det er i vindueskarmene, det foregår

- nu hvor kulden har lukket haven helt ned. I vindueskarmen på mit kontor står der en flamingokasse, hvor jeg har tilladt mig den luksus at bredså frø af liljen mackliniae og nu kan tælle hele 28 små frøspirer.

De må selv finde ud af at smide resterne af frøene, for jeg har dårlige erfaringer med at hjælpe med mine fummelfingre i den situation.

Selvfølgelig bliver de ikke allesammen til blomsterdygtige planter, og jeg får ikke et blomsterflor som det herunder ud af mine anstrengelser; men mindre kan bestemt også gøre det.

En enkelt plante er næsten mere elegant - eller handler det mon om ræven og rønnebærrene??

Tredje gang tegner til at blive lykkens gang med primula melanantha, som ser ud til at trives i vindueskarmen på Sørens kølige kontor. Den er nu ikke sået, men købt.


Her står også 2 pelargoniehybrider, som ligeledes ser ud til at trives. Schottii blomstrede fint sidste år, mens vi har de røde blomster i ardens til gode.


Når planterne trives så godt her, skal årsagen sikkert bl.a. findes i det led vækstlys, som er hængt op i loftet hernede. På den måde får planterne i vindueskarmen lys fra begge sider. Lampen skal nu især give noget lys til frøplanterne af rosenslynger og olieplanter. Den er købt her




I bryggerset er der kommet en ny kamelia til, nemlig Hagoromo, som blev så rosende omtalt af Hans Trautner i DR2's udsendelse om kamelier. Den blev bestilt søndag hos oleandershop.de og ankom med posten onsdag - tysk effektivitet!

Som sædvanligt er der  dækket op med formeringskasse og mange forskellige slags frø i entreen. Nogle af jer tænker uden tvivl: Uha, hvor besværligt! Men jeg tænker derimod: Uha, hvor spændende!

Kommentarer

  1. Det ser da spændende ud! Og hvor er lilium mackliniae fin og elegant - både enkeltvis og i hobetal :) Glædelig 1. marts!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak i lige måde! Ja, liljen er nydelig.

      Slet
  2. Du gør da virkelig noget ud af det med såning. Lampe og det hele... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lampen er uundværlig, når man går all in med frøsåning på det her tidspunkt.

      Slet
  3. Hej Marie

    Superflot resultat for Lilium mackliniae - jeg synes egentlig den enkle er mere fin og elegant.
    Primula melanantha er bare lækker!

    Ha en dejlig torsdag

    SvarSlet
    Svar
    1. So far so good!! Nu er jeg selvfølgelig begyndt at kigge efter knopper i primulaen. Jeg gætter på, at den har det så godt i år, fordi luften er mere tør herinde end i drivhuset.

      Slet
  4. Hej Marie!

    Visst håller jag med dig, det är hur spännande som helst! Även om jag inte sysslar med frön så vet jag hur det känns de få gånger jag har prövat. Egensådda plantor är alltid mycket speciellt. Jag har faktiskt ett antal Rhododendron som jag frösått för några år sedan och som nu tillbringar sin andra vinter i en barnkammare utomhus.

    Den där liljan är ju himmelskt vacker, är den flerårig?

    Allt gott Marie och lycka till med de små liven!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du deler tydeligvis frøentusiasmen, selvom du ikke går så meget amok med såningen, som jeg har en tendens til at gøre. Liljen er flerårig, ja, men ikke mangeårig, så det anbefales flere steder, at man tager frø af den hvert år.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Så fint med växter och frösådder när det lyckas. Din lilja är mycket vacker.
    Spännande primula.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Når det lykkes, ja netop. Det er det spændende ved det, at man aldrig kan vide, hvad der vil og ikke vil lykkes.

      Slet
  6. Ja jeg tænker hvor besværligt, men også spændende. Dejligt at kunne have sådan i hobby og tålmodigheden til den.
    Den udsendelse med Hans Trautner gik jeg glip af, det var da ærgerligt, men hurtig ekspedition.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tålmodighed skal der til, ingen tvivl om det. Jeg tjekkede lige DRs hjemmeside, og der ligger Naturtid stadigvæk med 15 udsendelser, så du kan godt se den på computeren.

      Slet
    2. Tak det vil jeg kigge efter.

      Slet
    3. Hvor gammel købte du den? I udsendelsen med Trautner lød det som om, man godt kunne nøjes med en 3 årig? Jeg tror ikke, at dem jeg købte i England var meget større end den du viser her.

      Slet
    4. Jeg tror, den var 4-5 år, men 3 år kan da sagtens gå. Måske skal der så gå lidt ekstra tid, før den kan plantes ud??? Det ved jeg faktisk for lidt om.

      Slet
    5. Tak - jeg kigger på det og overvejer om jeg skal have to små eller en større. Portoen er vel den samme, hvad gav du i porto

      Slet
    6. jeg betalte 22.99 euro. Under Versaandkosten nederst på hjemmesiden er der denne oversigt over levering i EU
      2,00 kg 11,99 €
      5,00 kg 17,99 €
      10,00 kg 22,99 €
      20,00 kg 32,99 €
      31,50 kg 41,99 €
      36,50 kg 58,99 €
      41,50 kg 63,99 €
      51,50 kg 73,99 €
      63,00 kg 82,99 €
      68,00 kg 99,99 €
      73,00 kg 104,99 €
      83,00 kg 114,99 €
      94,50 kg 123,99 €
      99,50 kg 140,99 €

      Slet
    7. Ja det har jeg set, men der står ikke noget om, hvad en enkelt plante vejer, synes jeg. Du har åbenbart fået en, der vejer mellem 5 og 10 kg.

      Slet
    8. Du må vist have ret i begge dele.

      Slet
  7. Jeg tenkte på det her om dagen om du hadde noen av de camellia sortene han anbefalte, og nå fikk jeg svaret! Så fin den er.
    Ellers var det mye forskjellig på siden du linket til ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den skulle desuden være en af de mere hårdføre kameliaer, så den burde kunne plantes ud i haven på sigt. Butikkens udvalg af kameliaer er forbløffende stort, synes jeg.

      Slet
  8. Hej
    Jeg syntes også at det er hyggeligt og spændende at så lidt frø tidligt på året, og når jeg kommer hjem fra arbejde skal jeg lige ind se til mine frølinger, om de har det godt. Jeg gør dog mest i grønsager men jeg tror glæden er den samme uanset hvad man sår.

    Ha' en god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kjeld! Ja, jeg er også helt sikker på, at glæden er den samme.

      Slet
  9. Hei Marie.
    For en flott lilje, og så moro når en lykkes med såing. Jeg har ikke kommet helt i gang enda. Er litt moro med planter en har sådd selv. Primulaen er helt spesiell. God helg til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er sjovt at kunne udpege planter, som man selv har sået, sær med træer - ikke fordi det sker ret tit. Hvis primulaen blomstrer, er jeg spændt på at se, om blomsten faktisk bliver så mørk som på billedet.

      Slet
  10. Vilken vacker kamelia!! Och spännande sådder. Tänker precis som du att lådorna ser spännande ut.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Rart at høre fra en, der tænker som mig, når det handler om frøsåning.

      Slet
  11. Det må da være spændende, når spirerne overtager husets vindueskarme. Om man kan kalde det hyggebelysning kan vel diskuteres, men for planterne giver det jo livskvalitet. Held og lykke med alle frølinger.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Elna. Nej, det er en forfærdelig belysning. Den store lampe har en indbygget blæser, og det tror jeg hærder de små planter lige fra starten, så de ikke bliver vege og ranglede.

      Slet
  12. Spændende frøplanter du har gang i - respekt 🙂
    Jeg vil også til at så lidt, men holder mig til noget der ikke er så svært.

    SvarSlet
    Svar
    1. Rart at høre fra dig igen, Vivi. Det er jo i grunden ikke sværere, det, jeg har gang i, bare mere besværligt og usikkert, desværre, men det er nu engang min interesse.

      Slet
  13. Det er heldigt, at vi kan tyvstarte foråret inden for når nu ikke rigtig det vil derude. Flot lilje og primula :-) hvordan er det med liljer, går der ikke nogle år inden de blomstrer, når de er sået fra frø. Jeg har ikke prøvet at så liljer, men i år har jeg prøvet med nogle løgiris, ved ikke om det kan lykkes. Jeg overvejer at købe et vækstlys, men ved ikke rigtig hvad der vil fungere bedst.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, det er herligt med nogle indendørsaktiviteter, når man ikke kan foretage sig noget ude. Hvis liljerne blomstrer efter tre år, er man vist meget heldig, så det er et langvarigt projekt. Det er slet ikke let at finde rundt i udbudet af vækstlys, det synes jeg heller ikke.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?