hortofilia

I går  lød der flere steder rundt omkring den rislende lyd af vand.   Vejromslaget er ikke til at tage fejl af, og kamelierne var tydeligvis ved at få det for varmt i bryggerset, så i går blev de flyttet ned i drivhuset, hvor de sagtens kan klare et par frostgrader. I drivhuset blomstrer Winter Beauty endnu og ser helt frisk ud. Jeg fjerner et grimt blad i ny og næ, ikke noget alarmerende. Hvis man baner sig vej helt ind forinden, kan man finde friske, nye blade i de opstammede roser og knopper i en frøplante af kobjælde/pulsatilla.                       Krukken her står også inderst i drivhuset og venter på at komme udenfor, så vi bedre kan følge med i udviklingen hos de små surbundsplanter. Clematis Freckles trives fortsat rigtig godt i den kolde del af drivhuset. Jeg er så småt begyndt at undersøge, om der er grene i den nederste del, som egner sig til nedkrogning, og som hverken er fo...

Der har været livlig fugleaktivitet på terrassen i denne uge.  I dag fik jeg taget billeder af en kvækerfinkehan og et dompappar. Det er jo især hannen, man lægger mærke til pga det orange bryst, men hunnen er i mine øjne lige så flot. Nu lakker det mod enden med hjemmeavlede æbler og grøntsager. Porrer avler vi hvert år, og 2017  var et fint år for persillerod, som vi ellers har vekslende held med at dyrke. Det røde skud på den gule pæon mlokosevitchii stikker op over det tynde snelag og ser lidt vejrbidt ud. De nye skud på almindelig benved/Euonymus europaeus 'Red Cascade' har nogenlunde samme farve Vi er enige om, at dette må være fasanspor. Bregner kan både være vintergrønne og vinterbrune. Her venter der et stykke arbejde. Ungkarleblomst/    Aeonium arboreum 'Zwartkopf' bilder jeg mig ind står og kigger ud og længes efter lunere vejr. Det kunne se ud, som om katten tror, det er blevet forår, og det er det vel på en måde...

- nu hvor kulden har lukket haven helt ned. I vindueskarmen på mit kontor står der en flamingokasse, hvor jeg har tilladt mig den luksus at bredså frø af liljen mackliniae og nu kan tælle hele 28 små frøspirer. De må selv finde ud af at smide resterne af frøene, for jeg har dårlige erfaringer med at hjælpe med mine fummelfingre i den situation. Selvfølgelig bliver de ikke allesammen til blomsterdygtige planter, og jeg får ikke et blomsterflor som det herunder ud af mine anstrengelser; men mindre kan bestemt også gøre det. l ilium mackliniae En enkelt plante er næsten mere elegant - eller handler det mon om ræven og rønnebærrene?? Tredje gang tegner til at blive lykkens gang med primula melanantha, som ser ud til at trives i vindueskarmen på Sørens kølige kontor. Den er nu ikke sået, men købt. primula melanantha Her står også 2 pelargoniehybrider, som ligeledes ser ud til at trives. Schottii blomstrede fint sidste år, mens vi har de røde blomster i arden...

Forleden læste jeg dette  indlæg  om sår på træer, og hvordan man bedst griber dem an, hvilket straks fik mig til at tænke på vores skovfogedtræ. Vi gætter på, at det er plantet som et skytstræ omtrent samtidig med, at stuehuset blev bygget, nemlig i 1898, men kan ikke dokumentere det. Under alle omstændigheder er det et virkelig gammelt æbletræ. De næste to billeder viser selve stammen set fra nord og fra syd. Da vi flyttede ind i 1977, var der et hul midt i stammen, hvor fuglene byggede rede; men gennem årene har træet formået at lukke hullet selv. Det er imponerende, at det har kunnet lade sig gøre, især fordi hullets placering har gjort det meget udsat for at blive fyldt med vand og visne blade. Fuglene har fundet et nyt hul en etage højere oppe. Deres største trussel er kattene, som ynder at kravle rundt i træet på jagt efter en lækkerbisken. Gennem årene er der blevet fjernet mange grene, hvilket de mange huller og sårskorper bærer vidnesbyrd om. Træet...

Hver vinter slår det mig, hvor forskellige den enkle og den fyldte vintergæk i grunden er, noget, man sagtens kan se på afstand.  I år oplever jeg også, at mange grupper af de enkeltblomstrende er usædvanligt høje og kraftige. Det er der måske andre, der også har observeret. Den ensomme, cyclamenfarvede alpeviol står i nærheden af gruppen af hvide blomster. Mit håb er, at de selv kan finde ud af at krydse sig med hinanden og skabe nogle nye, spændende varianter. Noget af det sjoveste ved at have en haveblog er at kunne sammenligne f.eks.vinteren år for år. Februar 2018 er tydeligvis forsinket i forhold til 2017, dog lige med undtagelse af dorothealiljerne, som plejer at springe ret sent ud her i haven. Vinteradonis foretrækker langt det frostvejr, vi har nu, frem for det regnvejr, vi led under op til jul. Sådan en ganske enkel påskeklokke kan jeg i grunden rigtig godt lide som afveksling fra alle de prikkede og fyldte med og uden krave, som ellers godt ...