Midtjuni

Måske er det, fordi jeg suser rundt og rydder op i haven iført beskidte handsker. I hvert fald kan jeg se, at der er gået en uge, hvor jeg ingen billeder har taget, selvom der er rigeligt med motiver. I dag starter jeg ud med valmuesøster/ meconopsis, som gør det super godt i år. Jeg har omhyggeligt bundet en sløjfe om de hvide planter, for de er i mindretal, så dem vil jeg huske at så frø af.


I spaltebedet blomstrer meconopsis horridula, en ægte alpin plante, som stikker fælt, når man rører ved den. Heraf navnet. Den skal jeg også huske at tage frø af.

Klematis er mange ting. Den staudeagtige coactilis minder mig om nyfødte forårslam. Den fyldte Moonglow er ikke ret gammel i gårde, så jeg vil godt se nogle flere blomster, før jeg danner mig en mening om den. The President er jeg helt vild med, og det er morsomt at se, hvordan den lille slyngplante asarina scandens 100% matcher farven i centrum af klematissen.


Som i mange andre haver har vi (haft) blomstrende akelejer til at sprede sommerstemning. Denne sartblå variant mindes jeg hverken at have købt eller sået, og i så fald må den være et vellykket vkrydsningsprodukt.


Tulipa Sprengeri er med afstand den tulipan, som klarer sig allerbedst vores lerjord. Halvdelen af denne gruppe er selvsåede planter. Hvilken gave!


På krukkefronten har jeg valgt at vise rhododendron sinogrande med nye skud samt en krukke med en blomstrende deutzia. Krukkens oprindelige beboer, en portugisisk laurbær, bukkede under for den dræbende blæst, vi var udsat for i flere måneder.



Krydsningen azaleodendron govenianum dækkede vi omhyggeligt med fleece i vinteren og det tidlige forår. Alligevel blev de yderste blade svedet kraftigt af sol og blæst, så busken har set forfærdelig ud; men det glemmer man alt om, når den blomstrer.


Dagens sidste motiv er sensommerbedet en aften i juni måned. Stenmelsstierne har jeg lige ryddet for ukrudt, og Søren har tromlet dem, rosa moyesii hvælver sig smukt og romantisk ind over stien, som fører ind til vores yndlingssiddeplads, og tamariskbusken blomstrer flot. Når man zoomer ind på den, fristes man til at gætte på, at det er en lyngplante; men det er den ikke. Den har sin helt egen familie, nemlig tamarix. Den har en besværlig vækst; men i år synes vi, at vi har fået skovlen under den.


Kommentarer

  1. Ja, jeg har sagt det før og sier det igjen, for nå må du da flere bilder og lage flere bloggposter 😉
    Den lyseblå akeleien var veldig fin. Ja, de krysser seg vilt og uhemmet, men det kan oppstå mange fine nye farger på de 😊
    Rhododendron sinogrande ser enorm ut!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lader til, at et enkelt indlæg om ugen passer mig bedst for tiden, og så må det være sådan, selvom jeg egentlig godt kunne tænke mig at lave flere. Sinogrande signalerer vist, at den gerne vil have en større krukke, så den kommer nok til at starte dominoeffekt af krukkeudskiftninger.

      Slet
  2. Ja jeg kan jo ikke nøjes med et indlæg om ugen, det er sådan set dumt, for jeg kan slet ikke nå alt det arbejder, der er i haven nu, men sådan er vi jo forskellige. Du har så mange fine ting, så vi er taknemmelige for, at du viser os alt det flotte i et indlæg en gang om ugen. For en gang skyld kan jeg være med, min azaliodendron er lidt ældre, men den blomstrer knap nok endnu :) Duften er forrygende men det har I forhåbentlig opdaget. Sprengeri har jeg også "fået" jeg ved ikke hvordan, men den er velkommen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nu også imponerende, at du kan overkomme at lave så mange indlæg. Det tager jo tid både at tage billederne og derefter sammensætte et indlæg. Ja, duften er rigtig fin. Busken vokser sig lovlig stor til den plads, den har fået, så jeg snupper af og til nogle grene for at holde den i skak. Sprengeri er da et fint *ukrudt* at få ind i haven.

      Slet
    2. Ja nogle gange må man klippe, jeg har klippet grene af træpæonerne, gør du nogen sinde det. Nogle af dem var blevet så høje, at jeg ikke kunne kigge ud af vinduet for dem.

      Slet
    3. Ja, bestemt, og i år er det aktuelt for 3 eller 4 buske. Den gule Ludlowii er simpelthen blevet for voldsom, mens de andre er ranglede og triste at se på som buske

      Slet
  3. Ja - jeg vil nok hellere have jord under neglene og så må bloggen passe sig selv lidt en gang i mellem. Sikke en fantastisk kombination med The President og asarina, og din Coactilis er en vidunder! Sensommerbedet ser ud som om det er lige ved at eksplodere. Meget flot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores have er jo temmelig stor, og i denne tid gror alt af hjertens lyst, også ukrudtet, og så må bloggen vente. Sensommerbedet er faktisk lige ved at eksplodere. Mange af de store ærenpris er nemlig på nippet til at springe ud.

      Slet
  4. Hej Marie

    Sikken dog en super fin M. horridula! Kan den så sig selv hos dig eller bliver du nødt til at hjælpe?
    Jeg har set at nogen frøformidlinger ikke rigtig ønsker Tulipa Sprengeri bidrag, anses den for at være for let? - Selv er jeg begejstret for den, og den blomstrer jo sent hvor så mange andre forårsløg er færdige.
    Flot flot sensommerbed!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Horridula har aldrig sået sig selv for mig; men hvis der bliver frø nok, vil jeg prøve både at så den og så lade den så sig selv. Spaltebedet bør være velegnet til selvsåning. Jeg kan også godt lide, at sprengeri blomstrer, når de andre tulipaner for længst er afblomstret. At den er let at så, kan jeg ikke forestille mig, at der får frøformidlingen til at afvise den. De plejer da at levere både lette og vanskelige frø.

      Slet
  5. det er altid sjovt at samle frø selv. Lige nu går jeg og mærker de flotteste akelejer. De har det jo med at pludselig at komme med en fin ny farve eller facon helt af sig selv.. Lige som din fine lyseblå.
    Tulipa sprengeri er så smuk. Jeg så den engang i Botanisk Have, hvor den nærmest var alle vegne, og har været på jagt efter den siden. men da jeg ikke er så tryg på udenlandsnethandel, så nøjes jeg med at tjekke de danske sider. Nu så jeg Høneballehaven osse havde den, så jeg håber at kunne tigge -bytte mig til en kapsel. hæ
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan virkelig sagtens undvære nogle tulipanfrø, når den tid er. Hvis man godt kan lide at så frø, er det lige før, man får dårlig samvittighed, hvis man lader nogle blive siddende. På den anden side er det allersjoveste, når planterne sår sig selv.

      Slet
  6. Dagens klematis er fantastiske. Den uldne er umulig ikke at elske ❤
    Og så er krukken med deutziaen elegant.
    Jeg kunne blive ved... det er så fine og inspirerende sager, du viser, så det var godt, du smed handskerne. (Jeg kunne personligt være fristet af et indlæg hveranden uge, for hold da op, hvor sker der meget, jeg gerne vil nå også...)
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Lisbeth. Jeg nyder selv krukken med deutziaen, som er en stor kontrast til den lidt stive laurbærbusk, vi har været vant til at se. Ja, hold da op, hvor det hele gror. Bedst som man tror, man er nået til vejs ende med lugning og nussen og beskæring, så går det op for en, at man godt kan begynde forfra.

      Slet
  7. Hei Marie.
    Du kan gjerne lage flere innlegg. Det er en fryd å følge bloggen din. Så mye flott. Skulle bare ha hatt litt større hage for det er så mye jeg har lyst på. Men jeg gleder meg over plassen jeg har her. Den lyseblå akeleien er nydelig.
    God mandag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne-Lise. Du er jo en mester til at udnytte den plads, du har, til det yderste.

      Slet
  8. Hej Marie!
    Varje gång jag tittar in hos dig, ser jag något nytt som jag inte sett förut. Vackra klematis och väldigt speciella. Den lilla Deutzian är riktigt söt, och gör sig fint i krukan. Fantastiska blåa färger både på Meconopsis och klematis.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. Deutziaen kommer fra Proven Winners, og jeg tror, de har lavet en stor produktion af busken i år, for jeg har set den i flere butikker.

      Slet
  9. Hei Marie.
    Du har så mange spennende planter som er helt nye for meg, og ganske vanskelig å få tak i i vårt område. Clematis Moonglow er bare vakker, og The President og slyngplanten Aserina scandens fremhever hverandre på en fin måte.
    Alltid inspirerende å lese din innlegg/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar, Eirin. Moonglow og coactilis stammer fra klematisforhandleren Westphal i Tyskland. Deres udvalg er stort og priser og forsendelse ganske rimelige. Et par gange har jeg slået mig sammen med min søster om en bestilling og på den måde halveret omkostningerne.

      Slet
  10. Sensommerbedet er også et fint junibed. Jeg kunne godt have tænkt mig at se afslutningen på stien og favoritsiddepladsen.
    Den lille Deutzia er smuk, og det samme er krukken. Deutziaen vokser så fint ud over krukkens kant.

    Hilsen Elna

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer