dette og hint på en grå novemberdag

Solen kommer tilsyneladende ikke til at trænge igennem disen i dag, så vi må indstille os på endnu en dag med stille gråvejr. 
Salvien Wendy's Wish har blomstret uafbrudt, siden den blev plantet sidst i juni. Ærgerligt nok kan den ikke tåle frost.

En enkelt stedmoderplante blomstrer midt i alt det visne.

Dværgkejserbusk (viburnum december dwarf  eller fioretta) har en del blomster allerede.


Euphorbia ascot rainbow købte jeg sidst på sæsonen sidste år og var bekymret for, om den ville overleve. Det gjorde den heldigvis, og faktisk har den været køn hele året. Da de afblomstrede stilke begyndte at visne, blev de klippet af, og planten stod tilbage med friske nye skud, og nu er der nye blomsterknopper på vej.

I juni-juli, mens den blomstrede, var der noget mere løssluppent over den, lidt ligesom om den havde løsnet sit opsatte hår. 

Mens vortemælken forlængst er afblomstret, står rølliken achillea Credo med både knopper og blomster i forskellige stadier af udspring. Jeg vil prøve at lære også at elske de lyseste stadier i blomstens udvikling.


Som mange andre har vi et lille cedertræ i en krukke som novemberpynt. Den står sammen med nerien, som startede sin blomstring for en måned siden. Man skal gå helt tæt på nerien for at se, at den ikke er hvid, men sart lyserød.


Sædvanen tro har jeg investeret i en helleborus af typen med små klokker. På navneskiltet kaldes den Winter Bells, og jeg har googlet mig til, at det er en længeblomstrende hybrid..

Cardiocrinum cordatum, som er en lav form af kæmpeliljen, blomstrede i år, men fik desværre blomsterne ødelagt af insekter. Det var dobbelt ærgerligt, eftersom liljen dør efter blomstringen.  Frøstandene er dekorative og fulde af frø, men fordi der går syv år fra såning til blomstring, har jeg valgt at lade naturen gå sin gang.

Jødekirsebær har sået sig selv i gruset i indkørslen.

Miscanthus sinensis adagio er et lavt og kompakt elefantgræs, som ser ud til at skulle deles til næste år.

Kommentarer

  1. Så fint ditt lille tre av Ceder er. De er så fine, og kan også brukes som et lite juletre. Nerine har så vakre blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er utroligt, at sådan et lille cedertræ kan udvikle sig til en kæmpe.Nerinen har vi haft meget fornøjelse af i år, selvom den sprang meget sent ud.

      Slet
  2. Hej Marie

    Sikken en masse grønt og fine blomster du kan vise her midt i november. Her har vi også den første hårde frost tilgode, detr må godt vare lidt:)
    7 år er længe at vente, og 7£ -hos Edrom- er jo ikke vilgt - pundet er så billigt!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. præcist - de er mere tillokkene at købe en, der nærmer sig blomstring.

      Slet
  3. Så har vi været mere heldige med vejret, jeg ved ikke, om solen har skinnet her, men da vi kom til Lillebæltsbroen begyndte den at skinne.
    Vi har den ceder plantet ud i et bed, den vokser ikke særligt hurtigt hos os, den er 5 år gammel. Jeg har hørt om andre, hvor den på kortere tid er blevet meget større

    SvarSlet
    Svar
    1. så kunne se ud til, at der er forskellige varianter af cedertræer. Vores skal kun bruges som krukkeplante, så den må gerne vokse langsomt.

      Slet
  4. Sikke en fin Salvia, ja desværre er der en del af dem, der ikke kan klare vinteren her hjemme, jeg købte i foråret en Hot Lips, som heller ikke kan overvintre, men det er en staude så jeg har sat den i drivhuset og håber på at det så går.
    Der er så mange fine Vortemælk, jeg har været lidt nevøs for dem, da der er en del af dem, som er svære at styre, men måske skulle jeg prøve og se om det går alligevel:-)
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Vortemærlk har jeg fået idt samlermani med. Nogle af de mest spændende er ikke hårføre, og andre er ikke til at styre, så det gælder om at holde tunge lige i munden. Jeg gætter på, at atlascederen er længe om virkelig at komme i vækst. Sådan var det også med vores ginkgo biloba.

      Slet
  5. Hei Marie.
    Jeg har hatt mitt cedertre i to år, og det har ikke blitt større. Jeg har også rylliken credo. Min er med svarte blader ned til jorden. Mye å si med klimaet.
    God søndag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret i, at klimaet betyder utrolgt meget for, hvordan planterne arter sig. Credo holder i ørvigt bedre i vores lermuld end alle de andre rølliker.

      Slet
  6. Så mange spændende ting, du stadig kan vise.
    Euphorbiaen og rølliken er smukke med de lyse farver. Står din euphorbia i skygge? Og tørt under et træ?
    Og jeg er helt vild med paddehattene.
    Her har vi lidt sol, så det er ikke så ringe i dag :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vortemælken står nok skyggefuldt og tørt, ja. Paddehattene har Søren lavet - på opfordring ☺ Vi fik også nogle få timers dejligt solskinsvejr i eftermiddag.

      Slet
    2. Tak. Jeg noterer vortemælken på ønskelisten :-)

      Slet
    3. God idé. Selvom det er en staude, fylder på en måde sin plads ud ligesom en busk.

      Slet
  7. Hej Marie!

    Det är imponerande så mycket vackra och även blommande plantor du hittar i trädgården i mitten av november. Jo, jag vet att säsongen hos er är längre än vår säsong men det måste ligga massor av planering och kunskap bakom en sådan trädgård. Väl utfört arbete Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de pæne ord, Gunilla. Det ikke helt forkert, at jeg gennem årene har bestræbt mig på at sørge for, at der også er blomstring i den kolde tid.

      Slet
  8. Dejligt at se din flotte vortemælk, min lykkedes ikke. Atlascederen kan godt lide sandet jord med god dræn. Vores er nu 8m.

    SvarSlet
  9. Har fået ny mailadr.derfor ukendt
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?