hortofilia

 - solen skinnede nemlig i dag. Mere er der sådan set ikke at sige. anemonopsis macrophylla flore pleno aconitum white wine og red wine

Også Søren og jeg har benyttet os af weekendens mulighed for at besøge haver, som ejerne har åbnet for andre haveinteresserede. Den første valgte vi først og gfremmest, fordi haveejeren som en af de få i landet har anlagt et  stumpery   eller stubhave. Det har jeg tidligere lavet et  indlæg  om, og det var virkelig inspirerende at se, hvordan Edel Nygaard Rüsz har grebet det an. Her kommer nogle billeder. Som det ses på billedet  herover, drejer det sig om et forholdsvis stort anlæg med nåletræer som overstandere. Vi har selv et mørkt område i haven, hvor ikke meget vil gro, og der kunne jeg godt tænke mig, at vi lavede et stubbed i meget mindre målestok med stubbe og bregner, som kan passe sig selv, og hvor smådyr kan hygge sig i fred og ro.  Resten af haven var bestemt også seværdig; men pga regnvejr fik jeg kun taget billeder af stubhaven. Den anden have, vi besøgte, hedder  Furiehaven , og den er absolutt også et besøg værd. ...

- for så går høsten i gang, og så får Vagn sin mark ryddet, og så får vi lagt fiberbredbånd ind, og så vil det ikke længere tage evigheder at uploade billeder til bloggen. 2,60 m. høj og uskadt på trods af det voldsomme blæsevejr - det er godt klaret af leopardliljen. Allium carinatum ssp pulchellum er jeg ganske begejstret for. Den starter med at række fingeren i vejret, inden den udvikler sine smukke blomster, som jeg har set beskrevet som et fyrværkeri, ikke af farver, men i form.                                      Den lave allium sikkimense blomstrer også lige nu. Foruden de kønne blomster og den sene blomstring, udmærker sikkimense sig ved, at bladene forbliver grønne og friske under blomstringen. Forleden så jeg et engelsk haveprogram, hvor Monty Don fortalte, at den eneste geranium, han ikke skærer tilbage, er Ann Folkard, fordi den er specielt god til at mi...

Det kan godt føles, som om vi har sprunget over høsten og har taget hul på efteråret. De første to trillebørfulde nedfaldsæbler er allerede blevet kørt på komposten, og den første helleborus blomst har vist sig. Det samme har den første efterårsstenbræk, som jeg mener har det lækre tilnavn "blackberry and apple pie". Cyclamen eller alpevioler er blevet lidt af en dille, og jeg sår frø hvert år.  Det er formentlig ikke muligt at have dem i blomst hele året - der vil nok altid være en sommerpause; men i hvert fald er den nye sæson startet med purpurascens. Og hederifolium - den hvide bliver til et pænt stort tæppe, og den pinke udvikler sølvgrå blade. Lisbeth efterlyser billeder af øjenbæ,og det nærmeste, jeg kan komme det i denne omgang, er dette billede af to fritillarialøg (sewerzovii), som er begyndt at rådne.  Jeg skulle nok have lagt dem til tørre efter blomstringen; men hvem kunne vide, at sommeren ville blive så våd;-)  Nu har jeg i stedet...