke bygget på en dag. Jeg skal osse tænke på læ.
    Jeg drømmer jo osse om nogle "finere" buske som feks. fasanbusk, de skal jo have lidt mere ly og læ.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  2. Blogger er tydeligvis ikke i orden endnu 😢 Ja, stauder kan være uberegnelige. Skygge har jeg på den anden side for lidt af for min smag. Jeg er nemlig rigtig glad for skyggetålende bladplanter, og dem kan jeg ikke byde de rette forhold. Fasanbusk havde jeg held med at så før i tiden, og så har man jo planter nok til at prøve sig frem med, hvilke forhold de vil acceptere.

    SvarSlet
  3. De efterårsfarver hos blåbærbusken og violfrøstjernen er virkelig smukke, og det er dejligt at høre den gode nyhed om hestemynten - held og lykke med blomstringen næste år! Mosebunken lyder som den perfekte løsning til at give bedet et let efterårspræg uden at frygte for frøplanter. Held med eksperimentet med bloggen, jeg håber Blogger snart retter op på tingene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Diana! Tak for din kommentar. I disse tider med en Blogger i udu er de specielt meget velkomne.

      Slet
  4. Hej Marie!
    Ditt inlägg från igår kom upp på min lista alldeles nyss. Marits och Ullas senaste inlägg i min lista är en vecka gamla, Det är lite hipp som happ hur inläggen kommer upp. På bloggrollen Nordiska Havebloggers och Haveblogger.no finns de senaste inläggena med, både Marits, Ullas, ditt och mitt. Känns väldigt konstigt. På min egen blogglista är de flesta poster gamla.

    Monarda är jag väldigt förtjust i, och den har överlevt men skulle gärna få sprida sig och bli en lite större planta.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret. Oplæggene ser totalt tilfældige ud. Monarda dufter også dejligt. Selvom vi opfatter den som en staude, er den vel en krydderurt.

      Slet
  5. Hei Marie,
    Jeg er litt på etterskudd med å følge med på blogglisten, for jeg er fryktelig lei av dette problemet med blogger. Har bloggene blitt et så stort problem for google at de ikke klarer å fikse dette? Ja, jeg så at din blogg kom inn i går, og det var jo hurtig. På min bloggliste er 5. september som er mitt siste synlige innlegg. Alt virker helt tilfeldig.
    Så flott at du har lykkes med Monarda. De nye skuddene ser friske og fine ut. Da får du nok en flott blomstring til neste år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan forstå, at du ikke har foretaget nogle ændringer af din blog. Det er altså ikke derfor, dit indlæg kommer på min blogliste. Det hele virker meget tilfældigt. Monarda har nok mere dræn i haven her, end den havde i min gamle have. Det tror jeg er vigtigt.

      Slet
  6. Jeg har ikke foretaget mig noget, men blev så glad over at se Marits nye indlæg - og mit forrige - opdateret på den nordiske liste, at jeg straks lavede et nyt indlæg (som endnu ikke kan ses på listen...) Træerne vokser åbenbart ikke ind i himlen og jeg må give Marit ret i det hele ser tilfældigt ud.
    Men din blog Marie, den bugner jo af fine billeder af høstfarver, Monarda der kommer igen(!), en sød lille bambus og skønne græsser i dit runde terrassebed. Der er nok at følge med i i din stadig nye have, og det meste ser jo ud til at lykkes. Det må da være ret tilfredsstillende!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre har du ret. Din blog er ikke blevet opdateret endnu. Jeg klagede til Blogger over problemet og fik den samme besked, som man får, hvis man googler det. Der er 3 ting, man skal gøre på sin blog, men det er jo bullshit, når det helt tydeligt er Blogger systemet, der ikke fungerer.
      Jo, jeg er ret godt tilfreds med haven, selvom der er områder, hvor der mangler noget beplantning. Der kunne jeg godt tænke mig et buskads, men kan simpelthen ikke bestemme mig til, hvad jeg skal vælge.

      Slet
  7. Din blog er på min blogliste med dit nyeste indlæg.
    Det er et flot bed, du har omkring cirkelterrassen. Rozanne er en dejlig staude, og det er fint, at den optræder hele vejen rundt.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder godt, Elna. Jeg er også selv glad for bedet. Nu er jeg spændt på at se det i vinter- og forårsdragt.

      Slet
  8. Dit indlæg dukkede op som det plejer på Nordiske havebloggere, så vi krydser fingre for at problemerne er overstået. Flot kombination du har fundet på med Rozanne og mosebunke. De supplerer hinanden så fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg krydser også fingre, men helt ærligt så tror jeg ikke på, at problemet er væk, for der er mange andre blogge, som endnu ikke fungerer normalt. Det er skønt, når planterne fungerer godt sammen.

      Slet
  9. Jeg har ikke foretatt meg noe annet enn å klage til Blogger. Siste post tok over 5 dager å bli synlig.
    Så flott at du har fått hestemynte til å trives! Kanskje jeg også skal prøve en gang til? Mørk lilla må jo være lekker.
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mørklilla er en skøn farve. Det mest irriterende er næsten, at Blogger ikke lægger sig fladt ned og undskylder.

      Slet
  10. Og det virkede, dejligt at der endelig er gang i blogger igen. Som du ved, har jeg haft en travl weekend, men nu har også jeg set dit indlæg. Bedet du viser er rigtig godt, dejligt at rozanne står flot i mellem mosebunke. Jeg glæder mig stadig over græsserne fra jer, de står så flot, snart skal de deles, det er en alvorlig sag, men det skal nok være til foråret?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvor er det skønt, at Blogger er ved at være ved det gamle igen. Lad os krydse fingre for, at sådan noget ikke sker igen. Græsserne kan deles når som helst, vil jeg næsten mene. I hvert fald kan de sagtens deles her om efteråret. Jeg har selv lige delt miscanthus Morning Light, og hvis man deler dem, før de er blevet alt for store, er det lettere, fordi rødderne så ikke er blevet alt for træagtige.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Nogle efterårsbetragtninger

blomsteramok

Før uret stilles tilbage

Kongeligt besøg