hortofilia

Klematisblomster hele året er vel næsten for meget forlangt; men  med drivhusets hjælp tror jeg faktisk, vi er ved at være tæt på. I går fandt jeg disse nydelige blomster i haven, og flere knopper vil springe ud, hvis ellers frosten holder sig på afstand. I drivhuset er plantet clematis cirrhosa Freckles, hvis blomstringstid er november  - februar. Den er nu allerede begyndt at blomstre.   13. januar så vi de første blomster i den stedsegrønne "winter beauty", som blomstrede hele vinteren. Planten er klar til at komme på sin plads i drivhuset - man kan ikke se, at den blev skåret hårdt tilbage i foråret. 11.maj var der blomster i en alpeklematis og 24. maj i en montana, og så er ringen vel ved at være sluttet. Lidt andet end klematis. Allium thunbergii Ozawa er en nuttet lille efterårsblomstrende løgplante fra Japan. Cobaea pringlei er en staudeagtig klokkeranke, som har en enorm grokraft. Jeg har skævet forgæves til dens knopper indt...

begynder den selvsåede tobaksblomst middendorffiana omsider at blomstre. Med stjerneskærm er det lige omvendt - de har blomstret on and off hele havesæsonen. Skal vi virkelig til at tømme krukker og overvintre planter? Det er jeg slet ikke klar til.   Men efterårsfarverne taler deres tydelige sprog. Hanesporetjørn - 12-14 år gammel og godt 3 m. høj. Man kan desværre ikke se dens lange torne.

Storkenæb er ikke just divaer, men uovertrufne som bunddække og selskabsplanter. Desuden blomstrer de mere eller mindre hele sæsonen, også nu, selvom vejret ikke lægger op til det længere. Mere diva er der derimod over Pat Austin, som i mine øjne ligner en diva, der er ude over sin første ungdom og skrækslagen over det begyndende forfald.. Ok,jeg kunne jo også vælge at vise nogle andre blomster. Willestrup har bedre styr på forfaldet. Og for rhapsody in blue er det  ikke engang et tema. Havens divaer lige nu er vel alligevel georginerne. Jeg har samlet en håndfuld af dem, som vi er gladest for, både på grund af udseendet og på grund af, at de leverer varen i stor stil. Den eneste, jeg måske er lidt skuffet over, er T.A. Edison, fordi blomstringen har været forholdsvis beskeden. Venstre kolonne: Karma choc og  Stolze von Berlin Midten: H.S. Wink og Thomas A. Edison Højre kolonne: Classic Swanlake, David Howard og Bishop of Oxford Dagens fe...

Det er da alt for tidligt, tænkte jeg, da jeg faldt over denne prikkede helleborus på min jagt efter hortensiamotiver. Det samme tænkte jeg, da jeg fik øje på en blomst i vores store camellia. nu til hortensierne. Egebladet hortensia har vi to af. Begges løv får flotte efterårsfarver, mens deres blomster er utroligt forskellige. Den til venstre hedder snowflake, og jeg mener, den til højre er Sikes dwarf.               Pinky winky  bliver mørkere og mørkere med alderen. Love you, kiss har enkelte friske blomster. En køkkenblå hortensia og dens raffinerede høstfarver. Jeg fremturer med mine små alpevioler. Libanoticum får pink blomster i marts og anbefales til det alpine hus. Sådan et har vi ikke, så den står i mit sandbed. Red sky har blomstret en måneds tid og har nu både blomster og en enkelt frøstand, som grangiveligt ligner et slangehoved. En ensianknop og Abraham darby  

Siden jeg lavede mit seneste indlæg i søndags, er der virkelig sket ting og sager på vejrfronten - og absolut til det værre. Roserne holder nu forbløffende godt til det kølige blæsevejr. Her er det de Recht, Saint Swithyn, Louise Odier og Evelyn. Green envy producerer også stadigvæk perfekte blomster. Klematis er der også stadigvæk, her er det viticella alba luxurians og multiblue.                  Saxifraga cherry pie er den første af de små høststenbræk til at springe ud. Cyclamen mirabile Tilebarn Jan hører til en gruppe alpevioler, hvis unge blade er mere eller mindre røde, og så får den hvide blomster. Cornus Eddie´s white wonder har ikke blomstret og mistede desværre sit største skud i en forårsstorm, men lyser op lige nu med de karakteristiske røde efterårsblade.