krukker m.m.

 

Et par morgener i den forløbne uge har der været rim i græsset på udsatte steder, og derfor er jeg begyndt at overveje at flytte de mest frostsarte planter ind i sikkerhed. Det gælder bestemt to store planter af opstammet husløg /aeonium arboreum schwartzkopf, som har stået ude under åben himmel. De nåede nu kun ind under udhænget, idet det ser ud til, at nattefrosten er afblæst indtil videre.
Jeg holder også øje med buddhablomsten roscoea Red Ghurka. Den står i øjenhøjde på regnvandstønden, så vi kan ikke undgå at lægge mærke til, hvor gul den er blevet. Det er en stærk kontrast til de mørkerøde stilke.

Salvia black and blue fandt jeg lidt sent på at fjerne de visne blomsterstande på, og den reagerede lynhurtigt med en genblomstring.

Camellia Hagoromo var en af to kamelier, som jeg med en vis bæven klippede tilbage efter blomstringen, noget, jeg bestemt ikke har fortrudt. Dens løv er utroligt smukt og skinnende, og knopper er der en del af.

I går "fejrede" vi afslutningen på efterårsferien med en større rokade af  nogle store planter. En af dem var miscanthus sinensis Adagio. Det er et forholdsvis lavt og spinkelt elefantgræs med hvide eller sølvskinnende aks. Selvom det er et lille elefantgræs var det kommet til at fylde for meget i bedet, hvor det stod.

Sommetider får man en glædelig overraskelse ude i haven, og det skete for mig for måske fjorten dage siden. Da opdagede jeg nemlig en blomst i en staude, som jeg har gået forbi utallige gange uden rigtig at lægge mærke til den. Det drejer sig om en staude, som er i familie med flittiglise og springbalsamin, og  navnet er impatiens omeiana Ice Storm.

Den fungerer fint som bunddække og har nogle virkelig finurlige, gule blomster med røde prikker, hvis man ser godt efter. Jeg følte mig næsten som en sexkrænker, da jeg holdt kameraet helt tæt på blomsten og kiggede dybt ind i svælget på den:-}

Hvis den står optimalt, får bladene et fint sølvskær; men vores eksemplar blev ikke vandet den måned, vi havde tørke, og det bærer den tydeligt præg af, så de fleste blade er rent grønne,og nogle af dem har nogle små,brune pletter. Til næste år vil jeg være mere obs på at opfylde dens behov.

Vi har to egebladede hortensier; men kun den ene får flotte efterårsfarver. Det er hydrangea quercifolia Snowflake med dobbelte blomster. Det er en fin plante, både hvad løv og blomster angår; men i mine øjne er det en fabrikationsfejl, at nogle af dens blomsterklaser er så store, at grenene ikke kan bære dem.

Jeg vil slutte med blå kløver/ parochetus communis. Det er ikke længe siden, at jeg beklagede, hvor beskedent den blomstrede; men som med så mange ting skulle jeg bare være tålmodig og se tiden an, for nu har jeg ikke noget at klage over.

Kommentarer

  1. Kunne du høre, jeg kluklo :) den var god, pas på ikke at gå for tæt på blomsterne, man ved aldrig, hvad der kan ske.
    Jeg er imponeret over, at det gik så fint med at klippe cameliaen ned, den ser rigtig godt ud nu. Og så giver jeg dig ret i det med den Egebladede hortensia, det er rigtig træls, når grenene kommer til at hænge på grund af blomsten vægt. Den blå kløver er imponerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt, vi kan grine lidt af sexismedebatten. Den er tæt på at kamme over, synes jeg. Medierne svælger jo i det. Det er også en lettelse, at camelliaen er blevet så vellykket. Kløveren skulle lige etableres, før den rigtigt tog fat på at blomstre.

      Slet
  2. Så fine de blå kløver blomstene er! Dine Camellia ser veldig friske og fine ut. Ja, du må vel ha inn noen planter du også. Den Aeoniumen er veldig fin. Må innrømme at jeg er svak for svarte planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, vi har da en del planter, som ikke tåler frost, men slet ikke på dit niveau, og de fleste af dem skal heldigvis vandes meget sparsomt hen over vinteren.

      Slet
  3. Du har så mange spændende ting som jeg slet ikke kender, men det er dejligt du giver dig tid til at fortælle om dem.
    Din Impatiens er rigtig fin, og slægtskabet med springbalsamin er jo meget tydeligt, når du sådan går tæt på blomsten. Bare den nu ikke tager anstød af det...:) - man skal være noget så forsigtig nu om dage.
    Salvie er god til genblomstring hvis man er lidt over den. Jeg kender ikke lige den du har, og min er faktisk tyvstjålet som frø, men den klipper jeg faktisk helt ned efter første blomstring og det virker også.
    Er bange for jeg har fået sådan en egebladet hortensia som ikke kan bære sine egne hoveder, eller også er den bare ikke blevet voksen endnu...

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad hjertet er fuldt af, løber munden jo over med 😊 Det er smart at klippe salvie helt ned. Jeg plejer at tage et aks ad gangen, og det tager i grunden en del tid. Vi kan håbe, at hortensiaen bliver bedre til at bære blomsterne, når grenene bliver mere vedagtige.

      Slet
  4. Aeonium arboreum schwartzkopf är en riktig favorit och många har det blivit efter hand. Kom just på att jag fortfarande har en utomhus bakom växthuset. Tack för påminnelsen.
    Ditt blå klöver helt nytt för mig. Vilken spännande växt! Inte många trädgårdsväxter som verkligen är helt klart blå.
    Allt gott
    /Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren. Da jeg såede den blå kløver, opfattede jeg den som lidt frostsart, men efterhånden ser det ikke sådan ud, men det er Schwarzkopf jo, så den må vi tage hånd om.

      Slet
  5. Hej plante-krænker (jeg melder mig ind i gruppen af nyfigne fotografer)
    Både din impatiens og blå kløver er simpelthen så fine som bunddække. Hvor ser det godt og frodigt ud.
    Min egebladede, der er 15 år gammel, bøjer sig stadig under vægten, men ikke til jorden. Jeg kender desværre ikke sorten. (Og så er jeg jo sådan en krænker, at jeg klipper blomsterne af, hvis de irriterer mig.)

    SvarSlet
    Svar
    1. Med andre ord tilhører du altså den skræmmende gruppe af superkrænkere 😕 Ja, begge to bunddækkeplanter trives rigtig godt.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Jag planterade en Miscanthus i höst, hoppas att den blir så stor så att jag får chansen att dela den någon gång i framtiden. Så snyggt med stora tuvor. Den blå färgen på din klöver är intensivt blå, vacker. Hade jag inte läst texten hade jag tippat på viol eller luktärt. Impatiens omeiana Ice Storm, ser spännande ut. Vackra blommor och blad. Nu har vi haft riktigt kallt i natt så dahliorna är ett minne blott. De lovar också snö, vilket jag hoppas inte stämmer.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er tydeligt, at vejret på dine breddegrader begynder at blive ret så vinterligt. Så er det tid et grave dahliaknolde op, medmindre man da foretrækker at købe nye hvert år. Jeg holder af genbrug, selvom det er lidt besværligt.

      Slet
  7. Hej Marie

    Ja krukker, det er netop alletiders til det der ikke kan klare at stå ude i vintermånederne - Som din flotte Salvia.
    Sikken fin sag, den Impatiens omeiana. Den har jeg noteret!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er overvejende sådan, jeg bruger krukkerne. Impatiensstauden har yderligere det fortrin, at den blomstrer sent.

      Slet
  8. Uha! Pas på, at du ikke kommer i pressens søgelys.
    Den blå kløver er noget så smuk - og meget blå. Den lave elefantgræs er spændende, og når den skal deles, er den lidt mere håndterlig end de store elefantgræs. Det kan godt være et tungt og besværligt arbejde at dele græsser.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har sagt undskyld😉 Uha, ja. De stor græsser kræver nærmest en sav for at blive delt.

      Slet
  9. Salvian - vilken läcker färgkombination den hade. Salvia är lite dåligt utbud på här. Marktäckningen av den gulblommande var också väldigt fin. Ekbladshortensian - den får fin färg här men jag har arten. Tyckte om blommorna hos den fyllda men om de hänger försvinner ju mycket av prakten. Den blå Parochetus har jag önskat mig i flera år... :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at det trækker fra, at blomsterne på den fyldte egebladede hortensia er så tunge, at de trækker grenede ned. Ærgerligt at vi ikke bor i nærheden af hinanden, for så kunne du sagtens få et stykke af den blå kløver.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?