divaer og forfald
Storkenæb er ikke just divaer, men uovertrufne som bunddække og selskabsplanter. Desuden blomstrer de mere eller mindre hele sæsonen, også nu, selvom vejret ikke lægger op til det længere.
Mere diva er der derimod over Pat Austin, som i mine øjne ligner en diva, der er ude over sin første ungdom og skrækslagen over det begyndende forfald..
Havens divaer lige nu er vel alligevel georginerne. Jeg har samlet en håndfuld af dem, som vi er gladest for, både på grund af udseendet og på grund af, at de leverer varen i stor stil. Den eneste, jeg måske er lidt skuffet over, er T.A. Edison, fordi blomstringen har været forholdsvis beskeden.
Venstre kolonne: Karma choc og Stolze von Berlin
Midten: H.S. Wink og Thomas A. Edison
Højre kolonne: Classic Swanlake, David Howard og Bishop of Oxford
Ok,jeg kunne jo også vælge at vise nogle andre blomster.
Willestrup har bedre styr på forfaldet.
Og for rhapsody in blue er det ikke engang et tema.
Venstre kolonne: Karma choc og Stolze von Berlin
Midten: H.S. Wink og Thomas A. Edison
Højre kolonne: Classic Swanlake, David Howard og Bishop of Oxford
Dagens fedeste motiv for mig er ellers denne tynde sytråd, som viser, at tropaeolum azureum er begyndt at røre på sig. Den kan ellers godt finde på at springe et år over, hvis man er uheldig
Sidste år flyttede jeg rundt på tudseliljen, og det har bestemt ikke været befordrende for blomstringen - ellers også lidt af en diva, dog på den diskrete måde.
Hvis dahlia er divaer, så har jeg kun en enkelt, men den er nu også fin, resten tog sneglene. Jeg kan godt forstå, du er glad for at se tropaeolum azureum, den ser fin ud. Pat Austin er en smuk rose, men også lidt pjusket hos mig nu.
SvarSletDet sjovt at følge, hvor forskelligt roserne reagerer her sidst på sæsonen. Nogle forandrer sig slet ikke, andre ændrer farve lidt, og atter andre bliver forpjuskede som Pat Austin.
Slethe-he - sjovt med dine betegnelser af roserne. Jeg tror at min Lady Emma Hamilton er i samme kategori mht. at takle forfaldet som Pat Austin... Min Rhapsody er også skøn og slet ikke "forfalden".
SvarSletDahliaerne er så skønne, elsker dem - stadigvæk.
Jamen, det kunne tyde på, at de mørk orange roser bliver lidt forpjuskede med alderen. Jeg er bestemt også vild med dahlierne.
SletHej Marie
SvarSletRhapsody in blue er da superfin i formen, og du har ret hos nogen blomster er forfaldet ret udtalt og mere eller mindre elegant:)
Og det er forskelligt fra år til år - gad vide om vi igen har nyblomstrende roser i december som vi så det sidste år?
Ha en dejlig aften
Ja det bliver spændende at se, hvad vejret lægger op til. Det er unægteligt sjovest at være havenørd, når der er liv derude.
SletNydelige divaer du viser! Jeg har bare en geranium, men når jeg ser dine får jeg lyst på flere.
SvarSletDet er forfall over rosene, men din Rapsody in Blue er virkelig frisk og fin!
Geranier er generelt robuste og gode som bunddække, så jeg finder dem meget anvendelige.Rhapsody in Blue har været længe om at starte sin genblomstring, men gør det godt.
SletHej Marie.Skønt indlæg om divaer.Jeg er vild med alle mine geranier.................selv om nogle af dem bliver lidt voldsomme.
SvarSletMine roser er stort set slut nu.Men er da fristet til den smukke Rapsody in Blue.........................har mest hvide og rosa roser.
Jeg er meget spændt på hvordan det går med min nye tudselilje.
God dag Jette