Juniperler
I dagens indlæg vil jeg gerne først og fremmest vise billeder af nogle blomstrende træer og buske og har valgt at starte med koreakornellen cornus kousa satomi, som har udviklet sig til en meget stor busk. Foruden de flotte blomster udmærker den sig med flotte høstfarver og jordbærlignende røde bær.
Styrax japonicus evening light er et utroligt elegant lille træ, som er smækfyldt med hvide, klokkeformede blomster. På det tredje billede viser jeg, hvordan der ser ud, når man fotograferer op i centrum af træet og mylderet af blomster. Kontrasten mellem blomsterne og de skinnende og mørke nye blade er ekstremt flot, synes vi her på matriklen.
I surbundsbedet er kalmia en forfriskende afveksling fra rhododendron. Hvad der er smukkest, blomsterne eller knopperne, synes jeg er svært at afgøre.
Guldlærk/ pseudolarix amabilis er et løvfældende nåletræ og har en helt anderledes udstråling. Den er virkelig langsomtvoksende, og for at rådyrene ikke skal smovse i den sparsomme vækst, har vi hegnet den ind.
Salvie er en af mine yndlingsstauder; men desværre bryder de sig ikke om vores jord. Denne plante er dog selvsået, idet der sidste år stod en krukke bl.a. med salvie her i gruset. Grus er der bare ikke skyggen af i vores lerjord.
Satomi ønsker jeg mig, men der er ikke plads længere, den er flot, men det Styrax japonicus nu også. Itoh pæoner forsøgte jeg mig med sidste år, de skal nu nok have flere år på bagen før de blomstrer, de er sølle at se på i år, vi får se. Ærgerligt med rådyrene, det kender vil.
SvarSletStenen er meget flot, og tillykke med fødselsdagen, fin gave :)
Koreakorneller skal stå i læ, og der er pladsen vel ved at være optaget i jeres have. Det kan jeg sagtens forestille mig. Der går dog en del år, før den bliver så stor som vores. Den ene af vores itoh pæoner tillod jeg mig at flytte, og det har den aldrig forvundet.
SletDet er en flot sten, der er kommet op fra dybet. Sikken en god gave - den er blevet virkelig flot. (Og tillykke!)
SvarSletJeg burde have en kalmia, for de er ganske rigtigt seværdige i lang tid med de knopper.
Nogle fordele har vi her i byen: Ingen gnaskende rådyr.
Tak. Jeg er rigtig glad for stenen. Kalmia er selvfølgelig på den anden side ikke voldsomt interessante, mens de står uden blade. Rådyrene mener helt sikkert, at haven tilhører dem.
SletÅhhh... Du har så mye fint i hagen din, og jeg falt virkelig for din Styrax. Så flotte blader og blomster den har! Itoh peoner har jeg prøvd meg på her med vekslende hell. Din Cornus cousa 'Satomi' er også så fin. Min Cornus cousa døde nesten i vinter, så jeg blir overrasket om den kommer med noen blomster. Klima her er dessverre litt for kaldt for dem, men jeg gir den en sjanse for den lever stadig.
SvarSletTillykke med fødselsdagen, og så flott stein du har fått. Den må være deilig å ta på etter slipingen 😊
Forhåbentligt kommer der gang i din cornus kousa igen, omend det vel vil vare et stykke tid, før den kommer til at blomstre. Stenens organiske form bad næsten om, at den blev slebet. Søren ville gerne have haft et mere ensartet resultat, men jeg synes tværtimod, at farvevariationen er fin.
SletJa, det er jo perler på en snor! De rene skære kunstværker at se til, og rigtig fint med nærbilleder. - Bare ærgerligt med rådyr-hegn, men elhegn lyder som en god idé. Vi har faktisk overvejet det her også.
SvarSletHilsner fra Ulla
Tak, Ulla. Det er ret grotesk at nusse om roserne bare for at se rådyrene æde knopperne, og så må man finde sig i at skulle se på det ikke alt for kønne hegn.
SletHej Marie!
SvarSletPrecis när jag trott att nu har vi sett alla läckerheter, kommer det ett nytt inlägg med fantastiska växter. Kalmia, oh vilken skönhet, fantastiskt vackra blomklasar.
Ha en trevlig Midsommar /Marika
Tak i lige måde, Marika. Ja, kalmia er virkelig en skønhed.
SletDu viser den ene skønhed efter den anden. Det er umuligt at vælge. Jeg sidder og tænker ,, den ønsker jeg og den og.. Men jeg har faktisk ikke plads mere. Haven er gammel og godt tilgroet, sååe..
SvarSletRådyr, ja de er nogle bæster. Normalt holder de lokale dyr sig ude på marken, men i år er der en der har fundet vej ind i haven og gnasker roser mv. Og jeg kan ikke finde ud af hvor kræet kommer ind. Jeg har været ude tidlig og silde for at fange det på fersk gerning, uden resultat. Haven er jo faktisk indhegnet. Men en smart måde I har kunnet løse problemet på. Håber kræet har fået en gedingen forskrækkelse.
hilsner gunvor
Søren er sikker på, at rådyrene får sig en forskrækkelse. Løsningen var ikke besværlig, idet vi havde remedierne liggende, men nu er det jo ret besværligt at komme til at deadheade roserne og klippe en buket. Det er jeg selvfølgelig ikke så vild med.
SletSikke mange flotte sager du viser. Den Styrax er utrolig smuk og har det hele - kønne mørke blade, fine lyse blomster og så selve formen. I må også få meget glæde af den kalmia først med de smukke knopper og så blomsterne. Har aldrig set den før. Tillykke med den fine fødselsdagsgave. Der er ikke noget bedre end at finde en skat, som kan stilles frem og nydes derhjemme.
SvarSletTak for det, Sydney. Insekterne er også vilde med styrax. Der er en livlig summen omkring træet dagen lang. Jeg tror, vi er mange, som har et vågent øje for de sten, vi støder på ude i naturen. De kan altid passes ind på en eller anden måde.
SvarSletHej Marie
SvarSletTillykke med dagen! Man kan jo købe så meget, noget man selv har lavet, det er de bedste gaver!
Flotte perler du viser - det er egentlig mærkeligt at Kalmia ikke ses mere....
Ha en dejlig dag
Tak for det, Karsten. Ja, stenen har større affektionsværdi end en købt gave.
SletHei Marie.
SvarSletTil lykke med overstått fødselsdag, og for en flott gave. Det er bare å holde øynene oppe ute i naturen. En kan finne så mye flott. Du viser perler av innlegg. Det ene etter det andre. Rådyr er et stort problem her også. De holder seg nederst på tomta rundt ved drivhuset, men kommer ikke opp i hagen på grunn av gjerder og port.
God helg.
Hanne-Lise.
Jeg er bange for, at rådyrene oplever vores have som en dyrepark, der ikke er hegnet ind, og det har aldrig før været så slemt, som det er i år. Måske kan de ikke lide de mange rapsmarker, vi er omgivet af. Du har helt ret i, at det betaler sig at holde øjnene åbne, når man færdes i naturen.
SletDet är två praktexemplar du visar av Cornus och Styrax :) Två släkten som jag gärna planterar många av. Rådjuren är ett problem och jag funderar fortfarande på om jag ska bygga nån form av stängsel runt tomten men det blir ett stort och dyrt projekt.
SvarSletStenen var läcker!
Ha det gott! Carina